Storbank har talrige gange ført sager med forkerte oplysninger ved domstolene: »Det er naturligvis fuldstændigt uholdbart«

Landets domstole har i hundredvis af tilfælde behandlet sager fra Danske Bank baseret på forkerte oplysninger, viser interne dokumenter. Det er fuldstændigt uholdbart og rokker ved én af grundpræmisserne for vores retssamfund, lyder kritikken. Danske Bank erkender fejl i domstolssager og lover at kompensere de ramte bankkunder.

De danske domstole – særligt de, der behandler sager om konkurs, gældssanering, dødsbo og fogedsager – kan i årevis have fået fejlagtige oplysninger i sagsbehandlingen fra Danske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

En række gældsramte kunder i Danske Bank har fået behandlet sager ved landets domstole på et ukorrekt grundlag.

Danske Bank har i hundredvis af tilfælde taget afsæt i fejlbehæftede oplysninger, når banken gik i retten med eksempelvis fogedsager, konkurssager eller sager om gældssanering. Det fremgår af Danske Banks egne oversigter og notater fra advokatfirmaet Plesner og revisionshuset EY om den aktuelle gældssag.

Konsekvensen er i yderste fald, at folk eksempelvis uberettiget kan have fået hentet deres værdigenstande, eller at personer er blevet begæret konkurs på et forkert grundlag, forklarer juraeksperter. Danske Bank beklager at have sendt ukorrekte oplysninger til domstolene og lover kompensation til de ramte kunder.

For nylig afdækkede TV 2 og Berlingske, at Danske Bank i årevis har opkrævet gæld, som banken ikke havde krav på. Systemiske fejlregistreringer har betydet, at Danske Bank har opkrævet for høje beløb fra bankkunder og beløb fra forkerte personer. Senest er det kommet frem, at de fejlbehæftede gældsoplysninger også er smittet af på nogle af de ramte bankkunders oplysninger til skattevæsenet.

Nu viser det sig, at bankens urigtige oplysninger endda er tilgået landets domstole.

»Forældede renter, omkostninger og gebyrer er fejlagtigt blevet inkluderet i forlig med kunder og er ligeledes inkluderet i succesfulde retskrav mod kunder ved domstole etc.,« skriver bankens hyrede advokater fra Plesner i et notat fra oktober 2019.

Problemerne er uddybet i et senere udkast til notat fra december 2019, hvor Plesner understreger, at resthovedstolen – altså det beløb, en kunde skylder banken – på alle tilgodehavender, der ikke er blevet manuelt behandlet, som udgangspunkt er »systemmæssigt registreret forkert«. I samme notat står der, at den »forkerte opgørelse af resthovedstolen« er »reflekteret« i sager om eksempelvis indfriede fordringer, frivillige forlig, fogedopgørelser, domsfundamenter, advokatopgørelser, gældssaneringssager, konkursboer, rekonstruktion, dødsboer, som det opremses i notatet. Sagt ligeud: Fejlene har indgået i en lang række forskellige slags sager hos retsvæsenet.

I februar i år gennemgik Danske Bank selv bankens verserende sager ved landets domstole. I 151 sager af 1.559 undersøgte sager fra Danske Bank fandt man fejl, fremgår det af en oversigt. Indregner man også bankens realkreditinstitut, Realkredit Danmark, var der fejl i 229 sager af 2.276 undersøgte sager. Hovedparten af fejlene optrådte i sager om konkurs, gældssanering, dødsbo og fogedsager.

»Fuldstændigt uholdbart«

Juraprofessor og ekspert i procesret Frederik Waage fra Syddansk Universitet henviser til, at der altid kan ske fejl i retssager.

Er man i tvivl om denne sags alvor, skal man huske, at fogeden kan have hentet de berørte personers værdigenstande på et forkert grundlag, eller at folk kan være blevet erklæret konkurs på fejlagtige data, fremhæver Frederik Waage, professor i retsvidenskab med særligt fokus på forfatnings- og procesret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto/Syddansk Universitet.

»Men her taler vi åbenbart om mange hundrede retssager, hvor domstolene har fået fejlagtige oplysninger og ud fra det kan have afsagt forkerte domme. Det er naturligvis fuldstændigt uholdbart. Det giver sig selv, at en bank, der ikke har styr på grundlæggende oplysninger, og som har brugt de forkerte gældsoplysninger i retssager, har et meget alvorligt problem,« siger Frederik Waage.

