Karen Villadsen, 86 år, pensionist, mor til tre, bedstemor til ni, oldemor til ni.
»Da jeg var 16 år, kom jeg i lære som telefondame hos KTAS, Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, og bagefter sad jeg på telefoncentralen Yrsa. Så har jeg været »tissekone« på toiletterne inde i Tivoli og skænket kaffe i pantryet på Øresundsbåden. Da vi boede i Tingbjerg, sad jeg som kassedame nogle år. Jeg har også været receptionist hos et firma, der hedder Norgren, nede i Herlev. Det er det bedste sted, jeg har arbejdet, der var jeg i 30 år.«
Del: