Danske Bank-kunder var forbundet til narkokarteller, terrorister og våbensmuglere

Den russiske mafia, våbensmuglere, narkokarteller og terrororganisationer. Selskaber med konti i Danske Banks skandaleramte estiske filial udvekslede i årevis store og mistænkelige beløb med organiserede kriminelle verden over, viser omfattende læk af tophemmelige data fra banker og myndigheder. Oplysningerne fuldender billedet af, at landets største bank systematisk blev misbrugt til alvorlig kriminalitet, fastslår eksperter.

Altaf Khanani slap med knap seks års fængsel for at hvidvaske penge for organiserede kriminelle. Han er netop blevet løsladt og lever ifølge sin advokat i dag et liv i fattigdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Immigration and Customs Enforcement, Department of Homeland Defense

Altaf Khanani var klar til et af sit livs vigtigste møder.

Den nystrøgne skjorte signalerede succesfuld forretningsmand. De øverste knapper stod åbne og gav den lettere overvægtige herre med det uglede sorte hår en aura af stilsikker levemand. Denne septemberdag i 2015 var en særlig dag. I lufthavnen i Panama ventede en kunde, som kunne forgylde den 54-årige pakistaner for altid.

Han vidste ikke meget om kunden, men det var han vant til. Khananis forretningsimperium havde to ansigter:

På overfladen drev han et succesfuldt pengeoverførselsbureau henvendt til lovlydige borgere. På skyggesiden var han professionel hvidvasker af beskidte penge på vegne af klodens største forbrydere. Kundekartoteket talte blandt andre terrorgrupper som al-Qaeda og mexicanske mafiakarteller.

Forretningspartneren, der ventede på ham, tilhørte den sidste kategori. Over de seneste måneder havde hans organisation ved flere lejligheder taget imod store kontantbeløb fra kunden og sendt dem gennem Khananis veludviklede hvidvaskmaskine. Han havde fået oplyst, at der var tale om en af Sydamerikas største narkokarteller. Men præcis hvem, han havde kommunikeret med, vidste han ikke.

Udsigten til at tjene endnu flere penge havde lokket den forsigtige Khanani ud af sit skjul i ørkenstaten Dubai. Nu skulle han omsider møde bagmændene.

Flyet landede planmæssigt sidst på eftermiddagen i Panamas Tocumen-lufthavn og trillede langsomt mod terminalerne.

Da dørene blev åbnet, stormede politiet ind.

Altaf Khanani nåede aldrig ind i lufthavnen, før han var iført håndjern. Den ellers så forsigtige Khanani var blevet lokket i en fælde: De kriminelle, han havde kommunikeret med, var amerikanske politiagenter. Pengene, han havde hvidvasket, kom fra den australske statskasse.

»En af verdens mest eftersøgte hvidvaskere,« som medierne døbte ham, var anholdt.

Khananis organisation hvidvaskede penge »for organiserede kriminelle grupperinger, narkosmuglere og udpegede terrororganisationer verden over«, fastslog de amerikanske myndigheder senere og nævnte som eksempler »kinesiske, colombianske og mexicanske organiserede kriminelle« samt flere kendte terrororganisationer.

Selv slap han med knap seks års fængsel, fordi han samarbejdede med myndighederne, men hans forretningsimperium har siden været lammet af amerikanske sanktioner.

Nu viser helt nye oplysninger, at historien om en af klodens mest berygtede hvidvaskere også har et opsigtsvækkende dansk kapitel: Et af nøgleselskaberne i Khananis enorme hvidvaskmaskine udvekslede store og mistænkelige beløb med konti i en velkendt bank: Danske Banks estiske filial.

Filialen, der i årevis lod tusindvis af mistænkelige kunder sende milliarder af kroner gennem banken. Og som efter Berlingskes afsløringer af forholdene i 2018 endte med at koste store dele af den tidligere ledelse, herunder topdirektør Thomas Borgen, jobbet.

