Berlingske Medias regler
for journalistisk etik

Af chefredaktionen

Indholdsfortegnelse
- Indledning
- Mindstekrav til journalistisk kvalitet
- Journalistisk integritet
- Regler for retsstof
- Behandling af kilder
- Rettelser
- Guidelines til sociale medier
- Brug af billeder, grafik og lyd

Indledning

Som en publicistisk virksomhed forpligter Berlingske Media sig til at levere journalistik af høj kvalitet uanset hvilken medieplatforme, vi vælger at udkomme på, og i alle de forskellige former og genrer, vi arbejder med.

Udgangspunktet for alle koncernens publikationer er, at de skal levere oplysning og underholdning til deres læsere og brugere. Vores ambitionsniveau for den journalistiske etik skal sikre, at Berlingske Media er karakteriseret ved at være en medievirksomhed, der sikrer kilderne en ordentlig og fair behandling og læserne en redelig og troværdig journalistik. Vi efterlever Reglerne for god presseskik i Medieansvarsloven.

Nedenstående etiske regler skal sikre den journalistiske kvalitet i Berlingske Media. Samtlige redaktionelle medarbejdere er forpligtiget til at sætte sig ind i både etiske regler og guidelines for sociale medier samt at efterleve dem i deres journalistiske arbejde. Reglerne gælder også freelancemedarbejdere og vikarer.

Selve regelsættet er mindstekrav til de etiske standarder for medier i Berlingske Media.
Det er udarbejdet i respekt for de enkelte mediers unikke situation og supplerer, men
erstatter ikke, de enkelte mediers egne etiske regelsæt, hvor sådanne findes.

Med de etiske regler følger også Berlingske Medias guidelines for brug af sociale medier. Disse guidelines skal opfattes som gode råd snarere end håndfaste krav.

Mindstekrav til journalistisk kvalitet

Journalistikken i de artikler, som produceres i Berlingske Media, skal være kritisk, fordomsfri og fair. Journalistens egne holdninger må ikke have indflydelse på en sags udfoldelse eller fremlæggelse.

Journalister skal have en kritisk indstilling til kilder, og kilders motiver og egeninteresser skal til enhver tid indgå i den journalistiske vurdering af en sag.

Artikler må som udgangspunkt ikke være frembragt ’under cover’. Alle journalister arbejder under fuld og åben identitet med mindre særlige forhold gør sig gældende, så en sag med væsentlig offentlig interesse ikke kan tilvejebringes på anden vis. I de tilfælde skal det altid godkendes af chefredaktionen.

Artikler må ikke være frembragt med journalisten som agent provocateur, hvor journalisten forleder kilder til handlinger, de ellers ikke ville have udført, eller ved at journalisten har tilskønnet til ulovligheder.

Artiklers vinkling, rubrikker mv. skal have dækning i research og dokumentation. Artikler må ikke strammes for at gøre dem mere interessante eller slagkraftige.

Artikler hvori der indgår konflikter og/eller interessemodsætninger må som udgangspunkt ikke være baseret på én kilde. Dette gælder ikke online nyhedsopdateringer, men her skal historiens karakter afspejles i rubrikken med en klar afsender på budskabet. Desuden skal det meddeles i artiklen, at vi arbejder på at få modpartens kommentar. Lykkes det ikke, skal vi anføre, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra modparten.

Berlingske Media linker ikke til artikler, der bringer oplysninger i strid med Berlingske Medias etiske regler.

Berlingske Media forbeholder sig ret til at moderere i blogs således at fejlagtige eller underlødige oplysninger rettes eller slettes. Det er den enkelte bloggers ansvar at moderere blogindlæg.

Anonyme kilder kan anvendes, men kun i situationer, hvor en sag ellers ikke kan udredes, og sagen vurderes at have tilstrækkelig offentlig relevans. Anonyme kilders udsagn må ikke fremstå som verificerede med mindre de er det. Anonymitet respekteres fuldt ud, og navnet vil under ingen omstædigheder blive videregivet.

Journalister må ikke betale kilder for oplysninger eller på anden vis levere en tjenester eller ydelser, der på nogen måde kan kompromittere vores troværdighed.

