
Dansk storbank har i årevis opkrævet forældet gæld fra tusindvis af danskere
I årevis har Danske Bank inddrevet gæld fra kunder, selv om banken ikke havde ret til pengene. Banken anslår selv, at op mod 15.000 kunder nu har krav på at få penge retur. Der er tale om graverende fejl, som kan få store konsekvenser og koste banken et trecifret millionbeløb, lyder vurderingen.
