Uskyldige kan være blevet fejlagtigt dømt efter syv års IT-fejl hos politiet: »Det er et wakeupcall«

En IT-fejl hos politiet kan potentielt have medført, at uskyldige er blevet dømt i straffesager. Fejlen omhandler dele af teleoplysninger, der fejlagtigt ikke er blevet fremlagt i retten, og som derfor potentielt ikke har vist et retvisende billede, når landets dommere har skullet dømme. Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg mener, at sagen åbner op for en større skepsis over for politiets tilvejebringelse af beviser.

top
Rigspolitiet og Rigsadvokaten skal gennemgå syv års retsager, da en IT-fejl hos politiet er skyld i, at retten muligvis ikke har modtaget alle relevante oplysninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Politiet har opdaget en IT-fejl, som kan have haft indflydelse på retssager de seneste syv år.

Det drejer sig om fejl i teleoplysninger, som ofte kan være en vigtig del af bevisførelsen i en retssag. Politiet kan i sådanne sager indhente information fra de forskellige teleselskaber, som så bliver ændret i form, så oplysningerne bliver overskuelige og kan indgå i en given retssag i et ensartet og samlet format.

Men Rigspolitiet har fundet en fejl i det program, som skal konvertere teleoplysningerne fra forskellige teleselskaber, så de bedre kan sammenlignes. Fejlen kan betyde, at relevante oplysninger i flere straffesager ikke er blevet videregivet, hverken til politiets efterforskere, anklagere, forsvarere eller retten. Oplysninger, som alle parter burde have fået. Derfor vil Rigsadvokaten og Rigspolitiet gennemgå samtlige sager fra de seneste syv år, hvor fejlen kan være opstået. Ifølge Ritzau kan det dreje sig om op mod 10.000 sager.

Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg, forsvarsadvokat Karoline Normann, har haft kendskab til fejlen i en uge, men ved ikke, hvor længe anklagemyndigheden har haft kendskab til problemet. Hun oplyser, at fejlen hos politiet er blevet rettet 8. marts, »og det kunne være i umiddelbar forlængelse af, at man opdager den«, lyder det. Karoline Normann vurderer, at fejlen vil have betydning for »et ganske lille fåtal«, så nu gælder det om at finde ud af hvilke.

Karoline Normann forklarer, at problemet handler om såkaldte »linjer«, som forsvinder.

Hun giver et eksempel:

»Hvis jeg bad om telehistoriske oplysninger på din telefon 14. maj mellem kl. 10 og 12, ville jeg normalt af politiet få omkring en side retur. Det kunne være en side med 14 linjer. De linjer kunne bestå af én SMS, du har modtaget kl. 11.01, et opkald, du har foretaget kl. 11.20, og så kan man se varigheden, og hvilken telefonmast telefonen gik på – altså, hvor man har været. Det, der viser sig i fejlen hos politiet, er, at der simpelthen mangler linjer. Vi mangler telehistorik. Det kunne være en SMS, du har sendt eller modtaget, eller et opkald, du har foretaget, som simpelthen ikke fremgår af materialet,« forklarer Karoline Normann.

»Det er overskueligt, hvis der er tale om en ganske kort gerningsperiode. Så kan man hurtigt undersøge det, og tiltalte kan muligvis forklare, at vedkommende f.eks. var i Kina på det pågældende tidspunkt. Men hvis sagen har en anden karakter og har fundet sted for længere tid siden, kan det være svært. Hvis jeg spurgte dig, hvad du foretog dig 14. maj sidste år, ville du formentlig ikke kunne huske det. Hvis dataene viste, at du havde været på en tur Rødby-Puttgarden, kunne du måske godt huske det, men hvor du befandt dig timen lige før, kan du måske ikke huske. På den måde har vi ikke nogen reel mulighed for at forholde os kritisk til materialet fra politiet,« siger formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Så det kan få indflydelse på skyldsspørgsmål?

»Ja. I yderste konsekvens kan nogen være fejlagtigt dømt,« konstaterer Karoline Normann.

Kritisk over for objektive beviser

Under Rigspolitiets og Rigsadvokatens gennemgang af sagerne vil de pågældende forsvarsadvokater blive underrettet, hvis der mangler oplysninger i sager, de har ført i retten. Anklagemyndigheden vil derefter vurdere, om det er nok til, at sagen skal genoptages. Sagerne vil blive gennemgået i prioriteret rækkefølge, og sager, hvor personer sidder frihedsberøvet, vil være de første på dagsordenen.

»Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt præcist at vurdere opgavens omfang og kompleksitet. Derfor er det heller ikke muligt præcist at sige, hvornår gennemgangen vil være endeligt afsluttet,« hedder det i en orientering til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen ifølge Ritzau.

Karoline Normann vurderer, at det vil tage mindst et år at gennemgå de mange sager. Omfanget kan være vidt forskelligt fra sag til sag og kan eksempelvis veksle mellem ti og tusinde såkaldte »linjer« med teleoplysninger.

Ifølge Karoline Normann kan IT-fejlen hos politiet i yderste konsekvens betyde, at personer er blevet fejlagtigt dømt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Ifølge Karoline Normann er sagen et eksempel på, hvorfor forsvarsadvokater også bliver nødt til at forholde sig kritisk til beviser, der tidligere har båret præg af nærmest objektiv karakter.

»Det er et wakeupcall i forhold til vores opfattelse af bevisdata og bevistyper. Der findes vidnebeviser, som vi er vant til at være opmærksomme på, og så er der beviser som disse, som vi er vant til at betragte som objektive. Vi har en forventning om, at det, der står på de her sider, er korrekt. Vi forestillede os ikke, at der manglende noget. Alt andet lige bliver vi nødt til at være en smule mere kritiske over for bevistyper af objektiv karakter fremover, herunder især tilblivelsesprocessen,« siger Karoline Normann og tilføjer:

»Det ville være det samme, hvis vi fik oplysninger om, at tiden ændrede sig på videoovervågning på en måde, hvor vi ikke kunne se det eller lavede folk om. Det har en ret alvorlig karakter det her, som åbner op for en generelt større skepsis og kildekritik af politiets tilvejebringelse af de beviser, der bliver brugt. Også der, hvor vi bør have en forventning om, at de er objektive.«