Formanden for pengenes verden blev væltet af skandalen

Med en fortid i kapitalfondsverdenen og som bestyrelsesformand for en række af Danmarks helt store virksomheder har Ole Andersen været kendt som en benhård herre, der har fyret mange topchefer. Der har været fokus på at tjene penge, og det fokus har tidligere været godt. Men ikke længere.

Ole Andersen er som bestyrelsesformand for Danske Bank her på vej ud fra pressemødet den 19. september, hvor banken præsenterede sin egen advokatundersøgelse af hvidvaskskandalen. Kort forinden havde topchef Thomas Borgen fratrådt sin stilling. Nu er Ole Andersen også snart fortid i landets største bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

I 2017 var Ole Andersen den 17. mest magtfulde person i Danmark ifølge Berlingskes årlige magtanalyse. I år er han faldet ned som nr. 25. Den udvikling skal Ole Andersen nok vænne sig til. Ligesom han skal vænne sig til ordet »forhenværende«.

Tirsdag er han således blevet forhenværende bestyrelsesformand for Danske Bank, efter at storaktionæren A.P. Møller Holding har anmodet om en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at erstatte Ole Andersen med Karsten Dybvad. Når november måned udløber, gør hans formandspost i ingrediensvirksomheden Chr. Hansen det samme, og så er han også her forhenværende. Det efterlader formandsposten hos B&O tilbage i porteføljen af tillidshverv.

Ole Andersens afsked med landets største bank og med toppen af erhvervslivet er historien om en formand, der fejllæste omverdenens syn på det, der skulle vise sig at blive en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler.

»Ole Andersen har måske fejllæst det store billede og tænkt, at det primært handlede om at tjene penge. Men der er sket et skifte hen mod, at pengene skal tjenes på en ordentlig, legitim måde. Det har han nok ikke set. Derfor fik banken ikke bare et rap over nallerne,« forklarer Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Den benhårde formand

Ole Andersen har befundet sig i pengenes verden gennem stort set hele sit erhvervsliv. Den statsautoriserede revisor begyndte ganske vist i revisionens verden i 80erne, men i 90erne bevægede han sig over i den benhårde corporate finance-verden.

Corporate finance tager sig af virksomhedsrådgivning med opgaver som køb, fusion, frasalg, børsnotering, gældsudstedelse og værdiansættelse. Det beskrives ofte som en prestigeafdeling i bankerne, og der er hård konkurrence bankerne imellem.

Han blev global manager for den svenske storbank SEB, inden han i 2003 blev senior partner i kapitalfonden EQT. Her begyndte pengene for alvor at rulle ind. I den periode opbyggede Ole Andersen en formue, der nærmede sig en kvart milliard. Ved udgangen af 2017 lød egenkapitalen i Ole Andersens personlige holdingselskab på 329 mio. kr.

Men det var angiveligt også i den periode, at han tilegnede sig de kontante egenskaber, som kom til at præge den bestyrelseskarriere, han påbegyndte efter EQT.

Ole Andersen er kendt som en af dansk erhvervslivs mest barske bestyrelsesformænd og for gennem årene at have fyret en hel stribe topchefer i de virksomheder, hvor han sidder for bordenden. Også i Danske Bank, hvor han fyrede Eivind Kolding i 2013 og indsatte Thomas F. Borgen i stedet.

»Han er den benhårde, professionelle formand, som gerne tager det særlige ansvar, som formanden skal bære, på sig,« forklarer Anders Drejer.

Skandalen var nyt territorium

Han blev kendt som manden, der sammen med netop Thomas F. Borgen var med til at genrejse Danske Bank efter finanskrisen og den store imagekrise, der fulgte med reklamekampagnen »New Standards« i 2012.

Efterfølgende lykkedes det at få genskabt omverdenens syn på banken og få løftet indtjeningen til ufattelige rekordhøjder, der toppede i 2017 med 20,9 mia. kr. Men i 2017 tog hvidvaskskandalen også sine første skridt i offentligheden.

Dermed måtte Ole Andersen bevæge sig ud i krisehåndtering med en decideret skandale. Nyt territorium, hvis man skal tro hans egne ord, da han i 2015 blev adjungeret professor på CBS.

»Der har faktisk også været projekter, som jeg heldigvis har sagt nej tak til at medvirke i, og det har heldigvis holdt mig væk fra diverse erhvervsskandaler,« lød det dengang.

Afvisningen

Men få år senere befandt Ole Andersen sig midt i en rullende lavine af en skandale, hvis omfang blot voksede og for nuværende er kulmineret med bankens egen advokatundersøgelse. Her kunne advokathuset Bruun & Hjejle på et pressemøde fortælle, at der var røget svimlende 1.500 mia. kr. gennem den problematiske non resident-kundeporteføljes konti i Danske Banks estiske filial.

Thomas Borgen meldte i samme ombæring sin afsked. Omfanget virkede også til at have overrasket Ole Andersen, som meddelte, at han ville gå, »når opgaven er løst«. Hovedopgaven var her at finde den topchef, der skulle lede banken videre. Der var umiddelbart kun ét internt bud, kronprinsen Jacob Aarup-Andersen, der af mange var blevet spået som en kommende topchef i landets største bank. Men først om nogle år – han var og er trods alt kun 40 år.

Ikke desto mindre var det manden, som Ole Andersen og resten af bestyrelsen pegede på. Han skulle bare lige godkendes af Finanstilsynet, men det blev betragtet som en formsag.

Det var det dog ikke. Banken måtte meddele offentligheden, at Finanstilsynet mente, at bestyrelsens bud var for uerfaren, og Ole Andersen måtte lide endnu et nederlag, der blev kaldt både sensationelt og ydmygende.

Med dagens meddelelse må formand Ole Andersen forlade skuden, før hans vigtigste opgave var løst. Den opgave overgår nu til Karsten Dybvad efter alt at dømme.