Bankernes vagthund tvinger Danske Bank til at kulegrave gældssag

Finanstilsynet går nu ind og påbyder Danske Bank at betale for en uvildig undersøgelse af skandalen om bankens håndtering af kunders gæld. Dermed tager bankernes vagthund et usædvanligt skridt i sagen, hvor Danske Bank i årevis ulovligt har opkrævet forældet gæld.

Danske Bank hovedsæde på Kongens Nytorv. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Finanstilsynet har torsdag aften meddelt, at man påbyder Danske Bank at bestille og betale for en uvildig undersøgelse af gældsskandalen.

Dermed skrider Finanstilsynet igen ind i sagen om ulovlig inddrivelse, som TV2 og Berlingske har afsløret. Bankernes vagthund var for få måneder ude med skarp kritik og fire påbud.

I meddelelsen skriver Finanstilsynet, at banken skal »foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af de foranstaltninger, som banken har truffet og vil træffe for at rette op på fejlene i bankens gældsinddrivelse, og af bankens it-systemer for gældsinddrivelse.«

»I den konkrete sag om uretmæssig gældsinddrivelse har Danske Bank tilsidesat hensynet til kunderne ved ikke at rette de konstaterede fejl i gældsinddrivelsen, at inddrive gæld, som banken ikke havde krav på, og undlade at informere de berørte kunder om fejlene,« argumenterer tilsynet.

Undersøgelsen skal bl.a. overordnet sikre, »at der fremadrettet kan være tillid til bankens håndtering af gældsinddrivelse.«

Danske Banks direktør Chris Vogelzang skriver i en kommentar, at banken hilser påbuddet »velkommen:«

»Vi er enige med Finanstilsynet i, at det er helt afgørende, at man kan være sikker på, at de skridt, vi tager for at rydde op i denne sag, har den ønskede effekt. Det er en kompleks sag, og derfor hilser vi tilsynets beslutning om, at vi skal hyre ekstern partner med de rigtige kompetencer til at gennemgå de skridt, vi har og vil tage, velkommen. Vores klare fokus har hele tiden været at undersøge sagen til bunds, rette fejlene og kompensere alle berørte kunder,« siger han.

106.000 kundesager endevendes

De seneste måneder har TV 2 og Berlingske afdækket, at fejl i data og systemer har betydet, at Danske Bank i årevis har opkrævet gæld fra inkassokunder i strid med loven.

Banken har gennemgående opkrævet for høje beløb og i nogle tilfælde beløb fra de forkerte personer. Omtrent 17.000 gældssager er sat i bero, mens Danske Bank er i gang med at gennemgå op til 106.000 sager.

Finanstilsynet påpeger, at undersøgelsen specifikt skal sikre, at samtlige kunder, der er blevet ramt af den ulovlige gældsinddrivelse, bliver korrekt identificeret.

»Finanstilsynet vurderer..., at det i denne sag vil være afgørende for at genetablere tilliden til lovmæssigheden af bankens gældsopkrævning, at der foretages en vurdering af, om banken i overensstemmelse med påbuddet har identificeret og orienteret de berørte kunder,« skriver tilsynet og uddyber:

»For at kunne foretage en vurdering heraf, finder Finanstilsynet det nødvendigt, at der bliver taget stilling til bankens metode til og principper for udsøgning af berørte kunder,« står der i meddelelsen.

Derudover skal undersøgelsen også holde øje med, at eksisterende data om kunder bliver renset og kontrolleret for fejl, så »der ikke fremadrettet bliver overført forkerte data til bankens it-systemer for gældsinddrivelse.«

Undersøgelsen skal også sikre, at bankens IT-systemer fremover kan håndtere forskellige typer af data på gældsområdet, så man sikrer en korrekt gældsinddrivelse fremadrettet.

»Sjældent set«

Kravet om den uvildige undersøgelse er truffet af Finanstilsynets bestyrelse.

Dermed har bestyrelsen altså vurderet, at en undersøgelse er »af væsentlig betydning for tilsynet med virksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse,« som det beskrives i lovgrundlaget.

Det er »sjældent set,« at Finanstilsynet tager den slags skridt, vurderer Michael Camphausen, advokat og partner i Camphausen|Co Law Firm og ekspert i finansiel regulering. Det skriver han på Twitter.

Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, mener, at Finanstilsynets beslutning giver god mening.

Han understreger også, at det er en meget kompliceret opgave, som kræver »dyb indsigt« i særlige aspekter af jura, forældelse og IT.

»Man har dybest set brug for at vide, om bankens plan for at rette op på problemerne er den rette, og om banken fremadrettet når de mål, den skal. Og det ligger ikke indenfor tilsynets kernekompetencer. Man skal langt ned i nogle teknikaliteter, som kræver specialistviden. Her er brug for fageksperter og ressourcer, som tilsynet ikke selv har,« siger han.

Bankeksperten kan godt forstå, hvis nogen undrer sig over, at tilsynet interesserer sig for så relativt teknisk et emne som IT og gældsinddrivelse.

Normalt er tilsynets hovedfokus på de helt overordnede finansielle forhold i finanssektoren, mens gældsproblematikken handler om nogle meget kundenære problemer.

»Men her peger tilsynet på, at det handler om tillid. Tilsynet skal have tillid til banken og det generelle samarbejde med den fremadrettet. Jeg tror dog ikke, man skal være blind for, at der har været et ikke ubetydeligt politisk pres på tilsynet om at bede om denne undersøgelse. Tilsynet har godt fornemmet, hvilken vej, vinden blæser,« siger han.

Uvildighed er et must

I et interview med TV2 Nyhederne siger erhvervsminister Simon Kollerup (S), at han både som minister og almindelig borger i Danmark finder forløbet med bankens håndtering af gældssagen »træls af være vidne til.«

»Det vi skal til at se nu, det er handlekraft, og det er, at de pæne ord om »better bank,« tillid og ordentlighed, de også bliver udlevet gennem konkrete handlinger,« siger han og uddyber:

»Derfor hilser jeg det velkomment, at Finanstilsynet i dag har truffet den beslutning at igangsætte en uvildig undersøgelse af forløbet her, for det er den eneste måde, vi kan få visket tavlen ren og komme videre,« siger han.

SFs finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen, der har fulgt sagen tæt, er også tilfreds med, at tilsynet rykker ud:

»Jeg er glad for, at Finanstilsynet også ser det rigtige i en uvildig undersøgelse, det har vi i SF efterspurgt længe. For tilliden til, at banken kan undersøge sig selv og rydde ordentlig op, er ikke-eksisterende,« skriver hun på Twitter.

Danske Bank skal senest 15. januar have fundet en eller flere sagkyndige, der kan bistå med undersøgelsen. Valget af sagkyndige skal derefter godkendes af Finanstilsynets bestyrelse.

Her vil tilsynet både se på, om de sagkyndige har de rette kvalifikationer og vitterlig er uafhængige i forhold til banken:

»De sagkyndige må ikke have tilknytning til banken, ligesom der i øvrigt ikke må være forhold, der kan rejse tvivl om de sagkyndiges uvildighed,« skriver Finanstilsynet.

Undersøgelsen skal munde ud i en skriftlig rapport.