Hvidvasksag gør danske bankers lån dyrere - og det kan ramme kunderne

Sydbank har måttet notere, at en gældsudstedelse blev dyrere end ventet. Det tolkes som de første finansielle konsekvenser af hvidvaskskandalen, hvor danske banker og potentielt deres kunder kan blive ramt.

Hvidvasksagen i Danske Bank ser nu ud til at begynde at få følgekonsekvenser for de øvrige danske bankers finansieringsomkostninger. Arkivfoto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvidvasksagen ser nu ud til at få konkrete konsekvenser for andre banker herhjemme end Danske Bank.

11. september gennemførte Sydbank en gældsudstedelse, hvor banken hentede 500 mio. euro, og her måtte banken tilsyneladende betale ved kasse et for de ridser, som Danske Banks hvidvaskskandale har givet.

»Sydbanks gældsudstedelse foregik lige omkring hvidvaskundersøgelsens offentliggørelse, og da blev prisen påvirket. Banken har betalt lidt ekstra – det var tydeligt, at Danske Bank-sagen havde en effekt,« forklarer Thomas Eskildsen, aktieanalytiker hos Handelsbanken.

Sydbank bekræfter, at priserne blev højere end ventet, men kan ikke sige, at det har nogen sammenhæng med Danske Banks situation. Helt præcist er bankens gæld blevet omkring 15 basispoint dyrere per år over fem år i forhold til det estimerede. For 500 mio. euro er det omkring 5,6 mio. kr. årligt.

Kunder kan blive ramt

Hvis finansieringsomkostningerne i en bank stiger, er det at sidestille med en stigning i produktionsomkostningerne i en hvilken som helst virksomhed. Det kan ifølge Jesper Rangvid, professor i finansiering hos CBS, medføre tre forskellige former for respons fra virksomheden: Den kan øge priserne på produkterne, den kan forsøge at skære omkostningerne andre steder, og den kan acceptere en reduceret profit, hvilket rammer aktionærerne.

»Det er op til den enkelte banks ledelse at beslutte, hvordan vægtningen mellem de tre metoder skal være,« forklarer han.

Der har dog tidligere været en tendens til, at bankkunderne bliver ramt, når deres banks finansieringsomkostninger stiger.

»Studier har tidligere vist, at når Nationalbanken eksempelvis hæver renten og dermed finansieringsomkostningerne for private banker, så har det haft en vis gennemslagskraft på de priser, som bankens kunder møder,« forklarer Jesper Rangvid.

Andre bankers penge

Sydbank er ikke den eneste danske bank, der skal ud på markedet for at hente kapital. Finanstilsynet har fastsat de såkaldte NEP-krav, som bankerne skal leve op til inden januar 2022.

Her er bankerne i gang med at hente kapital særligt via de såkaldte MREL-gældsudstedelser for at kunne leve op til kravene, som gerne skulle medføre en øget polstring i tilfælde af, at den enkelte bank kommer i krise.

Nogle banker skal have skiftet en del af deres finansiering ud, mens andre skal have øget kapitalbasen for at kunne leve op til kravene. Gældsudstedelserne skal kunne nedskrives eller konverteres til aktiekapital. Det tager obligationsinvestorerne så en risikopræmie for.

»Når man har en sag som denne med Danske Bank, kan den godt være med til at præge prissætningen for de gældsudstedelser, som andre danske banker skal lave,« forklarer Thomas Eskildsen.

Højere pris for højere risiko

Han bakkes op af analytikerkollegaen Simon Hagbart Madsen fra Jyske Bank, der forklarer, at det er sandsynligt, at der bliver indregnet en lidt højere risikopræmie på gældsudstedelser for andre finansielle institutioner ud over Danske Bank i Danmark.

»Det skyldes Danske Banks størrelse relativt til den danske økonomi og de afsmittende effekter og hvidvasksagens potentielle konsekvenser for Danske Bank kan have på den generelle kreditvurdering af Danmark,« siger han og tilføjer:

»Vi må forvente, at finansieringsomkostningerne kan risikere at stige for Danske Bank ved refinansiering eller nye gældsudstedelser med den udvikling, der har været i den senere tid.«

Markant dyrere for Danske Bank

Prisen for MREL-gældsudstedelser er da også allerede steget for Danske Bank. Det kan fungerende økonomidirektør i banken, Morten Mosegaard, fortælle.

»Vi kan se, at det er blevet mellem 30 og 50 basispoint dyrere for os, hvis vi skal ud at hente ny MREL-finansiering på markedet,« siger han.

Økonomidirektøren forklarer, at banken i år samlet har brug for at hente mellem 60 og 80 mia. kr., hvor de primære kilder er obligationsformen Særligt Dækkede Obligationer (SDO) og MREL-gældsudstedelser. Banken har allerede i årets første seks måneder hentet 54 mia. kr., hvor omkostningerne »lå meget tæt på sammenlignelige banker«. De resterende milliarder bliver dog dyrere at hente.

Men Morten Mosegaard afviser, at den omkostning bliver væltet over på kunderne.

»Det ville ikke være det rigtige at gøre. Samtidig er vi i et konkurrencepræget miljø, hvor priserne på banklån er meget transparente.«

Sydbank oplyser, at det er planen at gennemføre endnu en gældsudstedelse på 500 mio. euro i løbet af foråret. Men det er som sagt ikke den eneste danske bank, der skal hente kapital.

Jubler ikke

Steen Nøhr Nygaard, der er koncernfinansdirektør hos Jyske Bank, forklarer, at banken forventeligt skal på markedet med en ny gældsudstedelse inden årets udgang, og den kan meget vel tænkes at være i niveauet 500 mio. euro.

»Markedsstemningen er generelt ikke blevet bedre takket være Danske Banks situation, så jeg jubler ikke, men det giver os heller ikke de store bekymringer,« forklarer han.

Steen Nøhr Nygaard understreger, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man går til markedet.

»Danske Bank er vel en af dem, men det er på ingen måde en dealbreaker. Når vi ser på, hvor vores sammenlignelige obligationer handler i markedet, har de været ganske stabile og handler aktuelt til lavere renter end Danske Banks,« siger han.