Der er krig på det europæiske kontinent, hvor bomberne falder tungt over Ukraines byer. Den frihed, vi har taget for givet siden murens fald, er nu truet. Rusland ønsker at splitte Europa.
Det er vi nødt til at tale om her op til valget til Europa-Parlamentet, hvor Vladimir Putin forsøger at gøre alt, hvad han kan for at svække os. Desværre med hjælp fra den yderste højrefløj, som danskeren Anders Vistisen (DF) har stillet sig i spidsen for.
Mens Danmark og vores allierede kæmper for at bakke op om Ukraines frihedskamp, vil Anders Vistisen hellere tale om, at der er en »udløbsdato« for støtten til Ukraine. Putin må gnide sig i sine iskolde hænder.
Anders Vistisens udtalelser er rystende og undergravende. De rejser spørgsmålet: Er der nogen hjemme i Dansk Folkeparti, som har lyst til at sætte en grænse og tage et ansvar i en situation, hvor en aggressiv stormagt truer vores frihed?
Der er desværre fremtrædende europæiske politikere på den yderste højrefløj, som siger, at de vil stå skulder ved skulder med Rusland. De tager på besøg i Belarus og Rusland, hvor de blåstempler regimernes valgsvindel, de laver interviews med russisk tv og aviser, og de er under mistanke for at modtage økonomisk støtte fra Rusland.
Anders Vistisen har valgt at stille sig i spidsen for Europas yderste højre, gruppen Identitet og Demokrati (ID). Som leder, og særligt som spidskandidat, for en politisk gruppe, så gør man sig vel nogle overvejelser.
Eksempelvis om man har lyst til at være leder for en samling med politikere, hvis holdninger man måske ikke deler. Hvor mange af de holdninger, man vil kæmpe for – og hvilke man vil stå på mål for. Man overvejer forhåbentligt, hvor den røde linje går – og om der er en.
De overvejelser går jeg på det kraftigste ud fra, at Anders Vistisen har gjort sig. Men trods tid til eftertanke blafrer svaret stadig i vinden, mens Anders Vistisen bruger taletiden på at underløbe ukrainernes frihedskamp ved at sætte spørgsmålstegn ved vores solidaritet og sammenhold.
Christel Schaldemose (S), spidskandidat ved europaparlamentsvalget