Så voldsomt har gældsskandalen i Danske Bank udviklet sig

Sagen om Danske Banks ulovlige opkrævninger af gæld har allerede haft betydelige konsekvenser for bankkunder og banken, ligesom en række myndigheder er viklet ind i sagen – på godt og ondt. Her kan du få overblik over forløbet.

Danske Bank har år efter år opkrævet penge fra bankens inkassokunder, selv om banken ikke havde ret til beløbene. Finanstilsynets bestyrelse har pålagt Danske Bank at lave en uvildig undersøgelse af sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Siden sensommeren 2020 har TV 2 og Berlingske afsløret et omfattende gældskaos i Danske Bank. Fejl i systemer og data har betydet, at banken år efter år har opkrævet store summer fra talrige sårbare bankkunder, der slet ikke skyldte de pågældende beløb. Det har især vakt opsigt, at landets største bank har kendt til de fejlagtige opkrævninger i mange år – uden at gribe ind. Det har også udløst heftig debat, hvorfor banken aldrig bredt oplyste kunder og aktionærer om sagen. De måtte i stedet høre om gældsskandalen gennem medierne.

Sagen omfatter efterhånden et længere forløb, som blandt andet involverer domstole, skattemyndigheder, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, ejendomsmæglerkæden Home, inkassofirmaer og mange andre.

Vi forstår godt, hvis du har mistet overblikket. I så fald kan du med fordel læse denne gennemgang. Oversigten indeholder links til nogle af artikelseriens væsentligste artikler.

God læselyst.

Begyndelsen

I slutningen af august i år afslører TV 2 og Berlingske, at Danske Bank i en lang årrække havde opkrævet gæld fra tusinder af bankkunder i strid med reglerne. I den første artikel kommer det frem, at banken blandt andet har opkrævet for høje beløb, forældet gæld og i visse tilfælde opkrævet penge fra de forkerte personer. De berørte kunder tilhører bankens inkassoafdeling og er således blandt de økonomisk mest sårbare kunder. Interne whistleblowere i Danske Bank advarede om forholdene i 2019. Eksperter er stærkt overraskede over, at en storbank ikke har styr på elementær bankdrift.

Hovedhistorien kan man læse her.

Man kan også læse en pædagogisk gennemgang af sagskomplekset her.

Og se hovedårsagerne forklaret grafisk her.

En af de berørte kunder er 86-årige Karen Villadsen. Efter at Danske Bank har gennemgået hendes sag, viser det sig, at hun skal have 48.000 kroner tilbage. Det kan du læse om her.

En anden potentielt ramt bankkunde er 55-årige Helle Langager, som tilbage i 90erne stillede sikkerhed for sin daværende kæreste. Den beslutning har forfulgt hende resten af livet, som man kan læse om her.

I alt kan op til 15.000 kunder forvente af få penge tilbage fra Danske Bank. Hvem den kundegruppe er, kan du læse om her.

En række af Folketingets partier omtaler sagen som meget alvorlig og kræver, at banken får ryddet op. Det man kan læse om her.

Advarslerne

Sagens alvor tager til, da det kommer frem, at bankledelsen har kendt til data- og systemproblemer i mere end 14 år, formentlig meget længere. Skiftende medarbejdere har igen og igen advaret om problemerne til mindst seks vice- eller underdirektører, blandt andet i notater fra 2006, 2008 og 2009. Også bankens øverste ledelse er ifølge et notat blevet informeret om sagen. Men den uretmæssige gældsinddrivelse er fortsat. Det kan man læse her.

Også Danske Banks interne revisorer, som refererer direkte til bankens bestyrelse, har adskillige gange siden 2005 advaret om problemerne med gældsinddrivelse. Uden at banken reagerede. Det kan man læse her.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er »rystet« over afsløringerne og beder om en redegørelse, som man kan læse her.

At bankledelsen har vidst, at inddrivelserne var forkerte, men alligevel er fortsat med at opkræve pengene, er så alvorligt, at de implicerede nøglepersoner i yderste fald risikerer bøde og fængselsstraf. Det vurderer Danske Banks hyrede advokater, Plesner, som man kan læse om her.

Tidligere ansatte i Danske Bank er også trådt frem og har forklaret, at det er ubegribeligt, at gældsproblemerne ikke er løst. Eksempelvis Henry Christensen, som selv for mere end ti år siden lavede beregninger til en genopretningsplan. Det kan man læse her.

Ringe i vandet

Det kommer frem, at Danske Banks gældskaos kan have en række afsmittende effekter. Eksempelvis kan talrige skatteoplysninger på årsopgørelser på sigt vise sig at være forkerte, ligesom de forkerte gældsoplysninger ifølge sagens dokumenter også kan have affødt forkerte rentefradrag. Det kan man læse her.

Mindst lige så alvorligt: Bankens fejlagtige data er også blevet anvendt ved domstolene i eksempelvis sager om gældssanering, konkurser, dødsboer og fogedsager. Det er allerede sket i hundredvis af tilfælde, viser Danske Banks egen gennemgang. Det vil sige, at folk i yderste fald kan være erklæret konkurs eller have fået afhentet deres værdigenstande på et forkert grundlag. Det kan du læse om her.

Karen Villadsen, 86 år, i sit kolonihavehus i Herlev. Hun har været kunde i Danske Bank i mange år og er blevet ramt af bankens gældsfejl. Hun har fået 48.000 kroner tilbage af banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

De forkerte data er også blevet viderebragt til mindst to inkassobureauer, hvad man kan læse om her.

