Hvem skal leve? Den lyshårerede pige først i tyverne, hende med den stribede bluse? Eller den modne mand i den mørke striktrøje, hvis ansigt, jeg kun kan se konturerne af i tusmørket?
Med bare fødder plantet i den fugtige jord under os sidder vi i en rundkreds. Hænderne er lagt på en tue af muld. Et eller andet sted i dens indre dunker en puls, som forplanter sig til os. Men nu hvisker den bydende, pjaltede fremmedførerske sit unbønhørlige krav i mørket.
Hvem skal leve – og dermed også: Hvem skal dø?
Jeg mærker ubehaget vælde op i mig. Tavsheden er kvælende, indtil jeg hører mig selv sige, at manden skal leve. Hvorfor? Mest af alt noget, der falder mig ind i trods – for at sige det, man normalt ikke ville sige. Så tager pigens hånd og dækker den til. Hun er åbenbart død. Og nu falder næste spørgsmål så til en anden i kredsen: Hvem skal leve? Hende der eller dig selv?
Den columbianske teatermand Enrique Vargas har flere gange gæstet Danmark med sit Teatro de los Sentidos og sine mørklagte teaterlabyrinter. Navnet på teatret er ikke en falsk varebetegnelse, for hans teater er i sandhed et sansernes teater, der arbejder med lugte, teksturer og lyde i drømmeagtige teaterrejser, hvor skuepillere fører tilskueren både trygt og udfordrende gennem en erkendelsesproces, der bl.a. står af en række møder og opgaver undervejs, og som trækker på fælles hukommelse og på livets store spørgsmål.
Teatret Republique har udfordret Vargas og den sydamerikanske velmenende spiritualitet, som kølige nordboere måske har lidt svært ved helt at sluge, ved at bede ham om at udforske ondskaben som begreb – med udgangspunkt i Joseph Conrads berømte kortroman »Hjertets mørke«, der lader flodkaptajen Marlow sejle op ad den mørke afrikanske flod for at ende med at se sig selv i koloni-monstret Kurtz.
Konfrontation med ubehagelige kræfter
I Vargas’ selskabsrejse starter vi da også med at prikke hul i det store, afrikanske kontinent og træde ind i det, inden vi udsættes for en række oplevelser, der ikke alle skal røbes her, men som sigter på netop at konfrontere os med ubehagelige kræfter i os selv i en slags helvedes forgård. En iscenesat oplevelse, som i glimt fungerer glimrende i forhold til at synliggøre de dilemmaer, der er forbundet med ondskab under anonymitetens dække.
Men den sanseskærpede intensitet, der har kendetegnet publikumsoplevelsen i Vargas’ andre fascinerende labyrinter, mindskes også undervejs i takt med at vi taber en reel fortælling af syne et sted i mørket og ender på åben mark, hvor spillerne også mister det faste greb om sjælene i skærsilden. Mest af alt minder totaleteateroplevelsen »Heart of Darkness« om en indledende skitse til noget, der kan vokse sig stærkere og skarpere med tiden. Med risiko for at lyde ond.
Hvad: »Heart of Darkness«.
Hvem: Iscenesættelse: Enrique Vargas.
Hvor: Teatret de los Sentidos, Republique, Store Scene. Til 11. oktober.