Journalistisk integritet

Journalisternes – eller andre redaktionelle medarbejderes – habilitet må ikke kunne drages i tvivl. Dette vedrører forhold af både politisk, ideologisk og økonomisk art. Journalister bør ikke være medlemmer af foreninger, politiske partier eller andet, der kan drage deres journalistiske integritet og motivation i tvivl.

Journalister, som behandler emner, der kan påvirke aktiekurser, må ikke eje aktier i danske virksomheder eller i selskaber, der er noteret på børsen i Danmark. Bestemmelsen angår alle og ikke alene journalister ansat direkte til at skrive om erhvervsstof.

Deltagelse i aktiespil og lignende er heller ikke tilladt.

Reglerne gælder både redaktionelle chefer, skrivende og redigerende journalister og andre, som påvirker det redaktionelle indhold samt freelancere.

Journalister må gerne eje investeringsforeningsbeviser, statsobligationer og realkreditobligationer, ligesom det er tilladt at investere via bankers og pensionsselskabers puljeordninger, hvor forvalteren – og ikke journalisten - træffer beslutning om aktivernes placering.

Disse regler gælder investering for frie såvel som for bundne midler.

Fravigelse af reglerne kræver i alle tilfælde dispensation fra chefredaktionen eller den pågældende medarbejders chef. I forbindelse med nyansættelse eller overflytning i anden jobfunktion for allerede ansatte kan der aftales en overgangsperiode for afhændelse eller omlægning af aktiebeholdning med nærmeste chef.

Journalister må gerne tage imod betalte rejser, men det skal anføres tydeligt i forbindelse med teksten, at der er tale om en betalt rejse. Det gør sig gældende både på rejseartikler og al andet journalistisk produktion, hvor vi har fået betalt hele eller dele af udgifterne. Det er den enkelte fagredaktørs ansvar at godkende rejserne og forvalte reglerne.

Der er vandtætte skodder mellem avisens journalistik og de holdninger, der gives udtryk for i avisens leder.

Medier i Berlingske Media skal opretholde en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Redaktionel omtale må aldrig være en betingelse for indrykning af annoncer. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.

Hvis en annonce i typografi eller design kan forveksles med et redaktionelt produkt, skal den markeres tydeligt med ’Annonce’.

Regler for retsstof

Artikler må som udgangspunkt ikke oplyse navne på folk, der er anholdt af politiet, eller andre oplysninger, der kan identificere dem.

Artikler må ikke navngive folk, medmindre de er idømt minimum et halvt års ubetinget fængselsstraf. Den enkelte titel kan vælge en endnu strammere regel på f.eks. et års fængselsstraf.

En undtagelse kan være tilfælde, hvor offentligheden har betydelig interesse i, at personens identitet offentliggøres. Det kan være personer, der bærer ”gyldne kæder” eller som på anden vis har medvirket til en stærk eksponering i mediebilledet. Det er kun chefredaktionen på det enkelte medie, der kan træffe en afgørelse om sådanne undtagelser.

Berlingske Media respekterer navneforbud nedlagt at domstolene. I det tilfælde at påstand om navneforbud afventer domstolens afgørelse, redigeres onlinemedier som om der er et navneforbud.

For alle medier gælder det ved retsreportager, at journalisterne udviser særlig omtanke i forbindelse med at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse, seksualitet eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har noget med sagen at gøre.
Vi navngiver dømte, hvor straffen er udstået, ned til seks måneders ubetinget fængselsstraf, hvis oplysningerne vurderes at have samfundsrelevans og/eller relevans for nye oplysninger, vi eller andre frembringer om personen.

Behandling af kilder

Begge – eller alle relevante - parter i en sag skal kontaktes og komme til orde i en artikel. Kilders synspunkter skal refereres loyalt og med klar angivelse, når der er tale om citater. Hvis en kilde ikke ønsker at udtale sig, eller hvis det ikke har været muligt at træffe en relevant kilde, skal det fremgå af artiklen.

