Overblik: Så vidtrækkende er hvidvaskskandalen i Danske Bank

Berlingske har siden marts 2017 gravet dybt i sagen om hvidvask gennem Danske Bank. Læs om sagen her - og find links til de væsentligste artikler.

Milliarder af mistænkelige summer er kørt gennem Danske Banks afdelinger. Berlingske har det seneste år afsløret, at ansatte i banken aktivt hjalp med at skjule lyssky kunder, og at sagen har tråde til præsident Putins familie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Enorme og dybt mistænkelige pengestrømme fossede i årevis uhindret gennem Danske Banks estiske filial.

Berlingske har i 2017 og 2018 bid for bid afdækket en af de største bankskandaler i danmarkshistorien - sagen om hvidvask i Danske Bank.

I efteråret 2018 nåede sagen en foreløbig kulmination, da Danske Bank fremlagde sin egen advokat-redegørelse om sagen. Topchef Thomas Borgen er nu fortid i banken, mens bestyrelsesformand Ole Andersen også har varslet sin afgang. Og med advokat-redegørelsen står det klart, at Danske Banks hvidvasksag skriver sig ind blandt historiens største.

Herunder kan du læse om sagens udvikling og finde links til de centrale artikler.

Forstå sagen gennem denne onlinefortælling.

English version of this overview here.

Hvidvaskede milliarder fossede gennem Danske Bank og Nordea

Første del af hvidvasksagen begyndte i marts 2017, da Berlingske sammen med journalistorganisationen OCCRP og det russiske dagblad Novaya Gazeta m. fl. kunne afsløre, at meget store beløb uhindret var passeret gennem Danske Bank Estland og Nordea i København, uden at bankerne havde kontrolleret kunder og transaktioner, som hvidvaskreglerne kræver det.

Senere kunne Berlingske fortælle, at disse to danske banker angiveligt også havde spillet roller i to opsigtsvækkende internationale kriminalsager om hvidvask og korruption i Rusland og Italien.

Samt at en række danske myndigheder allerede i 2013 blev detaljeret advaret af et anerkendt britisk advokathus om hvidvask gennem danske banker.

Diktatur sendte penge gennem Danske Bank

Anden del af hvidvaskserien begyndte i september 2017, da Berlingske kunne grave dybere ned i kundekartoteket i Danske Bank Estland. Bl.a. kom det frem, at diktaturet i Aserbajdsjan benyttede konti i Danske Bank Estland til at kanalisere penge videre til europæiske politikere, embedsmænd, skattely og luksusforbrug.

Mens andre banker - herunder en lille italiensk sparekasse - opdagede og reagerede på nogle af de mistænkelige pengetransaktioner, overså man i Danske Bank tilsyneladende en stribe oplagte tegn på hvidvask.

Afsløringerne kom efter et læk af data til Berlingske, som efterfølgende delte materialet med en række medier under navnet »Azerbaijani Laundromat.« Afsløringerne førte til, at Danske Banks topchef Thomas Borgen i september 2017 lancerede en tilbundsgående undersøgelse af hvidvasksagen, da sagen så »værre ud end frygtet«.

I oktober 2017 sigtede franske myndigheder Danske Bank for at have en aktiv rolle i hvidvask af penge fra den såkaldte Magnitskij-sag. Senere blev bankens status dog ændret til vidne. 

Hvad vidste man i banken?

Efterfølgende har Berlingske kunnet afdække, at Danske Bank-ledelsen i både Estland og København meget tidligt i forløbet modtog kraftige advarsler om mulig hvidvask i den estiske filial. Og at bankledelsen i København endda blev advaret af bankens interne revision om, at ansatte i banken bevidst og aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne.

Faktisk var både Finanstilsynet i Danmark og Danske Banks juridiske afdeling i København allerede i begyndelsen af 2012, mens de mistænkelige pengestrømme var på sit højeste, bekendt med, at der var mistænkelige russiske kunder i den estiske filial.

Berlingske har også senere kunnet afsløre, at Danske Banks topchef, Thomas Borgen, tidligt i forløbet var langt bedre orienteret om hvidvasksagen i bankens filial i Estland, end han har givet udtryk for.

