Næsten seks år efter de første afsløringer af hvidvask i Danske Banks estiske filial kan der nu snart sættes et foreløbigt punktum i en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler.
I alt må banken betale 15,3 milliarder kroner i bøde til de amerikanske og danske myndigheder for hvidvaskskandalen, oplyser Danske Bank i en selskabsmeddelelse.
I afgørelsen får Danske Bank hård kritik af de amerikanske myndigheder:
»Danske Bank løj over for amerikanske banker om bankens mangelfulde systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge, utilstrækkelige transaktionsovervågningskapaciteter og højrisikable offshoreportefølje for at få ulovlig adgang til det amerikanske finansielle system,« siger assisterende justitsminister Kenneth A. Polite, Jr. i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet i USA.
Afgørelsen viser ifølge viceanklager Lisa O. Monaco, at »Justitsministeriet ihærdigt vil beskytte det amerikanske finanssystems integritet mod beskidte udenlandske penge«.
»Uanset om du er en amerikansk eller udenlandsk bank, skal du overholde vores love, hvis du benytter det amerikanske finansielle system. Vi forventer, at virksomheder investerer i robuste compliance-programmer – herunder i nyerhvervede eller fjerntliggende datterselskaber – og at de reagerer prompte på misbrug, når det opstår,« siger hun i pressemeddelelsen.
Ifølge Danske Bank fordeler bøden på samlet 15,3 milliarder kroner sig som følger: Omkring 8,5 milliarder kroner betales til Justitsministeriet i USA, 1,3 milliarder kroner går til USAs Børstilsyn, SEC, mens den danske anklagemyndighed i NSK – tidligere kaldet Bagmandspolitiet – udskriver en bøde på 4,749 milliarder kroner.
Selvom bøden til børstilsynet i USA er mindst, gør den formentlig særligt ondt på Danske Bank, der står midt i en stribe milliardstore søgsmål anlagt af investorer, der mener, at banken vildledte markedet om problemerne i Estland.
Børstilsynet SEC skriver i en pressemeddelelse, at Danske Bank får bøden for at »vildlede investorer om antihvidvaskprogrammet i den estiske filial og undlade at offentliggøre de risici, som programmets væsentlige mangler har udgjort«.
I Danmark vil banken formelt erklære sig skyldig ved et kommende retsmøde i Københavns Byret, fremgår det af selskabsmeddelelsen. Anklagemyndigheden herhjemme oplyser til Berlingske, at der bliver holdt et retsmøde i morgen, onsdag, men anklagemyndigheden ønsker ikke at udtale sig yderligere på nuværende tidspunkt.
Fra bankens topledelse lyder kun dybe beklagelser over sagen, der har martret landets største bank i en årrække:
»Vi vil gerne give vores uforbeholdne undskyldning og tager det fulde ansvar for de uacceptable fejl og forseelser, der er sket tidligere, men som på ingen måde hører hjemme hos Danske Bank i dag. Vi har lært af vores fejl, og vi har taget de skridt, der skal til for at sikre, at banken har et solidt udgangspunkt for at forhindre, at noget lignende kan ske igen,« siger formand for bestyrelsen i Danske Bank, Martin Blessing, i selskabsmeddelelsen.
Historisk stor bøde
Bøderne var ventet.
Allerede i oktober varslede Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, at banken ventede »en potentiel fælles myndighedsafgørelse til samlet 15,5 milliarder kroner,« – et beløb, der også inkluderede en eventuel dansk bøde – samt at banken håbede på »en afslutning inden årets udgang.«
Bøden er med længder danmarkshistoriens største.
Hidtil største – kendte – bøde til en dansk virksomhed eller person måtte Lundbeck betale, da den i 2013 måtte punge op med 700 millioner kroner til EU-Kommissionen for ulovligt kartelsamarbejde.
Med bøden kan Danske Bank snart lukke én af de mange juridiske slagsmål, banken i årevis har befundet sig i som følge af hvidvasksagen.
Danske Bank blev i 2018 formelt sigtet for brud på hvidvaskloven – i lighed med en række af dens tidligere topchefer. Mens anklagemyndigheden undervejs valgte at droppe sigtelserne mod personerne, fortsatte efterforskningen af banken i både Danmark og USA.
Sideløbende med myndighedernes efterforskning er der anlagt en lang række civile søgsmål mod banken fra hundredvis af investorer.
De kræver, at banken dækker de store tab, de led undervejs som følge af bankens kraftigt faldende aktiekurs som følge sagen. Én af disse sager blev anlagt mod den tidligere topchef Thomas Borgen. Han blev i efteråret frikendt ved Retten i Lyngby, men sagen er anket til landsretten af investorerne.
Lyssky kunder og overførsler
Danske Banks hvidvasksag kom for en sag i 2017 og 2018, da Berlingske sammen med medier i flere lande kunne afdække, hvordan en lang række mistænkelige selskaber med konti i bankens estiske filial uhindret havde overført meget store millionbeløb.
Overførslerne havde fundet sted i årevis, uden at banken havde kontrolleret kunderne og deres aktiviteter, som hvidvaskloven kræver det.
Ifølge eksperter viste aktiviteterne tydelige tegn på hvidvask: Selskaberne havde skjulte ejere i skattely, ingen normale forretningsaktiviteter og overførte dagligt meget store, runde millionbeløb til andre, ligeså suspekte selskaber.
Overførslerne kunne blandt andet forbindes til store sager om økonomisk kriminalitet, skattesvindel og korruption.
Senere kunne Berlingske sammen med andre medier forbinde nogle af bankens suspekte kunder til blandt andet narkokarteller, våbensmuglere og en korrupt ukrainsk ekspræsident.
Interne advarsler
Undervejs kunne Berlingske desuden afdække, hvordan der allerede tilbage i 2013 og 2014 havde været interne advarsler om den mulige hvidvask til bankens topledelse i København.
En whistleblower advarede om en lyssky kundegruppe med tråde til Putin-familien i Rusland, og selv bankens interne revision advarede om lovbrud i den estiske filial.
Undervejs søsatte Danske Bank en omfattende advokatundersøgelse af hele sagen. Den var færdig i 2018 og konkluderede blandt andet, at alle Danske Banks forsvarskæder mod hvidvask havde fejlet, og at samtlige over 10.000 kunder i filialens portefølje af udenlandske kunder – non-resident-kunder – var mistænkelige i hvidvasksammenhæng.
Desuden vurderede advokaterne, at »en stor del« af det samlede pengeflow gennem porteføljen i perioden 2007 til 2015 – omkring 1.500 milliarder kroner – var »mistænkelig«.
Som konsekvens af sagen trak Thomas Borgen og Ole Andersen sig som henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesformand.
Flere tvister verserer
Udover de civile søgsmål mod banken og Thomas Borgen verserer fortsat en række andre juridiske opgør med relation til hvidvasksagen:
En række tidligere Danske Bank-ansatte i den nu lukkede estiske filial er sigtet for hvidvask i Estland, mens tre personer, der oprettede en række af de selskaber, der blev benyttet til hvidvasken, herhjemme kræves idømt lange fængselsstraffe af den danske anklagemyndighed i en verserende sag ved Københavns Byret.
Endelig er Danske Bank fortsat sigtet for brud på hvidvaskloven i Frankrig. Her forventer banken en millionbøde.
Hverken Finanstilsynet eller Finansministeriet har ønsket at udtale sig.
