Overblik: Så vidtrækkende er hvidvaskskandalen i Danske Bank

Berlingske har siden marts 2017 gravet dybt i sagen om hvidvask gennem Danske Bank. Læs om sagen her – og find links til de væsentligste artikler.

Milliarder af mistænkelige summer er kørt gennem Danske Banks afdelinger. Berlingske har det seneste år afsløret, at ansatte i banken aktivt hjalp med at skjule lyssky kunder, og at sagen har tråde til præsident Putins familie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enorme og dybt mistænkelige pengestrømme fossede i årevis uhindret gennem Danske Banks estiske filial.

Berlingske har siden 2017 bid for bid afdækket en af de største bankskandaler i danmarkshistorien – sagen om hvidvask i Danske Bank.

Sagen førte blandt andet til en stribe lovændringer, til at myndighederne flere steder i verden foretager strafferetlige efterforskninger, at Danske Bank måtte skifte fuldstændig ud i toppen og at aktiekursen raslede ned.

Herunder kan du læse om sagens udvikling og finde links til de centrale artikler.

Få et indblik i den måde, Berlingske har arbejdet med sagen her.

Links to English articles about Danske Bank's money laundering case here.

Artiklen er senest opdateret i maj 2021.

Lyssky milliarder fossede gennem ukendt filial af Danske Bank

Afsløringerne bygger blandt andet på flere store læk af kontoudtog med titusindvis af banktransaktioner.

Første gang Berlingske beskrev forholdene i den estiske filial af Danske Bank var på baggrund af et læk fra journalistorganisationen OCCRP og det russiske dagblad Novaya Gazeta.

Det viste sig, at meget store beløb uhindret var strømmet gennem Danske Bank Estland og Nordea i København, uden at bankerne havde kontrolleret kunderne og transaktioner, som hvidvaskreglerne kræver det.

I september 2017 kunne Berlingske grave dybere ned i kundekartoteket i Danske Bank Estland. Her kom det frem, at diktaturet i Aserbajdsjan benyttede konti i Danske Bank Estland til at kanalisere penge videre til europæiske politikere, embedsmænd, skattely og luksusforbrug.

Sagen skulle få vidtrækkende konsekvenser. I årene efter begyndte flere europæiske myndigheder at undersøge pengestrømmene, og det førte senere til adskillige ransagninger i Tyskland. I 2021 udløste sagen fire års fængsel til en italiensk politiker.

Afsløringerne kom, efter at Berlingske fik adgang til et læk af kontooplysninger, og delte materialet med en række medier under samarbejdet »Azerbaijani Laundromat.«

Sagen fik både Finanstilsynet og Danske Banks topchef Thomas Borgen til at lancere en tilbundsgående undersøgelse af hvidvasksagen, da sagen så »værre ud end frygtet,« sagde han i september 2017.

Hvad vidste man i banken?

Berlingske har desuden kunnet afdække, at Danske Bank-ledelsen i både Estland og København meget tidligt i forløbet modtog kraftige advarsler om mulig hvidvask i den estiske filial.

Og at bankledelsen i København endda blev advaret af bankens interne revision om, at ansatte i banken bevidst og aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne.

Berlingske har også senere kunnet afsløre, at Danske Banks daværende topchef, Thomas Borgen, tidligt i forløbet var langt bedre orienteret om hvidvasksagen i bankens filial i Estland, end han har givet udtryk for.

Trods advarslerne i både 2013 og 2014 tog det banken mere end halvandet år at rydde op i de mistænkelige kunder i Estland. Først i januar 2016 var den problematiske afdeling lukket ned. Undervejs blev banken kritiseret af de estiske myndigheder for langsommeligheden.

I marts 2021 kunne Berlingske beskrive detaljer fra den flere hundrede sider lange rapport, det estiske tilsyn havde lavet i 2014. Rapporten pegede på 47 konkrete brud på hvidvaskreglerne i den estiske filial. Men det viste sig, at bankledelsen aldrig dengang fik rapporten oversat fra estisk.

Link til Putin-familien og FSB

En af de historier, der for alvor skabte international opmærksomhed om sagen, var afsløringen af, at sagen havde opsigtsvækkende tråde til magteliten i præsident Vladimir Putins Rusland.

Én af de tidlige advarsler til Danske Banks topledelse kom fra en tidligere chef i Danske Bank Estland, der tilbage i 2013 valgte at blive whistleblower.

I december 2013 skrev den daværende chef for bankens handelsenhed i Baltikum, briten Howard Wilkinson, direkte til direktionen i København og advarede om klare brud på hvidvaskreglerne i den estiske filial. Angiveligt var en gruppe af selskaber med konti i filialen kontrolleret af »Putin-familien og FSB« med henvisning til den russiske efterretningstjeneste.

Howard Wilkinson trådte senere frem og fortalte om sin rolle med advarslerne. Han har siden deltaget i høringer på Christiansborg og i Bruxelles om sagen.

Wilkinson har desuden på hemmelig adresse og under personlig beskyttelse hjulpet tysk politi med efterforskningen, kom det frem i 2020.

Kritik fra Finanstilsynet og politiet går ind i sagen

I marts 2018 fik offentligheden kendskab til, at det danske finanstilsyn var i gang med at undersøge forholdene.

Forinden måtte tilsynets formand, Henrik Ramlau-Hansen, dog erklære sig inhabil i sagen. Han var nemlig tidligere direktionsmedlem i Danske Bank med øverste ansvar for hvidvaskkontrollen, mens de mistænkelige forhold stod på.

