Forskere: Her er den perfekte fordeling af tøjvask og rengøring i hjemmet, hvis du vil undgå en skilsmisse

For første gang nogensinde har et forskerhold undersøgt risikoen for at blive skilt, hvis manden bruger mindre tid på huslige pligter derhjemme end kvinden – og omvendt.

Hvor meget skal manden tage sig af i hjemmet? Hvor meget skal kvinden? Er en ligeglig fordeling den bedste? Det har et forskerhold nu undersøgt, og den bedste fordeling er ikke 50/50. Mads Claus Rasmussen

Det er ikke kun husfreden, der er på spil, når der skal ryddes op, gøres rent, vaskes tøj og hentes børn i dagligdagen – også ægteskabet risikerer at gå i stykker, hvis ikke de huslige pligter bliver fordelt på den helt rigtige måde mellem manden og kvinden i parforholdet.

Det viser et nyt dansk studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der er lavet i samarbejde med Stockholms Universitet og forskere fra Antwerpen Universitet.