Nationalbanken har sendt et oplæg ud til debat om, hvorledes vores nye pengesedler skal se ud, når de skal redesignes på grund af nye sikkerhedstiltag, som desværre kommer oftere nu.

Som sædvanlig kigger nationalbanken mod kulturlivet og videnskaben, men glemmer dem, der skaber Danmarks rigdom, dem, der skaber arbejdspladser, dem, der sætter Danmark på verdenskortet, når det kommer til handel. Ja, dem overser man, måske for ikke at støde nogen.

Jeg mener, at en af vores største erhvervssucceser i det 20. århundrede skylder vi særdeles meget, ikke alene at vi har en af verdens største handelsflåder, vi skylder ham også for hans forudseenhed med den internationale handel, og den position Danmark har haft med »det blå Danmark«.

Hvorfor vil vi og Nationalbanken ikke hylde en af vores største, mest ikoniske og driftigte erhvervsmænd i det 20 århundrede, nemlig Arnold Peter Møller som bragte Mærsk på Danmarkskortet internationalt.

Kenneth K. Olsen, organisatorisk formand, Nye Borgerlige, Gentofte

Ligestilling i barsel

På baggrund af et EU-direktiv fik vi endelig i 2021 vedtaget en ny model for forældreorlov med 11 ugers øremærket barsel til mænd. 

Som ung kandidat til Europa-Parlamentet er det noget, der vedkommer mig og mine venner. Flere af mine gode kammerater har fået børn både på den ene og den anden side af den øremærkede barsels indførsel. Og de beretter om en rivende igangværende kulturforandring, hvor barselstilbud målrettet mænd skyder op som svampe fra jorden, og hvor ledelserne på også de mandsdominerede arbejdspladser nu anser det for en selvfølge, at alle medarbejdere holder barsel.

Enhedslisten har vedholdende kæmpet for denne dagsorden i mange år, selvom både Socialdemokratiet og Venstre var fodslæbende og skulle sparkes i gang af EU.

Denne historiske aftale er fuldstændig afgørende for den fremtidige ligestilling, da den giver os mænd muligheden for at være til stede i vores børns første leveår. Disse tidlige år skaber dybe og varige bånd, som kan gøre os til en større del af familien og forebygge ensomhed senere i livet. 

En tidlig tilknytning til børn forbedrer også mænds muligheder for at få en ligeligt delt forældremyndighed i forbindelse med skilsmisser. Og så er den øremærkede barsel til mænd afgørende for, at vi som samfund kan skabe ligeløn. Hvert barn koster i dag kvinder 10 procent i løntab, som aldrig indhentes. En mere ligelig fordeling af barsel, vil også komme denne ulighed til livs.

Den tidligere barselsorlov var en stor årsag til, at kvinder sakkede bagud på lønninger. Nu udligner vi denne uretfærdighed og skaber et mere ligestillet arbejdsmarked, når vi begge har lige muligheder for at tage en pause fra arbejdsmarkedet efter den livsomvæltende oplevelse, det er at få et barn.

Derfor skal denne lov fejres! Vi mænd er blevet sat fri af den kultur og de forventninger, der var til, at vi ikke skulle være til stede på lige fod med kvinden i barnets første leveår. Vi skal være glade for, at vi har et EU, der nogle gange kan hjælpe os på vej, når det danske folketing ikke selv er progressivt nok.

Ludvig Goldschmidt, kandidat til Europa-Parlamentet (EL)

Vi burde skamme os

I TV 2s programserie »Ups, vi er voksne« følger vi livet for en flok unge mennesker med Downs syndrom, og ikke mindst deres forældre der kæmper for, at deres voksne børn kan få et bosted, der kan dække deres behov som handicappede med Downs syndrom. 

Det offentlige tilbud er rystende ringe, og den dag forældrene ikke selv er der længere, så er deres børn mildest talt fucked – undskyld mit franske. Selvom det er et sjovt og lærerigt tv-program, så er det enormt trist at se, hvor skrabet livet er blevet for nogle af vores samfunds mest udsatte.