Berlingske er sammen med Politiken og DR kommet i besiddelse af omfattende materiale gennem det Internationale Konsortium for Undersøgende Journalister (ICIJ) og det amerikanske medie BuzzFeed News.

Det fortrolige materiale omfatter blandt andet tophemmelige rapporter fra det amerikanske finansministeriums efterforskningsenhed, Fincen, og tusindvis af indberetninger af mistænkelige aktiviteter fra globale storbanker. Og materialet kaster nyt og opsigtsvækkende lys over Danske Banks skandaleramte og nu lukkede estiske filial, der i årevis servicerede tusindvis af mistænkelige kunder.

Mest opsigtsvækkende dokumenterer en central efterforskningsrapport fra Fincen, at nogle af kunderne i Danske Bank Estland udvekslede penge med hærdede storkriminelle med aktiviteter inden for våbensmugling, terrorfinansiering og narkohandel.

Eksempelvis udvekslede en Danske Bank-kunde ved navn Hilux Services, et lyssky britisk selskab med skjulte ejere og stråmandsdirektør, millionbeløb med et Dubai-registreret selskab ved navn Mazaka General Trading. Et selskab, de amerikanske myndigheder senere kunne forbinde til førnævnte Khanani.

Rapporten viser desuden, at kundeporteføljen også talte selskaber med tråde til et brutalt europæisk forbrydersyndikat og en internationalt berygtet våbensmugler.

»Oplysningerne viser, at der bag disse anonyme selskaber i Danske Banks estiske filial gemmer sig dybt kriminelle organisationer,« siger Kalle Johannes Rose, adjunkt og ekspert i hvidvaskloven ved CBS.

»Vi får navne og ansigter på nogle af de typer af kunder, der brugte banken, og så står det klart, at der bag disse selskaber står reelle kriminelle, som har haft en klar intention om at begå kriminalitet. Om at udføre attentater, finansiere våbenhandler og handle med mennesker.«

I et svar til Berlingskes samarbejdspartner, Süddeutsche Zeitung i Tyskland, afviser Altaf Khananis advokat at besvare spørgsmål om Mazaka General Tradings aktiviteter.

»Hr. Khanani har erklæret sig skyldig og udstået en lang straf,« skriver advokaten og oplyser, at Khanani, der netop er blevet løsladt, i dag lever et liv i fattigdom uden mulighed for at tjene penge på grund af de amerikanske sanktioner.

Berlingske kunne i 2017 og 2018 afdække, hvordan mistænkelige kunder sendte store summer, der ifølge myndighederne stammede fra blandt andet korruption i Aserbajdsjan og økonomisk kriminalitet i Rusland og Østeuropa, gennem stribevis af konti i banken. Andre selskaber var kontrolleret af magtfulde russiske oligarker med tråde til Ruslands magtelite.

Siden de første afsløringer har myndighederne i en række lande efterforsket banken for brud på de særlige hvidvaskregler, der stiller skrappe krav til bankers kontrol med kunderne og deres pengestrømme: Banker har pligt til at undersøge og indberette mistænkelige kunder eller transaktioner til myndighederne, hvilket Danske Bank – ifølge bankens egen advokatundersøgelse om sagen – i en lang række tilfælde undlod at gøre.

Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk, har fulgt hvidvasksagen fra begyndelsen i 2017. Ifølge ham lægger de nye oplysninger yderligere pres på både Danske Bank og myndighedernes efterforskning af sagen.

»Vi vidste godt, at Danske Bank-sagen var alvorlig. Men disse nye oplysninger fuldender billedet af, at kunderne i filialen beviseligt var kædet til kriminelle. Og det er ikke bare småkriminelle. Vi taler om global mafiakriminalitet i den tungeste ende.«

 

***

 

I 2011 trak USAs daværende præsident, Barack Obama, en streg i sandet:

En lille håndfuld kriminelle organisationer havde nu opnået så meget magt, at de udgjorde en global risiko. Grupperingerne benyttede blandt andet »korruption og vold« i deres kamp for at tage kontrol over myndigheder, regeringer og – understregede Obama – »det internationale finansielle system«.