Der indgås klare aftaler mellem journalist og kilde om, i hvilken sammenhæng oplysninger skal bruges. Kilder kan godkende egne udtalelser, hvis de ønsker det.

Journalister skal udvise respekt og tage særlige hensyn, når kilder er uvante med at udtale sig til pressen. Oplysninger, der krænker privatlivets fred, skal undgås. Der kan dog være undtagelser, hvor den offentlige interesse vejer tungest.

Journalister skal udvise respekt ved dødsfald, ulykker mv. Det er op til det enkelte medie at vurdere, om journalister i disse situationer bør opsøge nære pårørende. Vi navngiver ikke folk, før de nærmeste pårørende er underrettet.

Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder omtale. I så fald bør omtalen være så skånsom som muligt.

Som udgangspunkt vil historier kunne bringes i alle Berlingske Medias medier. Ønsker kilden ikke at optræde i andre medier, kan historien blive klausuleret, så den kun bringes i oprindelsesmediet.

Rettelser

Er det nødvendigt at bringe en rettelse til en artikel i den efterfølgende dags avis, skal denne rettelse bringes i samtlige medier, som har bragt den pågældende artikel. Rettelser skal bringes hurtigst muligt og helst senest dagen efter, at artiklen har optrådt i avisen eller på nettet. Rettelser skal have en fast plads i det medie, som bringer dem.

Rettelser online skrives sammen med den konkrete artikel, hvor en eller flere oplysninger skal korrigeres. Viser det sig, at nye oplysninger i en sag korrigerer oplysninger i en tidligere offentliggjort artikel, noteres de nye oplysninger i kursiv før den pågældende artikel.

Vi sletter som udgangspunkt ikke artikler fra vores sites. Det kan komme på tale, hvor artiklen er baseret på et fuldstændigt fejlagtigt grundlag. Eller i tilfælde, hvor vi skønner, at den pågældende artikel har forholdsmæssigt stor skadevirkning for en person eller en personkreds i forhold til den offentlige interesse og historiske dokumentation.

- Fejl & fakta

Guidelines for sociale medier

Formålet med disse guidelines er:

- At beskytte ansattes privatliv på sociale medier
- At Berlingske Media lever op til vores egne standarder for god etisk opførsel i kontakten med kilder og kunder
- At henlede opmærksomheden på, at loyalitetsforpligtelsen overfor virksomheden også gælder ved privat brug af sociale medier

Berlingske Media påskønner journalisternes professionelle og private deltagelse og engagement i sociale medier. Dette engagement må aldrig antage en karakter, hvor journalisternes integritet eller motiver kan drages i tvivl.

Indholdet er offentligt
Indholdet på sociale medier skal betragtes som offentligt, uagtet at man deltager som privatperson. Selvom du agerer som privatperson i sociale medier, vil dine opdateringer kunne blive opfattet som et udtryk for dit professionelle virke. Skriv derfor kun ting på sociale medier, der kan tåle at blive offentliggjort.

Derfor bør journalisterne:

- Anvende korrekt identitet og gerne foto
- Gøre klart opmærksom på deres professionelle ærinde og motiv for deltagelse i de sociale medier. Altså en formulering som: ”Jeg er medlem af denne fangruppe som journalist på Berlingske Tidende” eller ”Jeg leder efter folk til en artikel om…”
- Angive firma og titel i din profil, når du bruger netværket professionelt.

Vær åben overfor kritik
Alle kan komme til orde på sociale medier, og vi hverken kan eller skal styre samtalen. Fordi dialogen med brugerne foregår i det offentlige rum, kan kritik og negative udsagn læses af alle. Derfor:

- Vurdér om kritikken er relevant og lødig, før du svarer. Handler kritikken eller debatten om mediets linje eller overordnede politik, er det kun et medlem af redaktionsledelsen, der kan svare.
- Vær med til at holde en god tone på de sociale netværk. De fleste er der, fordi det er sjovt og giver kvalificerede input – ikke for at skændes. Det kan ofte fungere bedre at rose konkurrenterne frem for at skændes.
- Hvis du får arbejdsrelaterede kommentarer på din private Facebook-profil, kan du overveje at henvise til din Berlingske Media-profil eller til din email-adresse.