Det fremgår ikke af sagens notater, om fejlene har været så afgørende, at et korrekt beløb ville have ført til en anden afgørelse. Men juraprofessor Frederik Waage konkretiserer sagens alvor:

»Fejl i foged- eller konkurssager kan have betydet, at der er gjort udlæg i folks aktiver, så fogeden – på et forkert grundlag – er kørt ud for at hente folks ting. Eller at man uberettiget er blevet erklæret personlig konkurs, eller at huset er røget på tvangsauktion.«

Skyldnere kan tvinges i fogedretten, og kan man ikke betale sin gæld, kan personen, man skylder penge, anmode om en tvangsauktion over genstande, der eventuelt står til sikkerhed for gælden. Det vil sige, at skyldneren mister sine værdigenstande.

Præsenteret for Berlingskes oplysninger om Danske Banks fejlbehæftede oplysninger i retssystemet fremhæver Eva Smith, professor emerita i straffe- og procesret ved Københavns Universitet, at forløbet under alle omstændigheder er principielt.

»Jeg kan ikke erindre, at så stort et sagskompleks med potentielle fejl er blevet behandlet ved domstolene. Det undrer mig meget, at så stor en bank ikke har tjek på grundlæggende oplysninger,« siger hun.

»Man kan heller ikke afvise, at der findes enkelte sager, hvor udfaldet var blevet et andet. Under alle omstændigheder er det meget principielt, at der kan være truffet afgørelser på forkerte oplysninger,« tilføjer Eva Smith.

Kan rokke ved præmis for retssamfund

Danske Banks gældskaos udspringer af, at to IT-systemer siden 2004 har indeholdt forkerte oplysninger og efterfølgende opkrævet for høje beløb fra kunderne. Banken anslår, at op mod 15.000 kunder skal kompenseres; 100.000 sager står til at blive undersøgt.

At Danske Banks fejlagtige gældsoplysninger er blevet behandlet ved domstolene, stiller forløbet i et nyt lys. For det er afgørende for danskernes retssikkerhed, at retsafgørelser træffes på et korrekt grundlag, lyder det.

Juraprofessor og ekspert i procesret Frederik Waage vurderer, at forkerte gældsoplysninger i retlige sager kan »rokke ved ét af fundamenterne for vores samfundsøkonomi«.

»Det er en forudsætning for al økonomisk aktivitet, at man kan have tillid til, hvad der står i dokumenter, herunder opgørelser fra en bank. Det er en grundbetingelse for, at et retssamfund kan fungere. Derfor er aftaler, der baserer sig på falske oplysninger, ugyldige, og derfor har vi strenge straffe for dokumentfalsk. Når en bank går i retten og fremlægger en udskrift med et beløb, der dokumenterer en persons gæld, opfatter domstolen det nærmest som et objektivt bevis. Men det er denne sag så ved at pille ved,« siger han.

Kan minde om sagen om teledata

Frederik Waage påpeger, at det nærmeste, han umiddelbart kan komme et fortilfælde, er sagen om politiets potentielt fejlagtige teleoplysninger. Også her havde domstolene i årevis accepteret brugen af såkaldte masteoplysninger som nærmest fakta.

Karen Villadsen, 86 år, er en af de danskere, som er blevet ramt af Danske Banks gældskaos. Hun står til at få 48.000 kroner tilbage fra banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

En stribe andre af sagens notater peger ligeledes på, at bankens fejlagtige oplysninger i de to IT-systemer er vandret videre til domstolene.

Et Danske Bank-notat fra 2019 peger specifikt på, at fogedretterne har fået forkerte oplysninger:

»Når der efterfølgende er blevet underskrevet et frivilligt forlig og/eller sagen blev sendt i fogedretten, kunne hovedstolen så indeholde renter, gebyrer og omkostninger, som nu var forældet, hvorfor hovedstolen derfor var forkert.«

Og et notat fra revisionsfirmaet EY fra marts 2020 fremhæver, at retlige procedurer udført før 17. juni 2019 »potentielt er baseret på fejlagtig dokumentation«.

Professor, dr.jur. Birgit Feldtmann, fagansvarlig for blandt andet strafferet og straffeproces ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, understreger, at størrelsen på de fejlagtige beløb er afgørende:

»Er der tale om store beløb, kan disse fejl have spillet en rolle for udfaldet i en lang række type af sager.«

Så hvad nu? Hvad kommer der til at ske for de bankkunder, hvis sager er kørt igennem retsvæsenet på ufuldstændige oplysninger?