I lighed med alverdens tyranner og diktatorer skulle de fremover kunne sanktioneres og deres beskidte penge indefryses.

En af de første grupper, der blev ramt, var organisationen Brothers’ Circle. Et russisk og østeuropæisk forbrydersyndikat, der – ligesom Khananis hvidvaskmaskine – havde en overraskende forbindelse til Danmarks største bank. Og en organisation, hvis persongalleri minder mest af alt om rollelisten til en klassisk mafiafilm.

Chefen, Temuri Mirzoyev, blev ifølge de amerikanske myndigheder arresteret på et russisk kasino. Hans højre hånd, Lasha Shushanashvili, var eftersøgt for at sende lejemordere efter en rival i Sydeuropa. Lashas lillebror, Kakhaber, drev ifølge den franske anklagemyndighed et enormt netværk af tyvebander i Frankrig. En anden af netværkets chefer, Vladislav Leontyev, var involveret i attentatforsøg mod konkurrerende kriminelle. Og usbekiske Gafur Rakhimov stod i spidsen for hele netværkets heroinhandel i Centralasien. Og sådan kunne man blive ved.

Lasha Shushanashvili var ifølge de amerikanske myndigheder en nøglefigur i den kriminelle organisation Brothers' Circle, indtil han blev dømt i Grækenland i 2013. Her eskorteres den sygdomssvækkede mafialeder i 2018 ind i en græsk retsbygning, hvor en dommer skulle beslutte, om han skulle udleveres til Frankrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thanassis Stavrakis/AP/Ritzau Scanpix.

Loyaliteten mellem netværkets bagmænd blev grundlagt i Sovjetunionens brutale fængsler. Skridt for skridt voksede det ud af de tidligere sovjetrepublikker som Georgien, Kirgisistan og Rusland og slog rødder i Europa og Asien.

I begyndelsen af forrige årti var netværket blevet så magtfuldt og skræmmende, at det blev nævnt på lige fod med notoriske mafiaorganisationer som den syditalienske Camorra og den japanske mafia Yakuza, da USAs præsident Obama i 2011 erklærede krig mod den grænseoverskridende kriminalitet. Over de følgende måneder og år blev en stribe af netværkets medlemmer og selskaber sanktioneret.

Ét af organisationens redskaber var ifølge de amerikanske myndigheder et mellemøstligt selskab ved navn Gurgen House FZCO. Et selskab, der ifølge interne dokumenter, som Berlingske har fået adgang til, udvekslede penge med konti i Danske Banks estiske filial.

Ifølge en fortroligtstemplet efterretningsrapport fra FinCen modtog selskabet samlet 810.000 dollar fra de to Danske Bank-kunder Bolzana LLP og Aronica Alliance Ltd i 2011 og 2012. Året efter blev Gurgen House sanktioneret af USA »for bånd til Brothers’ Circle, en eurasisk kriminel gruppe involveret i narkohandel«.

»Jeg er ikke overrasket«, siger den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow, der har arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i flere storbanker.

Han peger på, at de hidtidige afsløringer af kunder i Danske Bank primært har påvist korruption – som i sagen om selskaberne med tråde til regimet i Aserbajdsjan.

»Det har hele tiden været åbenlyst, at så enorme pengestrømme som dem, der løb gennem Danske Bank, ikke bare kunne stamme fra korrupte embedsmænd, der stjal fra diverse statskasser. Den russiske mafia var ekstremt aktiv i den pågældende periode, og det er velkendt, at den havde tætte forbindelser til andre kriminelle bander,« siger han.

Berlingskes samarbejdspartner BuzzFeed News har forsøgt at kontakte flere af nøglepersonerne i netværket og personer med forbindelse til Gurgen House med konkrete spørgsmål om aktiviteterne. Det er ikke lykkedes at få kontakt.

Kalle Johannes Rose fra CBS peger på, at det er altafgørende for kriminelle organisationer at have adgang til konti i en vestlig bank.

