Topmøde endte som en holmgang mellem USA og Kina: »Hele verden er bekymret«

Det store møde i samarbejdsrådet for Asien og Stillehavet (APEC) endte uden en sluterklæring. De øvrige lande måtte se dagsordenen tilsidesat af kappestriden mellem de to store.

Et muntert øjeblik på APEC-topmødet trods alt. Canadas premierminister, Justin Trudeau, laver sjov med sin højde over for sin newzealandske kollega, Jacinda Ardern, under en fotografering. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Gray

USA og Kina endte med at forvandle topmødet mellem stillehavslandene her i weekenden til en kampplads, og de øvrige lande kunne ikke gøre meget andet end at træde et skridt tilbage og se til, mens de to stormagter forværrede deres indbyrdes handelskrig.

Præsident Xi Jinping og vicepræsident Mike Pence fremlagde begge deres synspunkter for de fremmødte stats- og regeringschefer i Papua Ny Guinea - hvorpå de hver især gravede sig ned og nægtede at gå på kompromis. Det efterlod gruppen af 21 nationer i forvirring og uorden, og udgangen blev, at de ikke formåede at enes om selv en rutinemæssig sluterklæring som dem, der har afsluttet hvert eneste topmøde i APEC siden 1989.

De øvrige lande var fanget i krydsilden mellem Kina og USA, og de var tydeligt irriterede.

»Hele verden er bekymret,« sagde premierminister Peter O'Neill fra Papua Ny Guinea.

Uoverensstemmelserne om slutdokumentet afspejler den stadig hårdere kurs i konflikten mellem Kina og USA, hvor begge sider nu betjener sig af en aggressiv, kompromisløs retorik, som giver mindelser om Den Kolde Krig.

Weekendens diplomati i Kinas baghave skulle ellers have nedtonet spændingerne, men Xi og Pence valgte i stedet at eskalere dem og angribe hinandens positioner. Kampen gjaldt ikke mindst loyaliteten inden for en handelsgruppe, som repræsenterer 60 procent af verdens økonomi.

De vigtigste spørgsmål i sammenstødet er velkendte, og de har udgjort kernen i handelsstriden mellem USA og Kina i månedsvis.

Præsident Trump har gjort en stridbar indstilling på handelsområdet til et afgørende element i sin politik. Derfor viste en række udkast til en sluterklæring da også, at USA ønskede et stærkt og kontakt sprog, som fordømte Kinas handelspolitik og betegnede den som et katalog af tvangsforanstaltninger og ufine metoder. Blandt dem: Begrænsning af adgangen til eget marked og krav om at udenlandske selskaber overdrager værdifuld teknologi.

Den kinesiske delegation søgte at få bekræftet sin modstand til det, den opfatter som amerikansk protektionisme og enegang - særligt den straftold, som Trump har indført på kinesiske varer for 250 milliarder dollars.

En ny Kold Krig

Præsident Trumps handelsoffensiv har udløst frygt for en økonomisk Kold Krig mellem verdens to største økonomier. Selv om Trump har søgt at opretholde et hjerteligt forhold til Xi Jinping personligt, så er det bredere forhold mellem USA og Kina blevet stadig forværret - ikke kun på handelsområdet, men også i sikkerhedsspørgsmål som eksempelvis Det Sydkinesiske Hav.

Xi syntes ivrig efter at udbedre forholdet til Nordkorea, og han fortalte Sydkoreas præsident Moon Jae-in, at han overvejede at takke ja til en invitation om at besøge landet. Et sådant besøg kan udløse en ny runde trusler på et tidspunkt, hvor Nordkorea ikke synes at leve op til de amerikanske krav til atomprogrammet.

Men på konferencen i Papua Ny Guinea var det især økonomien, der skabte spændinger.

Hugh White, australsk professor

»Trump-regeringen har for første gang siden Nixon i 1972 forsøgt at distancere USA fra Kinas økonomiske rækkevidde. «


I årevis har den amerikanske udenrigspolitik søgt at afbalancere de økonomiske fordele ved at handle med Kina og risikoen ved at behandle landet som en modstander.

Nu synes vægtskålen at være tippet.

Hvad end der er tale om Trumps tweets, et nyt strategipapir på forsvarsområdet eller en stor tale, som vicepræsident Pence holdt den 4. oktober, synes det klart, at USA nu ser Kina som en strategisk trussel.

»Det er et helt nyt niveau af koldkrigsretorik,« konstaterede Hugh White, professor i strategiske studier ved Australiens nationale universitet. »Trump-regeringen har for første gang siden Nixon i 1972 forsøgt at distancere USA fra Kinas økonomiske rækkevidde. Det er et markant skifte.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist