Danske Bank truet af stor efterregning efter hvidvasksag

En stigende risiko for en heftig bøde og et langstrakt opklaringsforløb, der sluger ledelsens fokus, har senest fået kreditvurderingsbureauet Moody's til at ændre sit syn på Danske Banks kreditværdighed. De fire store kreditvurderingsbureauer har dermed alle givet et hak i tuden til landets største bank, og det kan koste på bundlinjen.

Samtlige af de fire store kreditvurderingsbureauer har nu draget konsekvenserne af hvidvasksagen og de risici, den indebærer i forhold til Danske Banks kreditværdighed, og det kan koste på bankens indtjening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

25. september kom første og andet slag. 9. oktober kom det tredje svirp. Og i slutningen af sidste uge – 12. oktober – kom så det fjerde hug.

Danske Banks kreditværdighed har over de seneste uger fået fire markante hug fra de fire store kreditvurderingsbureauer. Fitch Ratings og DBRS har sænket deres udsigter fra »stabile« til »negative«, mens Standard & Poor's og Moody's er gået skridtet videre og har sænket den samlede vurdering af landets største banks kreditværdighed som følge af den omfattende hvidvaskskandale.

Det kommer til at koste banken penge.

»Det er ikke godt nyt for Danske Bank, men det er på mange måder forventeligt, efter at de amerikanske myndigheder har vist interesse for hvidvasksagen, og risikoen for bøder dermed er stigende,« siger Sydbank-analytiker Mikkel Emil Jensen og tilføjer:

»Det kan betyde, at Danske Banks finansering bliver lidt dyrere. Det er ikke nogen katastrofe, det er nok mere signalmæssigt end egentlig forretningsmæssigt en dårlig nyhed for banken.«

Kan ramme renteindtægterne

For bankens finansieringsbehov er ifølge analytikeren ikke på kort sigt så stort, og den nu lidt lavere kreditvurdering er dog stadigvæk på et højt niveau, forklarer analytikeren.

»Investorerne har også kunnet tage bestik af den forøgede risiko for bøder og har i den forbindelse nok allerede hævet finansieringsomkostningerne en smule for Danske Bank.«

Danske Bank har da også så sent som i begyndelsen af oktober over for Berlingske erkendt, at det er blevet dyrere for banken at optage visse lån på kapitalmarkederne. Det kan nu tage til.

Morten Mosegaard, direktør i Danske Bank, erkender nu, at det er »naturligt og forventeligt«, at omverdenen, herunder kreditvurderingsinstitutterne, tager et »kritisk blik« på banken efter dens advokatundersøgelse, og efter at det amerikanske justitsministerium er gået ind i sagen.

»Moody’s har i den forbindelse besluttet at sænke kreditvurderingen, og det tager vi til efterretning. Umiddelbart får den nye vurdering fra Moody’s dog ikke nogen stor betydning for banken. I det omfang det bliver dyrere for banken at låne penge, vil det ikke påvirke vores kunder. Det er i givet fald noget, der eventuelt kan påvirke vores nettorenteindtægter en smule, men det er en omkostning, vi kan absorbere,« siger han.

Bødens størrelse afventes med spænding

For Moody's vedkommende er det i høj grad den seneste udvikling i sagen med amerikanernes entré. Bøder fra amerikanerne vil med stor sandsynlighed få eventuelle estiske eller danske bøder til at blegne.

»Vi har set bøder, der spænder fra en eller to fjerdedele af nettoindtjeningen til mere end to gange årlig nettoindtjening. Hver sag er unik, og uden at kende alle detaljerne i de amerikanske undersøgelser er det spekulativt at drage en direkte sammenligning med andre tilfælde,« forklarer Jean-Francois Tremblay, associate managing director i Moody’s bank-team.

Med udgangspunkt i Danske Banks 2017-resultat på 20,9 mia. kr. efter skat ville bødespændet her ligge fra omkring fem mia. kr. til mere end 42 mia. kr.

Kreditvurderingsbureauerne er i udgangspunktet lige så usikre som resten af markedet på, hvad en eventuel bøde kunne ende med at blive, påpeger Mikkel Emil Jensen.

»Bliver vi klogere på, hvad en bøde kunne blive, kan det også afspejles i kreditvurderingen. Den kan både blive hævet igen og blive sænket yderligere, hvis bøden bliver større end forventet.«

Ledelsens fokus splittet

Samtidig vil de også holde øje med selve forretningen. Hvilken betydning får hvidvasksagens udvikling for det momentum, som banken trods alt har haft?

»Det er konsekvenserne ud over bøderne. Imagekrise, ledelsesmæssigt fokus og potentiel kundeafgang,« siger analytikeren.

Særligt interessant bliver det at se, hvorvidt Danske Bank bliver mødt af kundeflugt i den kommende tid, mener Thomas Eskildsen, der er analytiker hos Handelsbanken.

»Udover en potentiel bøde holder markedet også øje med, om et stort antal kunder forlader Danske Bank i kølvandet på hvidvasksagen,« siger han.

Både Thomas Eskildsen og Jean-Francois Tremblay påpeger, at det ikke blot er risikoen for en eventuel bøde, der spiller ind på bankens kreditværdighed. Det er også det faktum, at ledelsens fokus ikke udelukkende kan være på selve forretningen. Hvidvasksagen og dens afklaring vil kræve ressourcer, potentielt i årevis.

»Disse typer af undersøgelser kan være lange og komplekse og kræver deres egne betydelige ressourcer over flere kvartaler, eller nogle gange endda år. De afhjælpende foranstaltninger kræver typisk også permanente udgiftsstigninger for at øge antallet af compliance-funktioner, øge træningskapaciteten og forbedre overvågningen og kontrollen,« siger Jean-Francois Tremblay fra Moody's.

De kommende kvartalsregnskaber kan ifølge Mikkel Emil Jensen gøre omverdenen lidt mere klog på, hvordan det står til med forretningen, som længe har stået stærkt og også forventeligt fortsat vil gøre det.

»Kommer hvidvasksagen til at spolere noget af den fortælling, og bliver forretningen også ramt, så kan kreditvurderingen komme længere ned. Det tyder det dog ikke på for nuværende.«