»Det er relativt let at bruge 100.000 kroner i kontanter, men komplet umuligt i dag at komme af med 100 millioner,« siger han.

»Så hvis disse kæmpestore kriminelle organisationer skal kunne omsætte de ekstremt mange penge, de tjener på kriminalitet, skal de have dem vasket hvide. De skal kunne investere dem i luksusejendomme i London eller lystyachter i Sydfrankrig, og det kan de ikke, hvis pengene er sorte. Her er det guld værd at kunne sende pengene gennem en pæn, vestlig bank.«

Eksperterne hæfter sig ved, at flere af de omtalte selskaber og sager i det lækkede materiale ser ud til at være forbundet: Eksempelvis strømmer penge fra vidt forskellige forbrydelser og organisationer gennem samme selskaber. Men det giver god mening, siger Graham Barrow.

»At konstruere en kompleks og sofistikeret hvidvaskmaskine tager tid og koster penge, og det kræver store ressourcer at holde den kørende. Så det overrasker mig ikke at se netværkene blive benyttet af en lang række forskellige organisationer,« siger Graham Barrow og fremhæver, at organiserede kriminelle er kendt for at samarbejde på tværs af landegrænser.

»Jo flere aktører, der benytter disse hvidvaskmaskiner, desto sværere er det for myndighederne at finde hoved og hale i pengestrømmene og retsforfølge de ansvarlige.«

 

***

 

Der var nærmest ikke det dødbringende våben, Ostwest Alliance Ltd. ikke kunne skaffe.

Ifølge selskabets vedtægter, der siden 2009 har været frit tilgængelige i det britiske selskabsregister, var formålet at sælge »våbensystemer, ammunition, sprængstoffer, pansrede køretøjer, kampvogne, krigsskibe, ubåde, fly og generelt enhver form for militært udstyr«.

Ostwest Alliance var ellers ikke nogen stor, statsejet eller børsnoteret våbenproducent underlagt diverse nationale tilsyn og skrappe regler om våbeneksport. Tværtimod var selskabet et besynderligt geografisk virvar: Ejeren var tilsyneladende en newzealandsk forretningsmand, Ian Taylor, der med sit familiefirma havde gjort det til sin levevej at oprette og sælge skuffeselskaber med høj grad af anonymitet til alskens formål verden over. Senere skulle det vise sig, at disse formål omfattede alt fra global våbensmugling til organiseret narkohandel.

En anden repræsentant for firmaet var en ukrainsk statsborger ved navn Jury Lunov. Ham vender vi tilbage til. Og selskabets bank lå nærmest så langt fra New Zealand, som man kunne komme: Det var en estisk filial af en dansk bank.

Selskabets regnskaber gør ikke forvirringen mindre: Aktiverne var nærmest ikke eksisterende – år efter år blev de opgjort til samme beløb, omkring sølle 10.000 kroner.

Ostwest Alliance Ltd. var med andre ord endnu et eksempel i rækken af kunder i Danske Banks estiske filial, som en helt basal og lovpligtig hvidvaskundersøgelse ville have stemplet som yderst mistænkelig.

I 2010 kunne hemmeligheden ikke længere holdes skjult: Ukrainske Jury Lunov og et af hans andre selskaber, SP Trading – ligeledes med konto i Danske Bank – blev afsløret som nøglespillere i et af de mest opsigtsvækkende eksempler på ulovlig våbensmugling i nyere tid:

Thailandsk politi havde efter et tip stormet et fragtfly i lufthavnen i Bangkok. Flyet var fyldt med 35 ton våben, der kort forinden var smuglet ud af Nordkorea i strid med FN-embargoen mod landet. Lasten talte blandt andet missiler, granater og konventionelle våben til en værdi af 18 millioner dollar, alle fremstillet i det kommunistiske diktatur. SP Trading var, som Berlingske tidligere har beskrevet, dybt involveret i sagen: Selskabets navn, såvel som bankforbindelsen Danske Bank, stod på lejekontrakten af flyet, der blev benyttet til fragten.

I december 2009 stormede thailandsk politi dette russiske fragtfly fyldt med våben, der blev smuglet ud af Nordkorea i strid med FNs våbenembargo. Sagen havde en opsigtsvækkende forbindelse til den største danske bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix.

Både Jury Lunovs og SP Tradings rolle i sagen blev flere år senere detaljeret afdækket i en diger rapport fra selveste FNs Sikkerhedsråd, der stemplede Lunov som »yderst medvirkende til den illegale transport«. Men fra Danske Banks egen advokatundersøgelse af hvidvasksagen ved vi, at Danske Bank allerede i 2010 fik de første henvendelser fra internationale medier om sagen.

Lunovs identitet som våbensmugler var dermed dengang en kendt sag i Danske Bank. I interne e-mail til banken, som Berlingske er kommet i besiddelse af gennem det nye læk af data, bad Lunov i april 2010 sin kunderådgiver i Danske Bank Estland om at lukke kontiene for både SP Trading og Ostwest Alliance og overføre pengene til en bank på Cypern.

Våbensmuglerens tid som kunde i Danske Bank var forbi.

Berlingske og journalistorganisationen OCCRP har tidligere beskrevet SP Tradings forbindelse til Danske Bank. Men nyt er det, at også våbeneksportøren Ostwest Trading – med en direkte forbindelse til våbensmugleren Lunov – var at finde på kundelisten.

Og for hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft bekræfter sagen en mistanke, han har haft længe.

»Det står nu rimelig klart, at døren i Danske Banks estiske filial har stået vidt åben. Der har i perioder nærmest ikke været grænser for, hvem der kunne komme ind i filialen,« siger han.

»Hvis en ansat i banken havde stillet sig selv det grundlæggende spørgsmål, hvilke kunder der egentlig var tale om, ville vedkommende hurtig komme frem til, at her var tale om selskaber, der burde undersøges nærmere. Og en sådan undersøgelse ville vise, at man ikke ville røre sådanne kunder med en ildtang.«

Eller som adjunkt Kalle Johannes Rose siger det:

»Det giver ingen mening, at en virksomhed, der helt åbenlyst handler med våben og er forbundet til både personer i Ukraine og New Zealand, skulle være kunde i en dansk bank. Det er helt indlysende mistænkeligt.«

Berlingske har ikke kunnet lokalisere Jury Lunov og forelægge ham sagen. Han har tidligere over for mediet Bne Intellinews erklæret sig uskyldig. Her hævdede han også, at han blev bedraget af en unavngivet tredjepart. Selv om FNs Sikkerhedsråd tilbage i 2013 krævede Lunov sanktioneret for sin rolle i den nordkoreanske sag, optræder han i dag ikke på FNs sanktionslister.

 

***

 

Udover forbindelser til storkriminelle beviser det lækkede materiale, Berlingske har fået adgang til, en anden vigtig – og ofte overset – pointe:

Nogle steder i det finansielle system har man i årevis faktisk taget hvidvaskreglerne alvorligt.

Materialet omfatter blandt andet over 2.100 hvidvaskindberetninger sendt fra en række globale storbanker til de amerikanske myndigheder i perioden 2000 til 2017.

I indberetningerne har bankansatte detaljeret advaret myndighederne om mistænkelige transaktioner gennem en række forskellige selskaber og banker med mulige tråde til konkrete forbrydelser eller sanktionerede parter. Desuden omfatter materialet data om tusindvis af konkrete transaktioner, herunder dato, beløb og involverede banker samt amerikanske myndigheders rapporter om specifikke sagskomplekser.

Et gennemgående navn i materialet er Danske Bank Estland. Det viser en analyse af en del af de indberettede transaktioner. Ud af 927 transaktioner gennem hele den estiske banksektor, der blev indberettet som mistænkelige, tegner Danske Banks estiske filial sig for de 327 - og er dermed den bank, der optræder hyppigst. Opgjort på beløbsstørrelse er andelen endnu større: 233 millioner ud af de i alt 388 millioner dollar gennem estiske banker, der blev flaget som mistænkelige, flød gennem Danske Bank Estland.

