USA vil kulegrave hvidvasksag – øger risiko for milliardbøder til Danske Bank

De amerikanske myndigheder indleder nu officielt en undersøgelse af hvidvask-skandalen i Danske Banks estiske filial. Det handler både om en mulig bøde til Danske Bank, men myndighederne undersøger også mulighederne for et strafferetligt ansvar i Estland og Danmark.

Det amerikanske justitsministerium (U.S. Department of Justice) undersøger nu det strafferetlige ansvar i forbindelse med hvidvask-skandalen i Danske Bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jim Bourg

De amerikanske myndigheders undersøgelse af hvidvask-skandalen kan få voldsomme konsekvenser for landets største bank, Danske Bank.

Torsdag morgen offentliggjorde Danske Bank, at banken var i dialog med de amerikanske myndigheder om aktiviteterne hos de udenlandske kunder i bankens estiske filial fra 2007-2015.

Ifølge en pressemeddelelse er Danske Bank nu »blevet kontaktet af det amerikanske justitsministerium (U.S. Department of Justice), der ønsker oplysninger til brug for dets undersøgelse af strafferetligt ansvar i relation til bankens estiske filial«.

Tidligere har det amerikanske finansministerium bekræftet over for Berlingske, at de amerikanske myndigheder følger sagen tæt.

Det har derfor længe været spået, at de amerikanske myndigheder ville udstede en milliardbøde i sagen. Men det er nyt, at banken selv bekræfter den amerikanske interesse for, om der kan placeres et decideret strafferetligt ansvar i sagen.

Danske Bank oplyser i meddelelsen, at man samarbejder med forskellige myndigheder om sagen.

»Det er imidlertid for tidligt at sige noget nærmere om, hvad udfaldet af disse undersøgelser vil være,« siger midlertidig administrerende direktør for Danske Bank, Jesper Nielsen.

Andreas Håkonsson, analytiker i den franske investeringsbank Exane BNP Paribas, kalder udmeldingen fra de amerikanske myndigheder for »meget markant«.

»Det øger risikoen for en meget stor bøde. Vi har hele tiden frygtet risikoen for bøder fra de amerikanske myndigheder, som kan være langt større end bøderne fra lokale myndigheder. Det kan betyde, at Danske Bank kommer til at betale langt mindre tilbage til investorerne i årevis,« siger Andreas Håkonsson.

Det store spørgsmål i sagen er, hvor stor en eventuel bøde kan være. I 2017 fik den tyske storbank Deutsche Bank en bøde på 4,4 mia. kr. for en tilsvarende hvidvasksag, mens den franske storbank BNP Paribas i 2015 gik med til at betale 48,5 mia. kr. til de amerikanske myndigheder, fordi banken havde været medvirkende til at bryde amerikanske sanktioner mod handel med Sudan, Iran og Cuba. Endnu er der dog ikke fundet tilfælde af sanktionsbrud i Danske Bank-sagen.

»De amerikanske myndigheder kigger blandt andet på, hvor meget en bank har råd til at betale og stadig være solvent. Vores beregninger viser, at Danske Bank har råd til at betale en bøde på op til fem mia. dollar (32,5 mia. kr.) og stadig overleve. Omfanget af sagen er så stor, at en eventuel bøde også risikerer at blive det,« vurderer Andreas Håkonsson.

Aktieanalytikerne har i langt tid haft indregnet risikoen for en milliardbøde til Danske Bank i deres regneark. Mads Thinggaard, aktieanalytiker i investeringsbanken ABG Sundal Collier, tror, at sagen med de amerikanske myndigheder vil blive lukket ved et forlig. Han vurderer dog ikke, at Danske Bank kan klare en bøde på helt op til fem mia. dollar.

»Ifølge mine beregninger kan Danske Bank lige nu og her tåle en bøde på ca. tre mia. dollar (ca. 20 mia. kr.) uden at skulle udstede nye aktier, som er det helt afgørende punkt for investorerne. Under USAs præsident Trump har der været en tendens til lavere bøder til virksomheder, ligesom det også kan sænke en bøde, hvis man samarbejder med myndighederne. Omvendt er omfanget af mistænkelige transaktioner i Danske Bank-sagen større end i sammenlignelige sager, hvilket taler for en stor bøde,« påpeger Mads Thinggaard.

Han vurderer dog, at det endelige udfald vil blive mere et politisk end juridisk spørgsmål:

»I sidste ende vil politiske hensyn bestemme størrelsen af en eventuel bøde. Hvor invaliderende vil det være for Danmark med en meget stor bøde til Danske Bank?«

Rejser nye spørgsmål

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Thomas Elholm mener, at bankens formuleringer om den amerikanske interesse rejser en række nye spørgsmål:

»Det er svært at tolke ud fra bankens meddelelse, om amerikanerne undersøger banken som en juridisk enhed, eller om de også vil forsøge at kigge på enkeltpersoners ansvar. Det er heller ikke klart, om de ser isoleret på den estiske filial, eller om de også vurderer topledelsen i København. Det er væsentlige spørgsmål at få besvaret,« siger han.

Med meldningen fra de amerikanske myndigheder ser skandalen om hvidvask i Danske Bank ud til fortsat at eskalere, hvilket gør det svært for aktieanalytikerne at vurdere den aktuelle værdi af Danske Bank.

»Lige nu siger vi til investorerne, at vi ingen anelse har om, hvad der sker i denne sag, og derfor skal man være varsom med at investere i Danske Bank. Det eneste, hvidvasksagen har lært os, er, at den er komplet uforudsigelig,« konstaterer Andreas Håkonsson.