Danske Banks hvidvasksag skriver sig ind blandt historiens største

Med fremlæggelsen af Danske Banks interne undersøgelse svulmer hvidvasksagen atter. »Vi er nødt til at omskrive definitionen på, hvad en »stor« hvidvasksag er,« siger ekspert.

På et pressemøde onsdag præsenterede Danske Bank en advokatundersøgelse af hvidvasksagen. Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

1.500.000.000.000. Tallet er så ubegribeligt enormt, at man er nødt til at tælle nuller undervejs for at bevare overblikket. Eller tage det på dansk helt usædvanlige ord »billion« i brug.

Og hvor journalister normalt ville sammenligne med antal storebæltsbroer eller supersygehuse, skal vi her op i en helt anden kaliber: Tallet svarer omtrent til hele det estiske bruttonationalprodukt – værdien af Estlands samlede produktion af varer og serviceydelser – i samme periode.

Men den er god nok: 1.500 milliarder – eller 1,5 billioner – kroner blev fra 2007 til 2015 sendt gennem konti i Danske Banks estiske filial tilhørende omkring 10.000 mistænkelige udenlandske kunder. Det viser Danske Banks egen og længe ventede undersøgelse af hvidvasksagen.

Og mens undersøgelsen ikke kan fastslå, præcis hvor stor en del af disse betalinger, der er udtryk for hvidvask, turde undersøgelsens tovholder, advokat Ole Spierman fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle, godt på onsdagens pressemøde om hvidvasksagen fastslå, at »en stor del« af transaktionerne var mistænkelige.

Dermed tyder alt på, at Danske Banks hvidvasksag, der begyndte for halvandet år siden med Berlingskes første afsløringer, skriver sig ind i historien som en af de største kendte sager om hvidvask på globalt plan.

Blandt de største sager

Det fastslår den internationalt anerkendte hvidvaskekspert Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i flere storbanker, herunder Deutsche Bank, og har gransket Berlingskes data undervejs i sagen.

»Sagen er så omfattende, at vi er nødt til at omskrive definitionen på, hvad en »stor« hvidvasksag er,« siger han.

»Der er ikke mange fortilfælde, der meningsfyldt lader sig sammenligne med størrelsen på de mistænkelige transaktioner, som Danske Banks undersøgelse har identificeret,« siger Graham Barrow.

Blandt de andre store, nyere hvidvasksager i Europa finder vi Deutsche Bank-sagen, der resulterede i milliardbøder til den tyske storbank sidste år for hvidvask af 64 mia. kr. Og sagen om BNP Paribas, der i 2014 blev dømt for at have hvidvasket 56 mia. kr. Den største kendte sag handler om amerikanske Wachovia Bank, der tilbage i 2010 blev afsløret i at have hvidvasket mere end 2.000 milliarder kroner, der stammede fra bl.a. mexicanske narkokarteller – dog over en meget lang årrække.

Om Danske Bank-sagen ender i samme kaliber, er endnu uvist, da det altså ikke har været muligt for bankens ekspertkonsulenter at opgøre det endelige beløb endnu. En ikke uvæsentlig detalje, da en eventuel bødestørrelse til banken kan blive udmålt i forhold til det samlede hvidvaskede beløb.

Undersøgelsen har »ikke benyttet en metode, hvor hver enkelt transaktion er blevet undersøgt særskilt, og der er ikke noget præcist estimat for størrelsen af det mistænkelige flow,« fremgår det af undersøgelsen, der dog også konstaterer, at det »forventes, at en stor del af betalingerne var mistænkelige«.

Vendte det blinde øje til

Uanset størrelsen på det endelige hvidvaskede beløb understreger det samlede beløb – de 1.500 mia. kr. – en vigtig pointe, mener Graham Barrow. Det står nemlig nu tindrende klart, at pengestrømmene gennem afdelingen såvel som bankens indtjening på de mistænkelige kunder – 1,5 mia. kr. – var så store, at man burde have opsnappet de mistænkelige forhold i koncernhovedsædet i København.

»Det er efter min mening ubegribeligt, at et så ekstraordinært stort forretningsomfang i en gruppe udenlandske kunder kan få lov at ske ubemærket. Med tanke på at hvidvask på dette tidspunkt ikke fik samme mediebevågenhed som i dag, er mit bedste bud på en forklaring, at man dengang besluttede at vende det blinde øje til aktiviteterne og undlod at spørge ind til detaljerne, så man ærligt kunne sige, at man ikke vidste, at noget var galt. Men selvfølgelig må de have vidst, at noget var galt,« siger han.

Danske Bank-ledelsen selv har løbende forsvaret sig med, at den estiske filial udgjorde en lille del af den samlede Danske Bank-koncern, og at de store transaktioner derfor ikke påkaldte sig den fornødende interesse.

Selskaber anmeldt

Undersøgelsen fra Danske Bank giver også andre interessante og overraskende oplysninger:

Ud af de i alt 10.000 kunder i non-resident porteføljen er 6.200 foreløbig blevet undersøgt. Stort set alle disse kategoriseres som »mistænkelige« i undersøgelsesrapporten, eksempelvis fordi de havde mistænkelige adresser i skattely eller stod bag suspekte og mange meget store betalinger – 7,5 millioner i alt.

De 6.500 selskaber er derfor blevet indberettet til myndighederne, der nu skal vurdere, om der var kriminelle forhold.

Dette bliver en kompleks opgave, da de fleste selskaber, Berlingske har undersøgt, forlængst er lukket, havde adresser i anonyme kontorhoteller og ejere, der skjulte sig bag tilfældige stråmænd.

Mange af selskaberne har ifølge undersøgelsen forbindelse til flere af de sager, som Berlingske gennem halvandet år har afdækket.

Hele 75 selskaber indgik således i den såkaldte »Azerbaijani Laundromat«, som Berlingske i samarbejde med europæiske medier afslørede i efteråret. Her kom det frem, at regimet i Aserbajdsjan havde sendt store og mistænkelige beløb gennem konti i banken og videre til bl.a. europæiske politikere og embedsmænd samt skattelyselskaber.

Og 177 kunder havde forbindelse til den såkaldte Moldova-sag, også kaldet »Russian Laundromat«, som Berlingske og en række andre medier kunne afdække i foråret 2017.

Ud over de 10.000 kunder var der yderligere 5.000 udenlandske non-resident-kunder i den estiske filial, der dog ikke var placeret i den samme, mistænkelige portefølje – non-resident porteføljen. Disse kunder er ikke blevet undersøgt endnu, men pengestrømmene gennem disse konti er af mindre størrelse, konstaterer undersøgelsen.

Advokat Ole Spiermann understregede på pressemødet, at undersøgelsen, der ledes af Bruun & Hjejle med bistand fra en række internationale eksperter, endnu ikke er færdiggjort, men vil fortsætte med at afdække omfanget af mistænkelige forhold i den estiske filial.