Danske Bank har kendt til ulovlig gældsinddrivelse i årevis

Flere underdirektører i Danske Bank blev for mere end ti år siden ad flere omgange advaret om alvorlige fejl i gældsinddrivelsen. Fejl, der nu betyder, at banken skal kompensere tusindvis af kunder, fordi den har inddrevet gæld i strid med reglerne. Den daværende ledelse burde have reageret anderledes, lyder det fra Danske Bank. Minister er rystet.

Flere underdirektører er blevet advaret om fejl i Danske Banks gældsinddrivelse gennem årene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jacob Grønholt-Pedersen/Ritzau Scanpix

Det har i årevis været kendt viden på gangene i dele af Danske Bank-koncernen, at banken opkrævede gæld fra kunder i strid med reglerne.

Mindst seks vice- eller underdirektører i banken blev for mere end ti år siden advaret om fejlene i gældsinddrivelsen. Og selv Danske Banks øverste ledelse er angiveligt løbende blevet informeret.

Det fremgår af en række interne notater fra Danske Bank.

Berlingske og TV 2 kunne søndag afsløre, at fejl i data og IT-systemer betyder, at Danske Bank har inddrevet alt for høje beløb og gæld, der var forældet. Banken anslår selv, at mellem 10.000 og 15.000 kunder nu skal kompenseres, fordi banken har opkrævet gæld, den ikke havde ret til. Samlet set har banken inddrevet op imod 50 mio. kr. for meget.

Banken begyndte sidste år at gennemgå de mange sager efter interne whistlebloweradvarsler til ledelsen om problemerne. Advarslerne omtalte bl.a. fundamentale fejl i bankens IT-system DCS, der administrerer inddrivelsen af gæld fra kunder i bankens inkassoafdeling.

Men internt i banken – også i cheflagene – er der gennem årene gentagne gange blevet advaret om problemerne, hvoraf flere stammer helt tilbage fra tiden før indførelsen af DCS i 2004.

Øverste ledelse advaret

Danske Banks egne advokater hos Plesner, der blev sat på sagen efter whistlebloweradvarslerne sidste år, skriver i et fortroligt notat om sagen fra oktober sidste år:

»Det er vores forståelse, at en del af systemfejlene har været kendt siden start-1992, og at i hvert fald visse af de systemmæssige udfordringer videreførtes ved DCS-systemets indførelse i 2004.«

Det er ikke klart ud fra de interne dokumenter, hvor tidligt problemerne er blevet flaget for bankens øverste ledelse, direktionen. Men Plesner berører emnet i et afsnit med titlen »ledelsesfejl«:

»Det er vores opfattelse, at den øverste ledelse er blevet gjort bekendt med den løbende fejlbehæftede inddrivelse af gæld,« fremgår det af notatet.

Har kunnet sejle i årevis

De nye oplysninger vækker hård kritik:

»Det ser ud til, at de her ting har kunnet sejle i årevis, uden at nogen har råbt op og taget ansvar. På trods af, at der tydeligt har været en vis viden om problemerne i organisationen,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Niels Skovmand Rasmussen, lektor i finansiel regulering ved Syddansk Universitet, har gennemgået flere af sagens centrale dokumenter, herunder interne juridiske vurderinger. Han mener, at de nye oplysninger afdækker »dybt alvorlige forhold«.

»Der er noget, der tyder på, at man internt i banken – også helt op i de øverste ledelseslag – har været vidende om, at der var noget galt,« siger han.

Mange ting fungerede ikke

Sagens materiale viser, at problemerne i flere notater er blevet flaget for en række vice- eller underdirektører gennem årene.

Allerede i 2006, to år efter implementeringen af inddrivelsessystemet DCS, omtales det, at systemet har en række ikke nærmere definerede system- og bogføringsfejl. Det sker i et internt notat stilet til en udviklingschef og en vicedirektør i banken.

»Efter implementeringen kunne vi desværre konstatere, at rigtig mange ting ikke fungerede og ej heller efter hensigten,« skriver en ansat i inkassoafdelingen, hvor systemet dog også roses for at »løfte inddrivelsen på nødlidende debitorer til det højeste nogensinde«.