Med andre ord bestyrkes billedet af Danske Bank Estland som et knudepunkt for de mange beskidte milliarder, der i en periode frem til midten af forrige årti fossede ud af især Rusland og Østeuropa.

»Man får den tanke, at det at kunne råde over en så let tilgængelig og effektiv hvidvaskmaskine må have opmuntret disse kriminelle til at øge deres illegale aktiviteter. Det har været en garanti for, at de i sidste ende kunne nyde deres beskidte midler,« siger den britiske hvidvaskekspert Graham Barrow.

I langt de fleste tilfælde er det dog helt uvist ud fra indberetningerne, om bankerne har brudt hvidvaskreglerne, og om der med sikkerhed er dokumenteret forbindelse til kriminelle aktiviteter.

Det er ligeledes uklart ud fra materialet, om de specifikke overførsler gennem Danske Bank-kontiene med forbindelse til henholdsvis Khanani-netværket eller Brothers’ Circle, kan kædes til kriminelle aktiviteter. Berlingske har heller ikke i de nye oplysninger fundet eksempler på, at Danske Bank har brudt konkrete sanktioner, og det er heller ikke ifølge Berlingskes oplysninger klart, om de omtalte sager, der alle er af ældre dato, spiller en rolle i de igangværende efterforskninger af sagen i blandt andet Danmark og USA.

SØIK – også kaldet Bagmandspolitiet – vil ikke kommentere de nye oplysninger:

»Der er tale om en bred efterforskning, der drejer sig om transaktioner, der kan være led i kriminel hvidvask for et større milliardbeløb med udgangspunkt i Danske Banks estiske filial. Da efterforskningen fortsat er i gang, kan SØIK ikke udtale sig om detaljer i efterforskningen,« hedder det i en e-mail.

Kalle Johannes Rose, adjunkt ved CBS, peger på, at oplysningerne om bagmændene også kan føje en tiltrængt nuance til sagen om Danske Banks hvidvasksag. Hidtil har banken taget alle tævene, mens bagmændene bag pengene er gået under radaren:

»Nok har Danske Bank haft for dårlige forsvarsmekanismer, og det er naturligvis dybt kritisabelt. Men banken som virksomhed har jo – med undtagelse af måske nogle ansatte i Estland – ikke haft en intention om at understøtte kriminelle organisationer.«

De nye oplysninger om bagmændene »viser jo, at det ikke nødvendigvis er hele det finansielle system, der er korrupt, men at der faktisk står kriminelle bag ved med intention om at svindle«, mener han.

Philippe Vollot, Danske Banks koncerndirektør med ansvar for antihvidvask-indsatsen, svarer i en e-mail, at banken ikke kan kommentere forholdene, »idet de er en del af myndighedernes igangværende undersøgelser«.

»Men – som vi tidligere har sagt – er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder. Det står også klart, at vi har været for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned,« fremgår det af svaret.

»Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig mellem 2007 og 2015,« skriver Philippe Vollot.

Banken er fortsat sigtet efter hvidvaskloven i Danmark og risikerer store bøder i flere lande. Også flere af bankens tidligere chefer er sigtet i sagen.

Danske Bank besluttede sidste år helt at trække sig ud af Baltikum og Rusland som konsekvens af hvidvasksagen, og det firkantede højhus i Tallinn, der før husede den estiske filial og non resident-porteføljen, står i dag tilbage som et tomt monument over bankens fejlslagne udenlandske eventyr. Og ikke mindst som en påmindelse om, hvad banker uden effektive værn mod hvidvask kan blive brugt til.

»Disse hvidvaskmaskiner bliver brugt til at sløre penge fra alle mulige aktiviteter,« siger Graham Barrow og konstaterer:

»Herunder altså også nogle af de værste forbrydelser, man kan udsætte andre mennesker for.«