Skattestyrelsen forklarer sig i gældssag: »Vi ved ikke, om fejlene vil få skattemæssig betydning«

Jeg kan godt forstå, hvis det ser ud, som om vi har en holdning til, hvornår Danske Bank kunne oplyse befolkningen om gældssagen, siger Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen. Det handlede om, at vi ikke ville gøre 5,2 millioner skatteborgere utrygge.

Sagen om Danske Banks fejlagtige opkrævninger får flere og flere udløbere. Senest er der rejst kritik af, hvorfor investorer og aktionærer ikke tidligere fik besked om sagen, ligesom det er kommet frem, at Skattestyrelsen har kørt parløb med banken om pressehåndtering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Skattestyrelsen har i mere end et år kendt til gældssagen i Danske Bank. Mødereferater og sagens dokumenter viser, at skattemyndighederne har været i tæt dialog med banken om sagen, og at Skattestyrelsen  ifølge mødereferater sågar har haft holdninger til, hvornår sagen kunne offentliggøres for befolkningen. Skattestyrelsens rolle vækker undren blandt eksperter.

Her forklarer Karoline Klaksvig, underdirektør i Skattestyrelsen for Personprocesser, hvordan Skattestyrelsen ser på sagen.

Hvornår hørte Skattestyrelsen om gældssagen i Danske Bank første gang?

»Vi fik en kortfattet henvendelse i november 2019. I december 2019 fik vi en mere udførlig beskrivelse,« siger Karoline Klaksvig.

Hvad tænkte du, da du hørte om sagen?

»Jeg hørte selv om sagen den 20. december. Det første, jeg tænkte, var, om sagen kunne have betydning for årsopgørelserne. Vi opfattede sagen som så alvorlig, at vi indkaldte Danske Bank til møde. Når banken har opkrævet en rente, har borgeren ret til et fradrag, og på dette tidspunkt var vi ud fra beskrivelserne usikre på, om banken havde indberettet korrekte beløb. På mødet i januar viste det sig så, at de havde indberettet korrekte beløb.«

På et møde i januar i år blev hovedkonklusionen ifølge underdirektør i Skattestyrelsen Karoline Klaksvig, at Danske Bank ikke havde indberettet forkerte oplysninger til Skattestyrelsen. Karoline Klaksvig erkender, at man kan få et andet indtryk, når man læser Skattestyrelsens referat fra mødet. Foto: Skattestyrelsen Fold sammen
Læs mere

Så kan du i dag helt udelukke, at der findes eksempler på, at Danske Bank pga. de forkerte gældsopkrævninger har indberettet forkerte tal til skattemyndighederne?

»Efter det oplyste har borgerne haft den renteudgift, som banken har indberettet. Bankens aktuelle gennemgang af gældssagerne kan så vise, at den indberettede rente har været forkert. Men indtil forholdet bliver korrigeret, er årsopgørelsen rigtig.«

Og I har endnu ikke fundet nogen fejl i årsopgørelserne?

»Nej, for vi har ikke fået nogen nye indberetninger fra banken. Problematikken på skatteområdet er noget andet end de forkerte gældsoplysninger, som er gået videre til domstolene. Her kan oplysningerne have ligget til grund for domstolenes afgørelser, for eksempel tvangsauktioner, og så er det et problem, hvis man ikke skyldte det beløb, som indgik i sagen. På skatteområdet har borgerne faktisk betalt de renter til banken, som giver et fradrag, og som er indberettet til skattemyndighederne.«

Men vi er enige om, at Danske Bank har opkrævet renter, som banken ikke havde krav på, og at de pågældende kunder derfor kan have fået et uberettiget fradrag?

»Så længe banken har opkrævet de renter, så er fradraget berettiget. Det er først i den situation, at banken betaler penge tilbage til kunden, at vi skal kigge på skatteforholdene.«

Kan godt forstå hvis folk undrer sig

Der står i jeres referat fra mødet 9. januar 2020, at det er uhensigtsmæssigt for jer at kommunikere til kunder og presse om gældssagen i marts, fordi der er et sammenfald med jeres kommunikation om tryghed om årsopgørelsen. Kan du uddybe det?

»Jeg kan godt forstå, hvis du studser over den formulering. Men den skal ses i den sammenhæng, at banken var meget uklar om sagens omfang, og at vi havde en bekymring for alle 5,2 millioner skatteborgere. Vi mente, at det ville være uhensigtsmæssigt at kommunikere om fejlene på det tidspunkt, fordi der var så stor uklarhed, og fordi banken lige havde bekræftet, at der ikke var indberettet forkerte beløb. Jeg kan godt se, at det ikke står super skarpt i referatet.«

Men det er faktisk ikke det, I skriver. I skriver, at I ikke ønsker at kommunikere om gældssagen i marts, fordi det konflikter med jeres planlagte kommunikation om tryghed ved årsopgørelsen?

»For min skyld kunne banken kommunikere dagen efter mødet, og så skulle vi muligvis ud med modkommunikation. Vi havde en bekymring for, at alle 5,2 millioner skatteydere blev unødigt utrygge. Og nej, det har vi ikke skrevet i referatet. Det kunne vi godt.«

Synes du, at skattemyndighederne overhovedet bør have en holdning til, hvornår en bank kommunikerer om en skandalesag?

»Jeg kan godt se, at det løsrevet står, som om vi har en holdning. Men det er også mit ansvar at sikre, at borgene ikke får forvirrende kommunikation om årsopgørelsen. Vi skal ikke have en holdning til, hvornår banken går ud. Men vi må gerne have en holdning til, om banken kommunikerer fejlagtigt om borgernes skatteforhold eller skaber usikkerhed om borgernes skatteforhold.«

Er det jeres indtryk, at Skattestyrelsen på nogen måde påvirkede Danske Bank til ikke at oplyse om sagen i marts 2019?

