Jacob Kaarsbo: Afgørelsen fra Haag kan ikke forenes med Israels militære mål – og det tegner dårligt for muligheden for fred

Hvis Israel skal følge afgørelsen fra Den Internationale Domstol, kan det blive mere end svært at udslette Hamas – og det tegner dårligt for en mulig palæstinensisk stat. Det siger Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken EUROPA. 

Jacob Kaarsbo er senioranalytiker i Tænketanken EUROPA, hvor han har ansvar for den sikkerhedspolitiske analyse.  Søren Bidstrup

Fredag kom Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag med en opsigtsvækkende afgørelse. ICJ meddelte, at Israel øjeblikkeligt skal stoppe sin militære operation i Rafah.

Men Israel er uenig og fortsætter sin operation i området med henvisning til en række tiltag, landet har gjort for at imødekomme domstolens bekymringer.