Lørdag 11. december 2009 lander et ældre, russiskbygget fragtfly i lufthavnen i Thailands hovedstad Bangkok.
Den tungt læssede Ilyushin Il-76 skal have fyldt brændstof på tankene, før det kan fortsætte sin rejse. Men flyet kommer ikke på vingerne igen foreløbigt.
På landingsbanen venter svært bevæbnet politi. Myndighederne i Thailand har kort forinden fået et tip fra udenlandske efterretningstjenester om, at flyets last slet ikke er »mekaniske dele,« som det ellers er oplyst i flyets fragtdokumenter.
Tippet viser sig at være sandt.
Da toldere og politifolk åbner de ti store kasser i flyets lastrum, finder de mere end 35 ton missiler, granater og konventionelle våben til en værdi af 18 mio. dollar. Alle fremstillet i Nordkorea og lastet på flyet få timer forinden i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.
Flyets fem mand store besætning, fire kasakhere og en hviderusser, tilbageholdes af de thailandske myndigheder, men nægter pure at kende til våbnene eller deres ejermænd.
I de følgende måneder rulles en storstilet efterforskning ud i flere lande.
Det står hurtigt klart, at bagmændene bag våbenhandlen har gjort sig stor umage for at skjule sig. Flyet er leaset gennem et indviklet netværk af selskaber med skjulte ejere. Det sidste led i kæden er et New Zealandsk selskab ved navn SP Trading Ltd., fremgår det af leasingkontrakten, der sammen med en række andre centrale dokumenter bliver fundet af de thailandske myndigheder under ransagningen af flyet.
Kontrakten afslører også en anden, opsigtsvækkende detalje, som hidtil ikke har fyldt noget i mediedækningen af sagen. Nemlig SP Tradings bankforbindelse, der står anført med små, grumsede bogstaver under firmastemplet på kontraktens sidste side. En filial i en større, velrennomeret bank, beliggende omtrent så langt fra New Zealand, som man kan komme:
Danske Bank i Estland.
Berlingske har i mere end et år afsløret, hvordan den estiske filial af Danmark største bank i årevis har haft mistænkelige kunder, der har sendt meget store, lyssky summer gennem konti i banken. Bag nogle af selskaberne gemmer sig blandt andet diktaturet i Aserbajdsjan og angiveligt både den russiske efterretningstjeneste og familiemedlemmer til landets præsident, Vladimir Putin. Eksperter vurderer, at banken groft har brudt hvidvaskreglerne.
Kan gemme på flere skeletter
Hvidvasksagen har sendt chokbølger gennem den danske finansverden og ført til, at både bankdirektør Lars Mørch og formanden for Finanstilsynet, Henrik Ramlau Hansen, har måttet gå af.
Danske Bank har efter Berlingskes afsløringer søsat omfattende undersøgelser af de mistænkelige kunder i Estland. Resultaterne ventes offentliggjort til september.
Men de nye oplysninger om bankens rolle i sagen om den nordkoreanske våbenhandel, som Berlingske har undersøgt i samarbejde med DRs 21Søndag, viser allerede nu, at der kan gemme sig endnu flere skeletter i filialens nu forhenværende portefølje af udenlandske kunder.
»Denne sag understreger endnu engang, at alle døre har været pivåbne i Danske Banks estiske filial for alle typer af mistænkelige kunder,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør i Revisorjura.dk og ekspert i hvidvaskreglerne.
Mange suspekte forhold
Tilbage i 2009 tiltrækker sagen sig hurtig massiv medieopmærksomhed, og myndigheder i en række lande deltager i optrevlingen af sagen. Fokus retter sig bl.a. mod SP Trading, et selskab, der blev etableret kort før våbentransporten under dybt mistænkelige omstændigheder:
Selskabets adresse på Queen Street i Auckland i New Zealand viser sig at være et kontorhotel for hundredvis af suspekte stråmandsselskaber. Selskabet er etableret af et konsulentfirma ved navn GT Group, der allerede dengang er notorisk berygtet for at bistå med hvidvask. SP Trading har heller ingen synlige aktiviteter, forretning eller hjemmeside.
