Gigantbøde eller straffesager? Stor usikkerhed om USA-sag mod Danske Bank

De amerikanske myndigheders sag mod Danske Bank i forbindelse med hvidvasksagen er helt jomfrueligt juridisk land. Eksperter i USA er i vildrede.

Danske Bank
De amerikanske myndigheders sag mod Danske Bank er usædvanlig og uden direkte fortilfælde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Der hersker stor usikkerhed om de amerikanske myndigheders sag mod Danske Bank for svigt i forbindelse med skandalen om hvidvask for milliarder.

Eksperter spår, at den amerikanske sag er meget alvorlig og i værste fald kan betyde langt hårdere straffe til Danske Bank end i andre kendte hvidvasksager.

For mens de amerikanske myndigheder tidligere har givet internationale storbanker markante bøder i sager om hvidvask, er der ingen direkte fortilfælde i forhold til sagen mod Danske Bank.

Det skyldes navnlig, at Danske Bank ikke er fysisk repræsenteret i USA med en filial, samt at Danske Bank ikke direkte har adgang til dollar fra de amerikanske myndigheder, men får adgang til valutaen via samarbejdspartnere – såkaldte korrespondentbanker.

Jonathan Lopez, advokat med speciale i hvidvask hos det New York-baserede advokatfirma Orrick, kalder sagen mod Danske Bank »meget usædvanlig«.

»I modsætning til tidligere sager ser det ikke ud til, at efterforskningen af Danske Bank er fokuseret på fejl i antihvidvaskkontrollen. Formentlig er sagen fokuseret på, at banken selv har assisteret med selve hvidvasken. Altså kan sagen handle om, at banken vidende har hjulpet med at vaske sorte penge hvide – i modsætning til ikke at have et tilfredsstillende program til at undgå hvidvask,« siger Jonathan Lopez, der er tidligere vicechef på bankkontoret i det amerikanske justitsministerium.

»Meget usædvanlig,« lyder det om Danske Bank-sagen fra Jonathan Lopez, advokat med speciale i hvidvask hos det New York-baserede advokatfirma Orrick. PR-foto Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto Gittings Photography.

Hans vurdering baserer sig på, at de amerikanske myndigheder ikke har juridisk mulighed for at rejse en sag mod en udenlandsk bank, som ikke opererer i USA for fejl i antihvidvaskprogrammer.

I oktober oplyste Danske Bank selv, at banken var blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium om sagen. Men hverken Danske Bank eller de amerikanske myndigheder har givet flere detaljer om sagen.

»Det amerikanske justitsministerium har nærmest ingenting sagt om efterforskningen af Danske Bank, så det er vanskeligt med sikkerhed at sige noget om, hvad sagen handler om,« siger Robert Kim, juridisk redaktør på det amerikanske fagmedie Bloomberg BNA.

Fra 2007-2015 lagde Danske Banks estiske filial hus til dybt mistænkelige transaktioner for 1.500 milliarder kroner. Alene omfanget gør det til en helt unik sag:

»Det vil formentlig være den største sag for de amerikanske myndigheder indtil videre,« vurderer L. Burke Files, partner i det amerikanske Financial Examinations and Evaluations og ekspert i finansiel efterforskning.

Selskab Kurs Ændr. %

Ingen relevante sager at sammenligne med

De seneste amerikanske sager mod store banker er faldet i tre kategorier:

Dels de såkaldte Libor-sager, hvor banker og bankfolk er blevet dømt for at manipulere med Londons interbank offered rate, også kaldet Libor-renten, som er en rente, mange finansielle produkter bliver prissat efter.

Dernæst er der sager om brud på sanktioner. En af de bedst kendte sager her er den franske storbank BNP Paribas, der i 2015 gik med til at betale 48,5 milliarder kr. til de amerikanske myndigheder, fordi banken havde været medvirkende til at bryde amerikanske sanktioner mod handel med Sudan, Iran og Cuba.

Endelig er der sager om mangelfuld hvidvaskkontrol, som blandt andet har ramt Deutsche Bank, der i modsætning til Danske Bank har kontor i USA.

»Sager om mangelfuld hvidvaskkontrol rækker ikke ud over de amerikanske grænser. Vi har ikke set en stor respektabel bank, som bliver retsforfulgt som en påstået medhjælper til at flytte sorte penge. Derfor har vi ingen relevante sager at sammenligne med,« siger Jonathan Lopez.

Han peger på, at sagens særlige karakter dermed kan få betydning for lignende sager fremover.

