Robert Uggla om formandsfyring: Det gik for langsomt med at finde Ole Andersens afløser

Storaktionæren A.P. Møller Holding mistede tålmodigheden med Danske Bank-formanden Ole Andersen og omgik derfor det udvalg, der skulle finde hans afløser.

Robert Mærsk Uggla, adm. direktør i A.P. Møller Holding, mistede tålmodigheden med bestyrelsen i Danske Bank og har derfor indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. »Det er klart, at vi sender et signal i, at vi vil have ham som formand,« siger han om valget af Karsten Dybvad som formandskandidat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det gik for langsomt. Derfor greb Robert Mærsk Uggla og A.P. Møller Holding ind i processen med at finde en ny bestyrelsesformand for Danske Bank, som man ejer 20,9 procent af.

»Man kan ikke vente med at finde ny formand. Der skal findes en ny formand nu. Ifølge dansk governance forventes bestyrelsen via dens nomineringsudvalg at nominere nye bestyrelseskandidater. Vi har efter dialog med andre aktionærer besluttet at omgå nomineringsudvalget og selv finde en ny formands- og næstformandskandidat,« siger Robert Uggla.

Ordene fra Mærsk Mc-Kinney Møller-barnebarnet falder på en pressekonference onsdag eftermiddag i kølvandet på, at A.P. Møller Holding havde meddelt, at man har indstillet nuværende DI-topchef Karsten Dybvad som ny formand i stedet for Ole Andersen på en ekstraordinær generalforsamling. Samtidig indstiller man sin egen investeringsdirektør, Jan Thorsgaard Nielsen, som næstformand.

»Det gør vi af to årsager. For det første synes vi, at bankens bestyrelse ikke har ageret hurtigt nok med at finde en afløser til den nuværende formand. For det andet mener vi, at formanden for nomineringsudvalget (Ole Andersen, red.) er inhabil i denne proces.«

Selskab Kurs Ændr. %

Vigtigt for topchefen

Robert Uggla erkender, at det er en stor beslutning at kortslutte bestyrelsens egen proces og ikke vente med at finde den nye formand til ordinære generalforsamling den 18. marts. Ole Andersen havde allerede på pressemødet for bankens advokatundersøgelse af hvidvasksagen den 19. september sagt, at han ville stoppe, når der var fundet en ny topchef. Men den proces trækker ud, efter at Finanstilsynet ikke ville sige god for bestyrelsens eget bud - den interne direktør Jacob Aarup-Andersen. Derfor mener Robert Uggla heller ikke, at man kan vente længere med en ny bestyrelsesformand.

»Det er også vigtigt for en kommende topchef at vide, hvem den kommende formand er,« siger han.

Han forklarer endvidere, at man gerne ville have reageret så hurtigt som muligt med at sætte dagens begivenheder i gang, men at man dels skulle finde de rigtige kandidater og dels gerne ville have opbakning fra flere aktionærer - heriblandt pensionskasserne ATP og PFA.

»Det er et arbejde, som har taget lang tid. Det skyldes, at vi skulle finde de rigtige og nødvendige kompetencer, som bestyrelsen har brug for. Vi har haft en liste med med 50 kandidater,« siger Robert Uggla og fortsætter:

»Vi har også været i dialog med mange andre aktionærer for at sikre, at vores kandidater vil have bred opbakning på den ekstraordinære generalforsamling, og vi har en forventning om, at mere end 50 pct. af generalforsamlingen står bag kandidaterne. Samtidig er vi sikre på, at de to kandidater, vi kommer med, er fit & proper. Men det er op til Finanstilsynet at vurdere og afgøre.«

Et moralsk kompas

Samtidig erkender han, at der ligger en vis signalværdi i at ville skifte Ole Andersen med sin fortid i den benhårde og finansielle kapitalfondsverden ud med en Karsten Dybvad, der i haft en lang karriere som topembedsmand i centraladministrationen, hvor han blandt andet har været departementschef i Finansministeriet og Statsministeriet.

»Han er en formand, som har en rigtig god samfundsforståelse, og som har erfaring med at gå i dialog med myndigheder. Det er et vigtigt aspekt i den kommende periode. Det er klart, at vi sender et signal i, at vi vil have ham som formand,« siger Robert Uggla og tilføjer:

»Karsten er kendt for sin integritet og flere af dem, jeg har snakket med om ham, fortæller om hans moralske kompas.«

Robert Uggla erkender også, at der er mange ting, både ledelsen, bestyrelsen og også A.P. Møller Holding kunne og burde have gjort tidligere i den her sag. Én lektie, der er lært, er, at bestyrelsesformanden ikke også skal være formand for nomineringsudvalget, påpeger han eksempelvis. Men selv om A.P. Møller Holding har stået på sidelinjen igennem al den tid, hvidvasken foregik i Estland, så mener Robert Uggla fortsat, at man er de rigtige medejere af Danske Bank. For uden A.P. Møller havde den første del af bankens navn muligvis klinget lidt hult.

»Hvis ikke AP Møller Holding var storaktionær i Danske Bank, så ville banken ikke have været en dansk bank. Så var Danske Bank blevet opkøbt af en svensk bank. Det har været godt for Danske Bank og for Danmark med en stærk aktionær.«