Danmarks største bank er lige nu i gang med at gennemgå op mod 100.000 kunders gældssager med lup.
Fire grundlæggende fejl i bankens inddrivelsessystemer betyder, at Danske Bank i årevis har opkrævet for mange penge fra en lang række gældsramte kunder. Det drejer sig blandt andet om gæld, der var forældet på inddrivelsestidspunktet, og som banken derfor ikke havde ret til. Det viser en række dokumenter, TV 2 og Berlingske har fået adgang til.
Selv anslår banken, at fejlene betyder, at mellem 10.000 og 15.000 kunder står til at få penge retur.
Der er dog god grund til at læse med her, før man som almindelig nuværende Danske Bank-kunde begynder at granske sine gamle bankdokumenter for at finde mulige fejl.
Problemerne har nemlig udelukkende berørt en helt særlig gruppe af bankkunder:
Fælles for de ramte kunder er, at de på et tidspunkt har misligholdt deres gæld til banken og dermed er blevet overført til bankens inkassoafdeling. Hermed er de blevet oprettet i et af de fejlfyldte IT-systemer DCS og PF. DCS vedrører Danske Bank-kunder, mens PF administrerer kunder hos bankens realkreditinstitut, Realkredit Danmark.
I alt er der registreret omkring 400.000 kunder i de to berørte systemer. En stor del af disse kan dog hurtigt sorteres fra – eksempelvis hvis de aldrig har afdraget en krone på deres gæld, eller omvendt nåede at afdrage hele gælden så hurtigt, at hovedstol eller renter aldrig risikerede at blive forældet.
Dette efterlader omkring 100.000 kunder, hvis sager banken nu er i gang med at gennemgå. Mange af disse har dog fortsat så stor en restgæld til banken, at beløbet, der er inddrevet for meget, formentlig kan modregnes i restgælden. Disse personer skal altså ikke forvente at få penge retur – men restgælden bliver mindre.
Tilbage er mellem 10.000 og 15.000 kunder, som ifølge banken kan forvente at få penge tilbage.
Langt de fleste kunder har været almindelige privatkunder. Der er dog også erhvervs- og private banking-kunder iblandt.
En stor del af de berørte er ikke længere kunder i Danske Bank.
Fejlene går mange år tilbage. De fleste fejl opstod i forbindelse med, at banken i 2004 tog IT-systemet DCS i brug. Men også før da var der fejl i data om gældsposterne.
For langt de fleste kunder er der inddrevet mellem 1.000 og 2.000 kroner for meget. Der er dog også mange hundrede sager, hvor banken har opkrævet titusindvis af kroner for meget, samt enkelte sager, hvor beløbet er over 100.000 kroner. I alt anslår banken, at der samlet er opkrævet op til 50 millioner kroner for meget.
Læs mere: Spørgsmål og svar om Danske Banks gældssag
Forbrugerrådet: Spørg banken
Og hvad kan man så gøre, hvis man frygter at være blevet ramt af fejlene? Ifølge Forbrugerrådet Tænks cheføkonom, Morten Bruun Pedersen, er det op til Danske Bank at give kunderne det endegyldige svar.
»Det er vigtigt at understrege, at det kun er kunder med misligholdt gæld, der er ramt. Ikke almindelige bankkunder. Er man i tvivl, bør man kontakte banken og kræve at få dokumentation for, om man er berørt. Det skal banken ganske enkelt afsætte ressourcer til,« siger han.
Han mener ikke, at de ramte kunder selv bærer et medansvar, fordi de ikke har opdaget fejlene. I mange af sagerne er der tale om småbeløb for hver opkrævning, som så har hobet sig op over årene.
»Man har naturligvis altid et ansvar for at følge med i sin økonomi. Men jeg mener, at man som bankkunde må gå ud fra, at ens bank har styr på helt basale regler, så man ikke skal sidde minutiøst og regne efter, hver gang man får en opgørelse,« siger Morten Bruun Pedersen.
Ifølge Sandy Madar, direktør i Den Sociale Retshjælp, der blandt andet rådgiver gældsplagede danskere, skal man ikke gå i panik, hvis man frygter at være ramt.
»Vi er sikre på, at banken på nuværende tidspunkt arbejder hårdt på at finde en løsning for de berørte kunder, som uden tvivl fremskyndes nu, hvor det er blevet offentligt kendt.«
»Derfor anbefaler vi også, at man i første omgang giver banken mulighed for at melde ud om dens løsningsforslag, da der ikke er nogen tvivl om, at banken vil leve op til sit juridiske og økonomiske ansvar, fordi konsekvenserne ved ikke at gøre dette vil være altødelæggende for dem,« siger Sandy Madar.
Bank har indført ekstra kontrol
Det var netop problemer med inddrivelsen af forældet gæld, der i 2015 kastede Skat ud i en historisk krise. Skats inddrivelsesystem EFI havde grundlæggende fejl, som betød, at forældet gæld automatisk blev inddrevet. Efter Berlingskes afdækning af sagen, blev systemet straks lukket ned, og lige siden har Skat arbejdet på at rydde op i sagerne.
Underdirektør i Danske Bank, Rob De Ridder, oplyser til Berlingske, at banken er i fuld gang med at undersøge sagerne i risikogruppen. Et arbejde, der blev igangsat sidste år efter en række interne advarsler om problemerne, og som ventes at fortsætte i et år endnu. Foreløbigt har banken kontaktet 400 personer med henblik på tilbagebetaling af pengene.
»Først og fremmest drejer det sig om at finde ud af, om de har betalt for meget. Dernæst kigger vi tilbage i tiden og prøver at finde ud af, hvordan vi kompenserer dem for noget, der er sket i fortiden. Dernæst kigger vi på indirekte konsekvenser og omkostninger, de måtte have haft, for at fastslå, hvordan vi kompenserer dem for det. Og vi er i fuld gang med at tilbagebetale vores kunder med både renters rente og eventuelt afledte tab.«
Kan du garantere, at de her fejl ikke forekommer, når I indkræver gæld i dag?
»Siden vi blev klar over, at vi har med et systemisk problem at gøre, har vi nedsat en kontrolenhed, der sikrer, at ingen sag bliver lukket uden at være undersøgt manuelt og tripletjekket. Hver eneste sag skal være korrekt, og derfor har vi indført ekstra kontrolmekanismer,« siger Rob De Ridder, underdirektør i Danske Bank.