Brug af fotografi, TV-optagelser, grafik og lyd

Berlingske Media bringer kun billeder, der er frembragt på lovlig vis. Vi bringer ikke billeder, der krænker folks privatliv og respekterer i øvrigt privatlivets fred. Vi bringer kun billeder, der er frembragt på lovlig vis. Det er ikke tilladt at fotografere på et ikke frit tilgængeligt sted, medmindre fotografen har fået lov til at tage billedet.

Undtagelser for ovenstående kan være, hvis billedet skal bruges til at dokumentere en historie, som har væsentlig offentlig interesse. En sådan undtagelse skal godkendes af et medlem af redaktionsledelsen.

Vi tager hensyn til afbilledes personers følelser og integritet og er generelt tilbageholdende med at bringe billeder, der kan virke anstødene eller krænkende, medmindre der er journalistiske grunde, som berettiger at bringe billedet. I de tilfælde skal billedet godkendes af et medlem af redaktionsledelsen.

I forbindelse med retsreportager er billedoptagelser af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, ulovlig. Reglen gælder også efter domsafsigelse – uanset om den tiltalte bliver dømt eller frifundet, med mindre den pågældende har givet samtykke til optagelsen til det pågældende medie

Vi skildrer virkeligheden, vi opsøger nyheder, mennesker og er til stede ved begivenheder, der har vores læsere og brugeres interesse. Brugen af voldsomme billeder skal ske med omtanke og skal kun bringes, hvis journalistiske grunde taler herfor. Brugen af voldsomme billeder skal desuden altid ske ud fra hensynet til eventuelle pårørende til ofrene. Dette gælder både billeder fra ind- og udland. I tvivlstilfælde er det et medlem af redaktionsledelsen, der træffer afgørelse.

Vi bruger som udgangspunkt ikke skjult kamera. En undtagelse kan være, hvis dokumentationen ikke kan fremskaffes på anden vis, og hvis den historie, som skal illustreres, har væsentlig offentlig interesse. Brug af billeder, der er optaget med skjult kamera, kræver altid godkendelse fra chefredaktionen. Personer, som er udsatte for skjult kamera, skal som udgangspunkt og hvis det er muligt altid forelægges optagelserne, inden de bliver bragt. Undtagelser fra dette skal ligeledes godkendes af chefredaktionen.

Der gælder de samme regler for skjulte lydoptagelser som ved fotos og levende billeder. For lydoptagelser gælder det desuden som udgangspunkt, at hvis en journalist optager en telefonsamtale med henblik på at offentliggøre interviewet, skal kilden enten oplyses om dette, inden interviewet finder sted, eller efterfølgende give sin accept af offentliggørelsen. En undtagelse kan være, hvis optagelsen har stor samfundsmæssig interesse. Undtagelser skal godkendes af et medlem af chefredaktionen.

Berlingske Media bringer billeder fra sociale medier, når dette findes relevant og billedmateriale ikke kan tilvejebringes på anden vis. Det påhviler redaktionen at foretage en omhyggelig validering af materialets oprindelse samt en afklaring af rettighedsspørgsmål.

I de etiske regler for optagelse og den efterfølgende behandling af billeder skelnes overordnet mellem fire forskellige genrer. Disse er reportagebilleder, portrætbilleder, illustrationer/modelfotos samt levende billeder.

Reportagebilleder:
Et reportagebillede er bundet af tid og sted og således knyttet til aktuelle begivenheder som f.eks. en demonstration. Reportagebilledet skal give en troværdig gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket. Ved reportagebilledet må fotografen ikke påvirke den aktuelle situation eller instruere de afbilledes handlinger.

Ved et reportagebillede, som i mindre grad er bundet af tid og sted, må fotografen undtagelsesvis påvirke en situation. Dog gælder det, at situationen skal efterligne en situation, som potentielt kunne være en virkelig situation. Instruktionen forudsætter således en dialog mellem fotografen og den eller de afbillede personer for at sikre, at billedet fortsat er en loyal gengivelse af virkeligheden.

