Økonomer har det med ikke at bekymre sig særlig meget om et lands internationale konkurrenceevne. Handel og investeringer på tværs af landegrænser gavner generelt begge sider, og hurtigere vækst i ét land gavner andre, som kan udnytte det voksende marked. Det er indenlandsk produktivitet, ikke evnen til at udkonkurrere andre, der afgør en nations velstand. Derfor kaldte Paul Krugman for 30 år siden konkurrenceevne for en »farlig besættelse«.
Ud fra et strengt økonomisk perspektiv havde Krugman ret. Men med den fortsatte krig i Ukraine og et Kina, der bliver stadig mere selvhævdende og despotisk, kan europæiske ledere ikke længere se konkurrenceevnen gennem en udelukkende økonomisk linse; geopolitiske overvejelser bliver lige så – eller endnu mere – vigtige. Ved at omskrive den amerikanske politolog Edward Luttwak kan man sige, at »konfliktens logik« nu overtrumfer »handlens grammatik«.