Om igen?

Hos Forbrugerrådet Tænk vurderer cheføkonom Morten Bruun Pedersen, at berørte kunder kan have krav på erstatning fra banken, hvis de fejlagtige oplysninger har haft følgevirkninger, der har skadet dem økonomisk.

»Hvis man som kunde har lidt tab, fordi banken har hevet én i fogedretten på et ukorrekt grundlag, er vores vurdering, at der er grundlag for at køre en erstatningssag mod banken. Det kan eksempelvis være, hvis fogedrettens afgørelse har betydet, at en håndværker har måttet sælge bilen eller lukke sit firma,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han tilføjer dog, at det er op til kunden at anlægge sag og eventuelt hyre en advokat, og at det formentlig er de færreste af de berørte, som har råd til det. Mange af de ramte kunder har bokset med gæld i årevis.

Mange tusinde gældsramte bankkunder kan være blevet ramt af Danske Banks IT-fejl. For hovedparten handler det blot om 1.000 til 2.000 kroner, siger Danske Bank. Interne dokumenter viser, at det i nogle tilfælde kan handle om sekscifrede beløb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Juraprofessor Frederik Waage understreger, at alle ikkeforældede afgørelser, der bygger på forkerte oplysninger, som udgangspunkt bør genåbnes.

»Men min vurdering er, at det aldrig kommer til at ske. Når der er tale om flere hundrede sager, vil de i forvejen pressede domstole ikke kunne gå ind og rette hver sag. Mit bud er, at bankens jurister vil gøre alt for at lande et forlig med de ramte kunder. Men i princippet burde alle sager gå om,« siger Frederik Waage.

Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, vil ikke kommentere sagen.

»Der er tale om et sagskompleks og enkeltsager, som muligvis kan blive indbragt for domstolene. Derfor har jeg ingen kommentarer,« begrunder han.

I et skriftligt svar fra Danske Bank forklarer pressechef Stefan Singh Kailay, at når der er fejl i de underliggende data, vil fejlene desværre gå igen andre steder.

»Det gælder også i retssager, hvor det har vist sig, at vi i nogle tilfælde har sendt ukorrekte oplysninger til domstolene, og der er formentlig også faldet dom i sager, hvor noget af dokumentationen har været fejlbehæftet. Det betyder ikke nødvendigvis, at domsafsigelserne er forkerte, fordi vi altid fremsender aftalegrundlag og fysiske dokumenter til at underbygge sagen. Men det er selvfølgelig dybt beklageligt og noget, vi ser på med den allerstørste alvor. Man skal kunne stole på de dokumenter, der indsendes fra en bank,« skriver pressechefen.

Der har gennem årene været viden i organisationen om, at inkassosystemet har været fejlbehæftet, men det er ikke blevet håndteret tilfredsstillende, fremhæver Stefan Singh Kailay og tilføjer, at der først i 2019 blev igangsat en systematisk undersøgelse.

»Vi har iværksat processer, der skal sikre, at der fremover ikke sendes sager til domstolene, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt data er korrekte. Derudover er der en proces, der skal sikre, at sager, der allerede er indsendt til domstolene, tjekkes, og hvis der er fejl, bliver sagen tilrettet eller trukket tilbage. I forhold til de nævnte 1.559 sager fandt vi fejl i 151 sager, og alle disse sager er enten rettet eller trukket tilbage, inden der er faldet afgørelse. Men der vil være andre sager, hvor det ikke er tilfældet. Vi genberegner sagerne og kompenserer samtlige kunder, der har lidt et tab som følge af datafejlene i vores gældsinddrivelsessystemer, hvor det overhovedet er muligt – det gælder også sager, der er afgjort ved domstolene,« skriver pressechef Stefan Singh Kailay.

Efter TV 2 og Berlingskes afdækning af gældssagen har både erhvervsminister Simon Kollerup (S) og Finanstilsynet bedt Danske Bank om en redegørelse. Men henvisning til de oplysninger, som medierne har bragt frem, undersøger Finanstilsynet desuden, om banken har overholdt sine forpligtelser til at handle »redeligt og loyalt« over for kunderne.

Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, har i et interview forklaret, at Danske Bank ikke har nogen intentioner om at »gemme noget«. Danske Bank skal svare Finanstilsynet torsdag i denne uge.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.