Og så er direktøren for selskabet en 28-årig kinesisk kvinde ved navn Lu Zhang, der til daglig arbejder som bøfvender på den lokale Burger King i Auckland - og i øvrigt samtidig er direktør for et par hundrede andre selskaber.
Alt sammen mistænkelige forhold, der altså ikke forhindrede, at selskabet fik en konto i Danske Bank. Til stor undren for hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft:
»Der ser ud til at være så mange advarsler, man har overset i banken. Hvorfor skal et selskab fra en mærkelig adresse i New Zealand, som tilsyneladende slet ikke har nogen aktiviteter i Europa, være kunde i en estisk bank? Og har man gjort det mindste for at kontrollere, hvem direktøren var, og hvad forretningsmodellen var? I mine øjne er der tale om grove overtrædelser af hvidvaskreglerne fra bankens side,« siger han.
FN: Klart brud på sanktioner
Dengang i 2009 trækker efterforskningen ud. Flere beviser peger på, at målet for våbnene var Iran. Men jagten på de egentlige bagmænd ender ved anonymiserede selskabsregistre i skattely som De Britiske Jomfruøer. Både flyets besætning og fire personer i primært Østeuropa, der på forskellig vis agerede mellemmænd, slipper for retsforfølgelse, da det ikke kan fastslås, at de kendte til fragten eller dens formål.
Kun Lu Zhang, den kinesiske bøfvender, ender med at blive dømt i sagen – bl.a. for at have underskrevet falske regnskaber. Til trods for, at hun efter eget udsagn hverken kender selskabernes bagmænd eller aktiviteter.
De forskellige bankers rolle i sagen – foruden Danske Bank er bl.a. også JP Morgan Chase samt Deutsche Bank i New York indblandet – bliver aldrig nærmere efterforsket, og bankerne slipper derfor for straf for brud på hvidvaskreglerne.
Men de blinde spor forhindrer ikke selveste FN’s Sikkerhedsråd i at omtale sagen i skarpe vendinger. I 2013 udkommer en rapport fra rådets ekspertgruppe om Nordkoreas brud på sanktionerne. Om sagen konkluderes det:
»Dette fremstår fortsat som en af de største beslaglæggelser nogensinde foretaget i forbindelse med sanktionerne mod Nordkorea.«
Eksperterne fastslår også, at fragten var et »klart brud« på sanktionerne, der bl.a. forbyder handel med våben.
Ifølge FN-rapporten dokumenteres der aldrig pengetransaktioner direkte mellem SP Tradings konti i Danske Bank og de øvrige omtalte selskaber involveret i våbenhandlen. Men ifølge rapporten er der på SP Tradings konto »aktiviteter, der tyder på hvidvask, med et selskab registreret på De Britiske Jomfruøer.«
Berlingske har ikke kunnet få de nærmere detaljer bag disse formuleringer dokumenteret, og forholdene er aldrig efterforsket nærmere.
Burde have været øjenåbner
Uanset hvad burde den intense opmærksomhed dengang have været en øjenåbner for Danske Bank, der først i 2017 efter en række afsløringer i Berlingske lancerede en tilbundsgående undersøgelse af den estiske filial. Det mener Jakob Dedenroth Bernhoft.
»En så alvorlig sag om illegale våben havde været en god anledning til at få undersøgt de mange andre udenlandske selskaber i den estiske filial. Tænk hvor mange ulovligheder, banken måske kunne have forhindret.«
Berlingske har forelagt sagen for Danske Bank-topchef Thomas Borgen, som dengang i 2009, da våbenhandlen fandt sted, netop var blevet udnævnt til chef for International Banking, der bl.a. omfattede den estiske filial. I en mail skriver han, at han ikke må kommentere konkrete sager eller fortælle, hvad banken har indberettet til myndighederne.
»Men generelt kan jeg sige, at når vi bliver opmærksomme på mistænkelige forhold, så er det vores forpligtelse at indberette det til myndighederne. Den konkrete sag er ikke ny for os, og den har bl.a. tidligere været omtalt i medierne. Vi har således forholdt os til sagen dengang,« skriver Danske Bank-topchefen.
»Med den viden, vi har i dag, er det klart, at der har været kunder i den estiske filial, vi aldrig skulle have haft, og at der har været transaktioner, der aldrig skulle have fundet sted,« lyder det fra Thomas Borgen.