Trods advarslerne i både 2013 og 2014 tog det banken mere end halvandet år at rydde op i de mistænkelige kunder i Estland. Først i januar 2016 var den problematiske afdeling lukket ned. Undervejs blev banken kritiseret af de estiske myndigheder for langsommeligheden.

Link til Putin-familien og FSB

Sagen har også vist sig at have opsigtsvækkende tråde til magteliten i Vladimir Putins Rusland.

Én af de tidlige advarsler til Danske Banks topledelse kom således fra en chef i banken, der i december 2013 advarede direktionen om mulige brud på hvidvaskreglerne i bankens estiske filial. Ifølge denne whistleblower var en gruppe af selskaber med konti i filialen angiveligt kontrolleret af »Putin-familien og FSB« med henvisning til den russiske efterretningstjeneste.

Advarslen gik til fire centrale og højtplacerede personer i Danske Bank.

Også det danske finanstilsyn gik efterfølgende ind i sagen. Forinden måtte tilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, dog erklære sig inhabil i sagen. Han var nemlig tidligere direktionsmedlem i Danske Bank med øverste ansvar for hvidvaskkontrollen, mens de mistænkelige forhold stod på.

Mens Danske Banks ledelse havde fastholdt, at den estiske afdeling var »en meget lille del« af hele Danske Banks forretning, kunne Berlingske vise, at det var en ren pengemaskine.

Samtidig fortalte tidligere ansatte i den estiske filial om en hverdag præget af hemmeligheder og trusler.

Direktør-farvel og kritik fra tilsyn

I april 2018 fratrådte Lars Mørch, der havde været chef for Business Banking og den baltiske forretning siden 2012.

I maj 2018 rettede Finanstilsynet en historisk hård kritk af Danske Bank i hvidvask-sagen.

Samme dag som Finanstilsynet offentliggjorde kritikken af Danske Bank i hvidvask-sagen, meddelte Henrik Ramlau-Hansen, at han trak sig fra posten som formand for Finanstilsynet.

Omfanget svulmer og politiet går ind i sagen

I juni 2018 kunne Berlingske i samarbejde med DR 21Søndag løfte sløret for endnu en opsigtsvækkende sag med tråde til Danske Bank: Allerede i 2009 var storbankens skandaleramte estiske filial viklet ind i en mistænkelig kriminalsag – dengang om illegal våbenhandel fra Nordkorea.

De nye afsløringer fik den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov (K) til markant at kritisere Danske Bank håndtering af sagen.

Dernæst kunne Berlingske afdække, at omfanget af mistænkelige pengestrømme gennem Danske Banks skandaleramte filial i Estland var langt større end hidtil antaget og havde tråde til den såkaldte Magnitskij-sag omhandlende milliardsvindel, sanktioner mod Rusland og et dybt mistænkeligt dødsfald.

I kølvandet på dén historie meldte forretningsmanden Bill Browder Danske Bank til politiet i både Danmark og Estland. I juli åbnede de estiske myndigheder en efterforskning af Danske Bank, mens Bagmandspolitiet herhjemme åbnede en efterforskning i august.

Store konsekvenser og lavine af nyheder

19. september 2018 offentliggjorde Danske Bank sin advokat-redegørelse om sagen på et historisk pressemøde. 90 siders gennemgang af svigt på svigt i hvidvask-skandalen og et omfang af astronomiske proportioner. Samt et farvel til topchef Thomas Borgen.

En redegørelse, som dog også efterlader en række spørgsmål ubesvarede spørgsmål, blandt andet om, hvor pengene gennem Danske Bank er endt. Juridiske eksperter har peget på, at undersøgelsen er »ufuldstændig« og ikke er meget værd juridisk.

Samtidig står det klart, at hvidvasksagen også ripper op i gamle sår i hovedkontoret på Holmens Kanal og hos en tidligere Danske Bank-ledelse, der må se et allerede blakket eftermæle blive yderligere smudset til.

I kølvandet på offentliggørelsen af advokat-redegørelsen har sagen udviklet sig eksplosivt: