100 millioner kroner: Deutsche Bank får endnu en bøde for samarbejde med Danske Bank Estland

Anklagemyndigheden i Frankfurt langer nu en bøde på 100 millioner kroner ud til den tyske storbank Deutsche Bank i en sag, der blandt andet leder til Danske Banks filial i Estland, Aserbajdsjan og tyske politikere.

Danske Banks hovedsæde på Kongens Nytorv. Bankens problematiske filial i Estland koster nu den tyske storbank Deutsche Bank endnu en bøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Danske Banks hvidvasksag i Estland kaster nu endnu en bøde af sig til Deutsche Bank. Den tyske storbank skal betale 13,5 millioner euro – 100 millioner kroner – for sit problemfyldte samarbejde som såkaldt korrespondentbank for den estiske filial.

Bøden er »endelig« og skyldes brud på lovgivning om »ikke rettidigt at have anmeldt hvidvaskmistanke« i 627 tilfælde.

Det fremgår af en meddelelse fra den tyske statsadvokat for økonomisk kriminalitet i Frankfurt, Staatsanwaltschaft Frankfurt.

Som såkaldt korrespondentbank for Danske Bank stod Deutsche Bank blandt andet for at håndtere dollartransaktioner for den danske storbanks kunder i årene 2007-2015.

Derfor skulle storbanken også sørge for, at transaktionerne i Danske Bank ikke skete i strid med hvidvasklovgivningen, og havde forpligtelser til at indrapportere mistænkelige forhold til myndighederne.

Det er de forpligtelser, anklagemyndigheden fastslår, at Deutsche Bank har forbrudt sig mod.

En rekordstor indberetning

Deutsche Bank opsagde sit problemfyldte korrespondentbankforhold i 2015. Men så i februar 2019 – fire år efter – indberettede storbanken med altså års forsinkelse 1,1 millioner Danske Bank-transaktioner som »mistænkelige« til myndighederne.

Talsmand for den tyske statsadvokat har over for Berlingske tidligere kaldt indberetningen i de flere år gamle transaktioner for »meget usædvanlig« og erklæret det som »rekord, i forhold til hvad vi før har modtaget af transaktioner i en indberetning.«

Danske Bank lukkede og slukkede fuldstændigt i Estland i 2019 efter krav fra de estiske finansmyndigheder. Arkivfoto: Peti Kollanyi/Bloomberg Fold sammen
Læs mere

Netop manglende indberetninger af mistænkelige transaktioner var også en af de ting, som Danske Banks egne advokater hos Bruun & Hjejle slog ned på, da de undersøgte forholdene i Danske Bank.

Hvidvaskprocedurerne i den estiske filial i relation til de udenlandske kunder i banken var »åbenbart utilstrækkelige og mangelfulde og overtrådte internationale standarder såvel
som estisk lovgivning,« skrev bankens advokater i Bruun og Hjejle.

Specifikt var der blandt andet tale om »utilstrækkelig håndtering af mistænkelige kunder og transaktioner,« hed det.

Diktaturpenge til politikere

Statsadvokaten i Frankfurt har i pålæggelsen af bøden et særligt fokus på transaktioner med forbindelse til diktaturstaten Aserbajdsjan.

Det var Berlingske, som tilbage i 2017 fik adgang til et læk af dokumenter, der skulle danne grundlag for historien om diktaturets penge i Danske Bank, og delte oplysningerne med en stribe europæiske medier, herunder Süddeutsche Zeitung.

Analysen af dokumenterne viste, at regimet i Aserbajdsjan havde benyttet konti i Danske Bank Estland til systematisk at sende millionbeløb til folkevalgte europæiske politikere. Disse politikere udførte samtidig diverse tjenester i diktaturets favør – herunder særdeles positive valgobservationer i et land, hvor den internationale organisation OSCE, der overvåger valghandlinger, altid slår ned på det modsatte.

To tyske politikere, Karin Strenz og Eduard Lintner, havde taget imod penge, der var kanaliseret gennem Danske Bank Estland. Sagen om Aserbajdsjan fik både Danske Bank selv og Finanstilsynet til at sætte gang i undersøgelse af forholdene i filialen.

Statsadvokaten har identificeret 26.547 transaktioner med forbindelse til sagen om Aserbajdsjan:

»Denne »vaskemaskine« blev brugt i perioden fra 2012-2014 for at sende midler fra Aserbajdsjan via Danske Bank Estland, med Deutsche Bank AG involveret som korrespondentbank, til andre vestlige lande for at influere politikere i EU,« skriver anklagemyndigheden.

Deutsche Bank foretog i kølvandet på mediernes omtale af sagen over de næste måneder flere gange indrapporteringer af mistænkelige transaktioner, men altså alt for sent ifølge anklagemyndigheden.

Medvirken ikke påvist

Det er langt fra første gang, Deutsche Bank bliver tildelt bøder for brud på hvidvasklovgivningen – herunder heller ikke for sit problematiske samarbejde som korrespondentbank for Danske Bank.

I juli i år gav finanstilsynet i New York i USA en bøde på 150 millioner dollar, svarende til næsten en milliard kroner, til den tyske storbank, blandt andet fordi banken i årevis så igennem fingre med de alvorlige forhold.

I de ni år samarbejdede varede, konstaterede man bl.a. i den tyske bank gang på gang, at Danske Bank ikke levede op til at kontrollere sine især udenlandske kunder.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan den tyske statsadvokat for økonomisk kriminalitet også har undersøgt en mistanke om, at en tidligere ansat i Deutsche Bank skulle have medvirket til hvidvask »ved ikke at stoppe disse mistænkelige transaktioner, eller at det tog ham alt for lang tid at lave indberetninger om mistænkelige transaktioner,« som en talsmand hos statsadvokaten forklarede i oktober sidste år.

Men den del af kriminalefterforskningen er blevet lagt ned »på grund af mangel på tilstrækkelig mistanke«, hedder det blandt andet.

Direktør i Deutsche Bank, Stefan Simon, konstaterede ifølge Financial Times tirsdag, at »anklagerne om medvirken og tilskyndelse til hvidvask, der var rettet mod banken, er blevet droppet«. Han tilføjede, at banken har »samarbejdet fuldt ud med anklagemyndigheden fra starten af efterforskningen.«