Jeg tror, vi er mange, der kan huske programmerne om »Morten og Peter«. Det viste et helt andet liv for folk med Downs syndrom. De blev aktiveret, havde et stort fællesskab, og der var både fester og ferier. Når vi ser, hvor lidt det er blevet til nu og hører, hvordan forældrene er bange for at dø fra deres børn, fordi de ved, at de tilbud der er nu, er utilstrækkelige, er det nærmest skræmmende.

I en tid, hvor der både kan blive delt skattelettelser ud for 10 milliarder kroner, og hvor der bliver investeret i militær for mange gange det beløb, er det tankevækkende, at vi ikke engang kan give mennesker med Downs syndrom en tryg, sikker og aktiv hverdag, samt nogle oplevelser der gør livet fantastisk. Vi burde skamme os over, at det er kommet dertil.

Jonas Schmidt, Brobyværk

Vi er alle danske

Kære Tom Jensen,

Overordnet set er jeg enig i dine betragtninger vedrørende konflikten i Israel/Gaza. Der er en for ensidig debat med fokus på og sympati for palæstinenserne, herunder Hamas, men i dit skriv mangler jeg en stillingtagen til mulig fordømmelse af de udbredte israelske bosættelser på Vestbredden mv. Det hører med til billedet og komplicerer det yderligere.

En mulig løsning på konflikten er desværre meget vanskelig at se.

Og at i hvert fald nogle jøder i Danmark føler sig truet/er utrygge, er helt uacceptabelt. Som danskere skal vi passe på hinanden uanset etnicitet eller religion. Vi er alle danske.

Carin Engel, København

Regeringen svigter de udsatte borgere

I midten af marts blev Folketingets medlemmer mødt af et særsyn foran Christiansborgs hovedtrappe. Her havde en gruppe servicehundebrugere sammen med deres servicehunde taget opstilling for at bede Folketinget stemme ja til et forslag, som vi konservative havde stillet.

Forslaget er egentlig rimelig simpelt. I dag er lovgivningen på området for servicehunde kompliceret og spredt ud i flere ministerier, hvorfor mennesker, der har brug for en servicehund, ofte bliver mødt af misforståelser og diskrimination i deres hverdag. Derfor har vi foreslået, at man samler og forenkler lovgivningen i én lov.

Desværre valgte regeringen at ignorere de fremmødte borgere og stemme imod forslaget. Socialministeren gik endda så langt at kalde det »Christiansborgfnidderi«. Et rimelig absurd udsagn fra en minister, som har til opgave at tage sig af netop de borgere, som ikke har det allernemmest.

Men det bliver mærkeligere endnu. Forleden kunne DR nemlig afsløre, at ptsd-patienter, som bruger servicehunde, bliver mødt af vidt forskellige vilkår i psykiatrien. Nogle må tage deres hund med under indlæggelse, andre får afslag.

Historien fik straks flere regeringsfolk til at udmelde, at reglerne på området alligevel skal ændres. Altså selvsamme regering, som kun halvanden måned forinden havde nedstemt vores forslag om netop dét. Det er simpelthen en uordentlig adfærd. Hvad mener regeringen egentlig?

Det lyder måske ikke som verdens største sag, men det er en sag, der betyder rigtig meget for nogle mennesker, som i forvejen har det svært, og som står i en situation, som vi nemt kan forbedre.

Jeg er godt klar over, at der skal meget til, før en siddende regering vil give en »sejr« til et oppositionsparti, men jeg synes, at regeringen burde have droppet sin politiske strategi for et øjeblik og have stemt for, når de tydeligvis mener det samme som os: At der skal være ordentlige vilkår for mennesker, som har det svært.

Det ærgrer mig meget, at regeringen alligevel valgte at svigte de udsatte borgere, men det kommer ikke til at betyde, at vi lægger sagen væk. Vi vil fortsat kæmpe for at gøre hverdagen nemmere for mennesker med et synligt eller usynligt handicap. Også selvom socialministeren kalder det »fnidder«.

Brigitte Klintskov Jerkel, social- og handicapordfører, Det Konservative Folkeparti