Fotografen må ikke manipulere et reportagebillede. Når billederne efterbehandles i photoshop, skal det ske under hensynstagen til, at stemningen og historien i det afbillede bliver bevaret. Behandlingen i photoshop indebærer at efterkopiere, holde igen, konvertere til sort/hvid samt normal eksponerings- og farvekorrektion, som bevarer situationens oprindelige udtryk.

Portræt:
Er der tale om portrætfotos, hvor det tydeligt fremgår, at billedet er opstillet for at fortælle en historie om den eller de afbillede personer, må fotografen gerne instruere og arrangere et billede. Når billederne efterbehandles i photoshop, gælder samme regler som ved reportagebilleder.

Illustrationer og modelfotos:
Ved illustrationer og modelfotos må fotografen gerne instruere, iscenesætte og arrangere et billede. Ved disse genrer er der ingen begrænsninger for brugen af photoshop, men det skal markeres at der er tale om sådanne billedgenrer. Dette gøres ved at skrive ’illustration’ eller ’modelfoto’. Hvis billedet der anvendes i illustrationen eller modelbilledet er teknisk billedmanipuleret anvendes ordet "fotomontage".

Collage og grafik:
Hvis et fotografi indgår i en collage eller en grafik, må det endelige værk ikke have karakter af et fotorealistisk billede, og det skal markeres, at der er tale om en collage eller en grafik.

Hvis der under udarbejdelsen af en collage eller grafik indgår et fotografi, hvor der er brugt teknisk billedmanipulation, skal det fremgå, at dette er sket. Det gøres ved at markere collagen eller grafikken med ordet ’fotomontage’.

Levende billeder:
For levende billeder gælder de samme grundregler som for still. Brug af virksomheders eller organisationers videoklip kan kun ske med en klar varedeklaration, hvor vi gør opmærksom på billedmaterialets oprindelse og eventuelle formål. Vi forbeholder os ret til klippe og speake optagelsen. Vi må med andre ord ikke fraskrive os redigeringsretten.

Arkivfotos:
Redaktionelt definerer et arkivfoto som et billede, der tidligere har været bragt på den pågældende platform. Ikke offentliggjorte billeder fra tidligere optagelser, der sættes ind i en aktuel situation, betegnes også som arkivbilleder. Undtaget for denne regel er billeder, der er optaget som forskud til senere aktuel produktion

Billeder, der tidligere har været bragt på den pågældende platform, er arkivfotos.
Når de benyttes, skal de altid markeres med arkivfoto/fotografnavn. Brug af arkivbilleder skal altid ske med omtanke. Dette gælder særligt når det drejer sig om billeder af privatpersoner, og når billederne skal bruges til at illustrere kontroversielle emner. Arkivbilleder må kun bruges, når der er holdningsmæssig overensstemmelse mellem den oprindelige optagelse og det, billedet skal formidle. Bruges der billeder af navngivne eller genkendelige personer som genre- eller modelfotos skal dette ske med stor agtpågivenhed.

Brugerleverede billeder:
Ved billeder leveret af ikke-professionelle leverandører skal der udvises stor påpasselighed i forhold til såvel rettighedsstyring som troværdighed. Der skal sikres juridisk bindende overdragelse af rettighederne fra leverandøren, foretages kontrol af leverandørens troværdighed, der sikrer, at vedkommende ikke er part i sagen eller har egen interesse i fremstillingen af sagen. Det skal desuden søges sikret, at billedet ikke er arrangeret eller manipuleret. Er det ikke muligt at sikre juridisk bindende overdragelse af rettighederne fra leverandøren, skal brugen af billedmaterialet godkendes af et medlem af redaktionsledelsen.
Byline skal markeres ’LÆSERFOTO: XXX XXX’

Kreditering / byline:
Det skal altid fremgå, hvem der er fotografen bag billedet. Ved bureaubilleder nævnes bureauet efter fotografnavnet. Eksempler:
FOTO: LINDA HENRIKSEN
FOTO: KELD NAVNTOFT / SCANPIX
FOTO: ANDREA COMAS / REUTERS