Notatet nævner desuden, at man drøfter »rettelse af systemfejl« samt »en del bogføringsfejl, hvor der efterfølgende skal korrigeres«.

Kunder registreret dobbelt

I efteråret 2008 er problemerne mere udførligt omtalt i et notat, der beskriver en decideret handleplan for at rette op på problemerne. Det fremgår ikke, hvor højt op i Danske Bank-organisationen, denne plan blev sendt.

Planen beskriver bl.a., at mange af fejlene opstod ved konverteringen af data om kundernes gæld til DCS, da systemet blev taget i brug i 2004.

Fejlene »betyder, at fordringsstørrelserne ikke er korrekt angivet i DCS. Hovedstole kan bl.a. indeholde forældede renter samt omkostninger, hvorved renteberegningen også bliver fejlagtig,« fremgår det af notatet.

Også en anden alvorlig fejl beskrives i notatet: Kunder med fællesgæld – eksempelvis et ægtepar – er »registreret dobbelt, idet gælden er registreret en gang på hver debitor.«

Fejlene er så alvorlige, at inkassoafdelingen »er i en compliancerisiko« – altså risikerer at bryde loven, og at »der kan sættes spørgsmålstegn ved bankens troværdighed«, fremgår det af notatet.

En »manuel gennemregnet sandhed«

I 2009 er der endnu engang omtalt problemer med gældsinddrivelsen i et internt notat, denne gang stilet til tre af bankens andre underdirektører, direktionssekretariatet samt bankens daværende chefjurist.

Af notatet fremgår det, at bankens inkassoafdeling tidligere har diskuteret problemerne med bankens presse- og juraafdeling, fordi der er »mulige kundeklagescenarier al den stund, at de systemmæssige fordringsstørrelser ikke i alle forhold er korrekte ift. en manuel gennemregnet sandhed.«

Af notatet fremgår det desuden, at en manuel oprydning i sagerne ville kræve et enormt arbejde:

»Såfremt samtlige sager skal tilrettes, er projektet estimeret til mere end 80 mandeår,« skriver en ansat i koncernens inkassoafdeling til cheferne.

Niels Skovmand Rasmussen, lektor i finansiel regulering ved Syddansk Universitet, peger på, at det kan blive et stort problem, hvis skiftende direktioner i banken har haft viden om forholdene.

»Hvis ledelsen har haft positiv viden om, at så central del af forretningen som gældsinddrivelsen halter uden at gribe ind, så rejser det en berettiget tvivl både i forhold til ledelsens hæderlighed og evne til at drive banken forsvarligt.«

Selv om de omtalte notater er sendt længe før, bankens nuværende adm. direktør Chris Vogelzang tiltrådte sidst år, risikerer historien »at være endnu en i rækken af sager, der skader Danske Banks omdømme,« siger Niels Skovmand Rasmussen.

Det er Danske Banks underdirektør Rob de Ridder, som udtaler sig om sagen. Rob de Ridder understreger, at han først en time før interviewet med Berlingske blev bekendt med notatet fra 2009. De øvrige interne notater har han aldrig set, fastslår han.

»Det står klart, at der var personer i organisationen, også ledere, der vidste, at der var problemer med datakvaliteten, men problemerne blev ikke løst. Dengang var det en anden bank med en anden ramme og en anden kultur. Der skete fejl, det vidste man, og den viden blev bragt op til ledelsen, uden at problemerne blev løst,« siger Rob de Ridder.

Hvordan forklarer Danske Bank i dag til sine kunder, at man har kendt til fejlene i mere end ti år, uden at der blev grebet ind?

»Det er svært at forklare. Man kunne have håbet og forventet, at banken ville have reageret dengang. Men det skete ikke, og jeg kan ikke stå inde for, hvad der skete dengang. Jeg kan ikke løse ting i fortiden, kun i nutiden, og her har vi reageret omgående,« siger Rob de Ridder.

Præsenteret for de nye oplysninger udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et skriftlig svar til Berlingske:

»Der er ingen tvivl om, at det er et klokkeklart brud på reglerne og kundernes tillid, hvis Danske Bank er klar over, at der er fejl i deres system, men opkræver for mange penge alligevel. Det er rystende, hvis man har været bevidst om problemerne i 14 år uden at rette op på det.«