Kina og Ruslands skrøbelige broderskab

Vladimir Putins nylige statsbesøg i Beijing – hans første udlandsrejse, siden han blev indsat til en femte periode – var praktisk talt et spejlbillede af Mao Zedongs besøg i Moskva for 75 år siden, da Stalin så ned på sin gæst. Der er ringe grund til at tro, at det bilaterale forhold vil vise sig mere robust denne gang.

I modsætning til for 75 år siden er det nu Rusland, der er sendt i armene på Kina, skriver Nina Khrusjtjeva. Billedet er fra Moskva, 21. marts 2023. Pavel Byrkin/AP/Ritzau Scanpix

NEW YORK – I december 1949 fløj Mao Zedong til Moskva for at møde Josef Stalin. Lederen af ​​den nye Folkerepublik Kina, som var blevet oprettet blot et par måneder tidligere, var ivrig efter at slutte sig til sin medleder af verdensproletariatet for at fejre både kommunismens sejr i Kina og den sovjetiske premierministers 71-års fødselsdag. Men for Stalin var Mao ikke hans ligemand. Hvor tiderne dog har ændret sig.

Efter Stalins opfattelse var Mao nyttig, fordi han ville hjælpe med at sprede kommunismen over hele Asien. Så i februar 1950 underskrev de to ledere den kinesisk-sovjetiske traktat om venskab, alliance og gensidig bistand. Mao ønskede mere – sikkerhedsgarantier mod USA og direkte militær opbakning – men Stalin var »forbeholden«. Efter hans opfattelse var Mao ikke kun under ham – en trængende nabo med vrangforestillinger om storhed – men også en risiko. Tættere bånd til Kina, frygtede han, kunne bringe Sovjetunionens fremgang i Asien i fare og føre til amerikansk intervention.