»Nej, overhovedet ikke.«

Hvad var efter din bedste vurdering afgørende for, at banken helt undlod at kommunikere om sagen?

»At den viste sig at være mere kompleks end først antaget.«

Overvejede Skattestyrelsen som offentlig myndighed selv at meddele skatteborgere og offentlighed om gældssagen?

»Nej, det ligger uden for vores myndighedsbeføjelse, men havde der været forkerte oplysninger i årsopgørelserne, havde vi været forpligtede til at oplyse om det.«

I kunne vel godt oplyse, at der var fundet systematiske fejl i Danske Bank, som med en vis sandsynlighed ville få betydning for de pågældende borgeres skatteforhold?

»Det ville være enormt upassende. I dag ved vi ikke engang, om fejlene vil få betydning for skatteforholdene. Sagerne kan for eksempel sagtens være forældede.«

Ingen skattemæssige problemer

Lige meget hvad så bad I ifølge jeres eget referat om, at banken ventede med at oplyse bredt om gældssagen?

»Jeg kan godt se, at det kan se sådan ud. Men dialogen på det møde handlede om, at de ikke kunne kommunikere noget, når de ikke vidste, hvad det handlede om skattemæssigt. Der var ikke skattemæssige problemer, og det vil formentlig vise sig, at der heller ikke er problemer.«

Hvad mener du med, at der heller ikke vil være skattemæssige problemer fremadrettet?

»Årsopgørelserne for 2019 er fuldstændig korrekte, og det vil de også være i 2020, for borgerne har betalt de renter, som er blevet indberettet. Om fejlene får skattemæssig betydning, afhænger af en masse konkrete forhold, blandt andet komplekse forældelsesregler og mange særregler.«

Er det normalt, at skattemyndigheder koordinerer så tæt med en privat virksomhed om kommunikation til borgerne?

»Lad mig slå fast: Skattestyrelsen har ikke haft nogen indflydelse på, hvornår Danske Bank har kommunikeret om sagen. Vi troede på det tidspunkt, at banken snart rykkede ud med noget, og vi ville gerne være sikre på, at de kommunikerede korrekt. Ikke af hensyn til banken, men af hensyn til de 5,2 millioner skatteborgere. Gjorde bankerne borgerne utrygge, skulle vi være klar med modkommunikation. Men man kan godt sige, at dette ikke er en typisk sag. Havde der været tale om en virksomhed, hvor én person blev påvirket, ville vi handle anderledes. Men rigtig mange danskere har på et eller andet tidspunkt været kunde i Danske Bank, og de kunne blive bekymrede. Vores opgave var at sikre, at kommunikationen blev præcis. Og det helt afgørende for os på mødet i januar var, at der ikke var indberettet forkerte oplysninger.«

Hvilken rolle spillede det, at der er tale om landets største bank?

»Hvis det overhovedet spillede nogen rolle, var det kun, at sagen potentielt kan gøre mange skatteborgere utrygge. Det handlede ikke om, at det var Danske Bank, men at borgerne ikke fik information, som gjorde dem utrygge.«

Opfatter du i dag bankens forkerte gældsopkrævninger som ulovlige?

»Det kan jeg ikke udtale mig om.«

Men hvis de er ulovlige, er skattemyndighederne så ikke med til at dække over lovbrud ved at undlade at oplyse offentligheden om sagen?

»Nej, på ingen måde. Vi har bestemt ikke interesse i at dække over et lovbrud. Vi har interesse i, at man ikke kommunikerede klodset om sagen.«

Skattestyrelsens referat viser det modsatte af konklusion

Du bliver ved med at gentage, at det helt afgørende fra mødet i januar var, at banken ikke havde indberettet forkerte oplysninger. Hvorfor fremgår det så ikke af mødereferatet? Der skriver I tværtimod, at 600.000 danskere kan være berørt.

»Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på.«

Men du siger, at det er hele mødets hovedkonklusion, og så står der ikke én linje om det i jeres efterfølgende referater?

»Det har jeg umiddelbart ikke noget svar på. Det kunne vi godt have skrevet. Måske kan det være, fordi jeg også forventede det, og så fik vi det bare bekræftet på mødet.«

Altså, der står direkte i jeres eget mødereferat som argument for, hvorfor man ikke skal kommunikere om sagen i marts, at Danske Bank vil kommunikere "fejl i renteindberetninger til Skattestyrelsen". Og i bankens referat fra samme møde står der, at det er svært for skattemyndighederne at acceptere forkerte indberetninger med åbne øjne?

»Jeg vil ikke udtale mig om bankens referat. Det har jeg aldrig set. Der var ikke tale om forkerte indberetninger, men om forkerte opkrævninger, og det har vi tydeligvis ikke formuleret præcist nok.«

Så både Skattestyrelsen og Danske Bank går hjem fra mødet i januar og skriver i mødereferater det stik modsatte af, hvad I har konkluderet på mødet?

»Det er svært at svare på, om vi gør det, når jeg ikke har set referatet.«

Forstår du, at man kan få det indtryk, at det ganske enkelt var usikkert i januar, om Danske Bank havde indberettet forkerte oplysninger til Skat, men at Skattestyrelsen i dag synes, at det lyder bedre, at I aldrig informerede skatteborgerne om sagen, fordi I vidste, at der ikke var skattemæssige problemer?

»Det kan jeg afvise. Var jeg gået fra mødet med en alvorlig mistanke om forkerte indberetninger, havde vi været nødt til at reagere. Jeg kan godt se, at vi med fordel kunne have skrevet et mere udførligt referat. Men der er ikke tale om en efterrationalisering,« siger Karoline Klaksvig.

Læs historien om Skattestyrelsens rolle i gældssagen her.