Helle Langager er blandt Danske Banks gældsramte kunder: »Det er uværdigt for en stor bank, at de kan have haft så meget rod i deres papirer«

Danske Bank undersøger nu 100.000 gældssager for fejl. Berlingske har været i kontakt med nogle af de kunder, der kan være ramt af fejlene. Her er Helle Langagers historie.

Den 55-årige Helle Langager har i flere årtier optrådt som gældsramt, fordi hun skrev under på at kautionere for en ekskæreste. Siden 2014 har hun afdraget 500 kroner om måneden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

Helle Langager, 55 år, bor i Vestjylland, mor til tre.

»I midten af 80erne mødte jeg min daværende kæreste. Vi fik en datter sammen. Han var helt vild med biler. Han gik meget op i specialbiler, og på et tidspunkt købte han en Matra-Simca Bagheera, en sportsvogn, som havde deltaget i Le Mans. I 1991 gik vi fra hinanden. Han tog lånet fra bilen med sig, men banken bad mig om at garantere for omkring 150.000 kroner, formentlig for at få mere sikkerhed. I dag forstår jeg ikke egentlig ikke, hvordan jeg kunne kautionere for ham, for jeg ejede ingenting. Det end ikke strejfede mig dengang, at det senere kunne blive et problem. Og jeg havde i hvert fald på ingen måde forestillet mig, at jeg her 30 år senere skulle sidde og betale af på den gæld. Især fordi jeg aldrig har haft bilen. Jeg føler simpelthen ikke, at det er min gæld.«

»I 1993 bad Danske Bank for første gang i min egenskab af at være kautionist om at betale en restance på 2.700 kroner, fordi min ekskæreste ikke kunne. Siden har de så bedt mig om at betale hele beløbet. Jeg lavede et budget, som viste, at jeg på ingen måde var i stand til at betale. Heller ikke bare et mindre beløb. Jeg ved godt, at jeg som kautionist i princippet hænger på gælden. På den måde kan man jo ikke klandre banken for, at jeg har været dum. Men jeg synes virkelig, at det var uretfærdigt, at jeg skulle betale for den bil.«

Helle Langager forstår ikke, at helt almindelige danskere i årevis kan være blevet opkrævet penge, de slet ikke skyldte, mens udenlanske spekulanter kunne slippe afsted med at hvidvaske milliarder af kroner gennem Danske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Dalum.

»I november 2014 fik jeg et brev fra inkassofirmaet Intrum, som oplyste, at hvis jeg ikke betalte, kom jeg i RKI over dårlige betalere. Af princip vil jeg bare ikke stå der. Jeg har altid – og jeg mener altid – betalt mine ting til tiden. Jeg ville heller ikke kunne købe noget fremover, hvis jeg stod der. På det tidspunkt så mit budget noget anderledes ud, så jeg fik lavet en afdragsordning, hvor jeg betaler 500 kroner om måneden. I alt har jeg afdraget cirka 30.000 kroner.«

»I begyndelsen tog den gæld hårdt på mig, også fordi den kom på samme tid som andre ulykkelige begivenheder for mig. Jeg har været gal og følt mig uretfærdigt behandlet. Hvordan kunne de penge for en bil, jeg aldrig har haft, blive mit problem? I dag er jeg videre. På et tidspunkt er man nødt til at lægge tingene bag sig.«

»Men jeg er da noget chokeret over, hvis det nu viser sig, at store dele af Danske Banks inddrivelse har været forkert. Jeg gør mig absolut ingen forhåbninger om at få noget tilbage, men jeg synes, at det er uværdigt for en stor bank, at de kan have haft så meget rod i deres papirer. Det må da ikke ske, at de har opkrævet penge, de ikke var berettiget til. Det går jo ud over helt uskyldige mennesker. Det er bare ikke i orden.«

»Og så har der jo også været andre sager med Danske Bank. Jeg tænker da, at de snart må få styr på deres forretning. Når man er en helt almindelig kvinde fra Vestjylland, vil de gerne gå efter en. Men store kanoner, som har hvidvasket for milliarder, de kan bare få lov at forsvinde. Det forstår jeg simpelthen ikke.«

Helle Langager er en af Danske Banks gældsramte kunder, som potentielt kan være ramt fejl. Af sagens dokumenter fremgår det ikke, om det er tilfældet. Berlingske har læst Helle Langagers dokumenter om lånet på 150.000 kroner, blandt andet opkrævningen fra inkassovirksomheden Intrum, opkrævninger fra advokater på vegne af Danske Bank, opkrævninger fra Danske Bank, lånedokumenter og håndpantsætningserklæring. Danske Bank har oplyst til Berlingske, at man ikke udtaler sig om enkeltsager, men generelt tager sagen om forkert gældsinddrivelse »meget alvorligt«. »Der er tale om vores mest sårbare kunder, og det gør selvfølgelig kun sagen endnu mere alvorlig, at forløbet strækker sig over en lang tidsperiode,« sagde underdirektør Rob de Ridder søndag.