»Det er en meget vanskelig sag for det amerikanske justitsministerium. Derfor vil sagen blive fulgt nøje af advokater og banker.«

Danske Bank offentliggjorde i oktober, at det amerikanske justitsministerium har åbnet en efterforskning af skandalen om hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Bourg.

Det eneste, Danske Bank selv har sagt om sagen, var, da banken 4. oktober offentliggjorde, at de amerikanske myndigheder havde åbnet en sag:

»Danske Bank er desuden nu også blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium (U.S. Department of Justice), der ønsker oplysninger til brug for dets undersøgelse af strafferetligt ansvar i relation til bankens estiske filial,« fremgik det af meddelelsen fra Danske Bank.

Robert Kim fra Bloomberg BNA peger på, at ordlyden af meddelelsen kan betyde flere ting:

»Det kan være en efterforskning af Danske Banks estiske filial for deltagelse i hvidvask. Men det kan også være en efterforskning af de personer, som har foretaget hvidvask ved at stå bag transaktionerne i den estiske filial. Det er sandsynligt, at efterforskningen retter sig mod begge dele, og at det amerikanske justitsministerium vil forfølge pengesporet ind i USA,« siger han.

Ukendt omfang af USA-transaktioner

Berlingske har i snart to år afdækket, hvordan bankens estiske filial har været det centrale omdrejningspunkt i formodet hvidvask af mistænkelige milliarder fra især Rusland. Filialen har brudt hvidvaskreglerne ved ikke at kontrollere kunder og pengestrømme for tegn på hvidvask og er derfor i første omgang målet for myndighedernes efterforskninger i Danmark, Estland og USA.

Danske Bank har ikke oplyst, hvor stor en del af de mistænkelige transaktioner gennem bankens estiske filial, som er endt i USA. Berlingskes beregninger af data fra en række kontoudtog fra Danske Bank Estland viser, at mellem 70 og 80 procent af alle de mistænkelige transaktioner var i dollar. De strømmede dermed automatisk gennem en af Danske Banks korrespondentbanker, der havde en såkaldt dollarclearing, altså en tilladelse fra de amerikanske myndigheder til at formidle dollar. Hvidvask i form af dollartransaktioner har pr. definition stor kritisk bevågenhed fra de amerikanske myndigheder.

Til gengæld er det uklart, hvor stor en del af transaktionerne, der ultimativt endte på konti i amerikanske banker. I Berlingskes datamateriale ses kun et mindre antal transaktioner, der ryger direkte til USA.

Berlingske har dog ikke mulighed for at spore en betydelig del af transaktionerne til et specifikt land på grund af mangelfulde oplysninger om kontonumre og banker i kontoudtogene. Antallet af transaktioner, der altså ender i amerikanske banker, kan altså være betydeligt større.

Stor sandsynlighed for forlig

På grund af de få detaljer om sagen er udfaldet svært at spå om for iagttagere. At Danske Bank samarbejder, vurderes dog at kunne mindske de eventuelle sanktioner fra USA.

»Bøderne fra de amerikanske myndigheder er kæmpestore. Men min erfaring siger mig, at en eventuel bøde i denne sag vil blive forhandlet i et forlig,« siger Duncan Levin, som er partner i advokatfirmaet Tucker Levin og specialist i antihvidvask.

Derudover er han tidligere anklager i staten New York og hos det amerikanske justitsministerium.

»Sagen mod Danske Bank er en meget alvorlig sag. Kernen af sagen er svigtet i ikke at have en passende antihvidvaskkontrol. Men sagen kan også handle om hvidvask i bankens filial i Estland, og at hovedkvarteret har vendt det blinde øje til,« siger Duncan Levin.

Han vurderer, at sagen ikke nødvendigvis behøver at trække ud i årevis.

»Normalt kan efterforskningen i sådanne sager tage år. Men i denne sag har det amerikanske justitsministerium fået meget omfattende materiale serveret på et sølvfad fra Danske Banks advokater. Det kan betyde, at sagen kan blive lukket hurtigere end sædvanligt,« siger Duncan Levin med henvisning til advokatundersøgelsen fra Bruun & Hjejle om hvidvasksagen, som Danske Bank offentliggjorde i september.

Danske Bank er i USA repræsenteret af advokatfirmaet Sullivan & Cromwell. Hverken Danske Bank eller de amerikanske advokater ønsker at kommentere sagen:

»Banken samarbejder med de amerikanske myndigheder. Vi har ingen kommentarer til den igangværende undersøgelse,« oplyser Danske Bank-pressechef Kenni Leth.