Tidligere inkassoansatte beskriver Danske Banks data som noget makværk, hvad man kan læse mere om her.

Opbevaringen af forkerte gældsdata kan også betyde, at banken har opbevaret kundernes data ulovligt og dermed overtrådt GDPR-reglerne, hvilket kan resultere i en millionbøde. Sagen er meldt til Datatilsynet, som man kan læse om her .

I et større interview forklarer Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, hvorfor banken har håndteret gældssagen, som den har. Det kan man læse her.

Home-finten

Som en udløber af sagen kommer det også frem, at Danske Bank i årevis har instrueret sine medarbejdere i, at de skal råde sårbare kunder til at vælge bankens ejendomsmægler, Home, i en boligsalgssituation, hvorefter banken har haft en fast praksis om at lade Home tage overpris. Nogle af bankens mest udsatte kunder er således blevet rådet til at sælge deres bolig og til at vælge Home og derefter blevet økonomisk straffet. Alene fordi de lyttede til rådgiveren. Under dækningen skrev Home til Berlingske, at ejendomsmæglerkæden ikke har kendt til "Danske Banks interne arbejdsgange." Man kan læse historien her.

Provokerende, groft og helt vanvittigt, lyder det fra Christiansborg om Danske Banks Home-finte, som kan man læse her.

Den 55-årige Helle Langager har i flere årtier optrådt som gældsramt, fordi hun skrev under på at kautionere for en ekskæreste. Siden 2014 har hun afdraget 500 kroner om måneden. Danske Bank er i gang med at undersøge Helle Langagers sag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix.

Home-finten vidner om en meget usund kultur, lyder det fra landets måske mest kendte ejendomsmægler, som man kan læse her.

I første omgang benægter Danske Bank, at Home-finten skulle have haft nogen effekt. Men centrale kilder fortæller, at overpriserne til Home i høj grad blev praktiseret og betød, at kunderne blev påført en højere udgift. Det kan man læse her.

Hård kritik af banken

Aktionærer og investorer rejser kritik af Danske Banks håndtering af gældssagen. Kritikken handler blandt om, hvorfor den nuværende ledelse ikke orienterede om sagen – eksempelvis i 2019, da ledelsen fik fuldt indblik i gældsproblemerne. Det kan man læse her.

Henry Christensen har arbejdet i Danske Bank i 47 år. For mere end ti år siden lavede han beregninger til notater om, hvordan banken skulle løse de uretmæssige gældsinddrivelser. Men intet skete. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Desuden er det kommet frem, at Skattestyrelsen og Danske Bank ifølge mødereferater har kørt tæt parløb om kommunikation om gældssagen. Det vækker især opsigt, at Skattestyrelsen ifølge interne dokumenter ligefrem har opfordret banken til at udskyde information til offentligheden om sagen, fordi det konfliktede med skattemyndighedernes egne kommunikationsplaner. Man kan læse historien her.

I et længere interview forsøgte Skattestyrelsen at forklare sig, som man kan læse her.

Hvem bremsede offentliggørelsen af sagen?

Dokumenter viser, at Danske Bank ved årsskiftet planlagde at orientere befolkningen bredt om gældssagen, men at dette blev bremset i det tidlige 2020. Derfor vækker det stor opsigt og undren, at ingen andre end bestyrelsesformand Karsten Dybvad ifølge en intern Danske Bank-e-mail i slutningen af 2019 opfordrede til, at banken undlod at oplyse offentligheden detaljeret om sagen. Dette står i åbenlys strid med Karsten Dybvads erklærede løfte om åbenhed og transparens, lyder kritikken. Det kan man læse her.

Bestyrelsesformand for Danske Bank, Karsten Dybvad, har beklaget forløbet om gældssagen. Han har også sendt en »uforbeholden undskyldning« til de medarbejdere, som i årevis har forsøgt at råbe op om gældsproblemerne, og erkendt »et ledelsesmæssigt svigt gennem mange år«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Karsten Dybvad kritiseres for, at han og Danske Bank intet har lært af de seneste års skandaler, som man kan læse her.

Karsten Dybvad forklarer, at banken var nødt til at få mere viden om sagen, før man kunne kommunikere bredt, men beklager en række forhold om bankens håndtering af gældssagen. Det kan man læse her.

Konsekvenserne

Sagen har allerede haft en række konsekvenser. Danske Bank er i gang med at gennemgå 106.000 gældssager, og omkring 17.000 inkassosager er sat i bero, som man kan læse her.

Finanstilsynet har kaldt det »dybt kritisabelt«, at banken igennem »en meget lang årrække« har tilsidesat hensynet til kunderne. Tilsynet har givet banken fire påbud om at rette op. Det kan man læse her.

Selvom Danske Bank har givet meget skiftende svar på Home-finten og i begyndelsen helt nægtede, at Home-praksissen skulle have haft betydning for kunderne, er banken dog endt med at beklage forløbet: »Det er en fuldstændig uacceptabel praksis, som aldrig burde have eksisteret i banken«. Danske Bank har også taget initiativ til at gennemgå alle relevante Home-sager én for én, som man kan læse her.

Forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden, er også gået ind i sagen og har bedt inkassofirmaer om at kontrollere sager fra Danske Bank, som man kan læse her.

I slutningen af november i år skrider Finanstilsynet igen ind i sagen. Tilsynets bestyrelse pålægger helt usædvanligt Danske Bank at bestille og betale en undersøgelse af gældssagen. Det kan man læse her.

Tak for, at du læste med.

Du kan se flere undersøgelser fra Berlingskes gravegruppe her.