I april 2018 fratrådte direktionsmedlemmet Lars Mørch, der havde været chef for Business Banking og den baltiske forretning siden 2012, som konsekvens af sagen. Han skulle ikke blive den sidste.

I maj 2018 rettede Finanstilsynet en historisk hård kritik af Danske Bank i hvidvasksagen. Samme dag som Finanstilsynet offentliggjorde kritikken af Danske Bank i hvidvasksagen, meddelte Henrik Ramlau-Hansen, at han trak sig fra posten som formand for Finanstilsynet.

De estiske myndigheder åbnede i juli 2018 en efterforskning af Danske Bank, mens Bagmandspolitiet herhjemme åbnede en efterforskning i august.

Advokatundersøgelse og udskiftning i toppen

19. september 2018 offentliggjorde Danske Bank sin advokatredegørelse om sagen på et historisk pressemøde. 90 siders gennemgang af svigt på svigt i hvidvaskskandalen og et omfang af astronomiske proportioner.

Her tog topchef Thomas Borgen sin afsked med banken.

Senere forlod bestyrelsesformand Ole Andersen banken på direkte opfordring fra storaktionæren A.P. Møller.

Finanstilsynet afviste i efteråret 2018 at godkende Danske Banks kronprins Jacob Aarup-Andersen som ny topchef i Danske Bank. I sommeren 2019 blev hollandske Chris Vogelzang ny topchef.

Ny formand blev desuden Karsten Dybvad, der på generalforsamlingen i marts 2019 anviste sin vej fremad for den kriseramte storbank.

Sagen sluttede dog langt fra ved offentliggørelsen af advokatredegørelsen.

Hvem sendte penge gennem banken?

Berlingske har undervejs i arbejdet med sagen påvist, hvordan et hav af mistænkelige bagmænd har sendt penge gennem banken.

En af dem var Altaf Khanani, kendt som en af verdens mest succesfulde professionelle hvidvaskere af beskidte penge på vegne af klodens største forbrydere. Hans kundekartotek talte blandt andre terrorgrupper som al-Qaeda og mexicanske mafiakarteller. Det fremgik af samarbejdet #FincenFiles i september 2020.

I foråret 2020 beskrev Berlingske, at fremtrædende russiske oligarker var blandt Danske Bank-kunderne i Estland: Én af dem »blev betragtet som den farligste,« lød beskrivelsen af en af oligarkerne med konti filialen.

Også den korrupte ukrainske ekspræsident, Viktor Janukovitj, der er dømt for hvidvask og højforræderi, kunne via transaktioner kædes sammen med filialen i Estland.

Selskaberne, der var kontrolleret af diktaturet i Aserbajdsjan, sendte ligeledes systematisk store transaktioner til fremtrædende europæiske politikere, der til gengæld arbejdede for at fremme regimets interesser.

En række Danske Bank-selskaber modtog penge, der kan kædes sammen med et storstilet milliardtyveri af russiske skattekroner. Sagen er kendt som Magnitskij-sagen og har ført til internationale sanktioner mod navngivne russiske embedsmænd.

Også et firma bag en ulovlig nordkoreansk våbenhandel var kunde i Danske Bank, skrev Berlingske i juni 2018.

Myndighederne i fuld gang i flere lande

Sagen har ført til efterforskninger i en række lande.

De amerikanske myndigheder, herunder det amerikanske forbundspoliti, FBI, Justitsministeriet, børstilsynet SEC og anklagemyndigheden i New York, SDNY, efterforsker forholdene i sagen. Det kan resultere i milliardbøder til Danske Bank.

I december 2018 blev en række tidligere ansatte i Estland anholdt. De estiske myndigheder mistænker en gruppe tidligere Danske Bank-ansatte for at have hjulpet suspekte bagmænd. Senere fandt politiet mistænkeligt store værdier hos flere af de mistænke.

I 2021 kunne Berlingske beskrive, at bankens ansatte i Østeuropa og Centralasien ifølge myndighederne direkte assisterede lyssky kunder med at oprette skattelyselskaber.

Berlingske beskrev i september 2020 i et samarbejde med journalistorganisationen ICIJ, International Consortium of Investigative Journalists, at flere ansatte på uforklarlig vis var kommet i besiddelse af eksklusive smykker, luksusbiler og kæmpestore kontantbeløb.

I marts 2019 slog Bagmandspolitiet til herhjemme og ransagede hos en række tidligere Danske Bank-chefer. I alt ni personer og Danske Bank er sigtet i sagen. I januar 2021 kom det frem, at sigtelserne for seks af disse var faldet. I maj 2021 blev de resterende sigtelser mod tre tidligere direktionsmedlemmer, herunder Thomas Borgen, frafaldet, fordi SØIK ikke kunne bevise, at de havde handlet »groft uagtsomt«

Den tyske storbank Deutsche Bank fik i oktober 2020 en bøde på 100 millioner kroner af anklagemyndigheden i Frankfurt for ikke have reageret på mistankerne om hvidvask i sin tid som korrespondentbank for Danske Banks estiske filial.

Finanstilsynet i New York har desuden givet Deutsche Bank en bøde på næsten en milliard kroner for flere forhold – herunder for forbindelsen til Danske Banks estiske filial.

Farvel til Baltikum

I februar 2018 fik de estiske myndigheder nok af Danske Bank og kom med et ultimatum: Forlod banken ikke Estland inden for otte måneder, ifaldt banken dagbøder på 100.000 euro om dagen.

I oktober samme år kunne banken meddele, at man nu havde lukket og slukket helt i landet.

I dag har banken forladt Baltikum og Rusland helt som konsekvens af sagen.

LÆS MERE