Danske Bank når rekordhøjder: Milliarderne ruller ind - og videre ud af banken

Landets største bank har i 2017 formået at sætte tempoet yderligere op på rente- og gebyrtoget. Indtægterne stagnerer, men milliarderne rasler alligevel ned på bundlinjen og videre ud til Danske Banks aktionærer.

Thomas F. Borgen, topchef for Danske Bank, kan se tilbage på et særdeles givtigt regnskabsår for landets største bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

20,9 mia. kroner ryger direkte ned på bundlinjen hos landets største bank efter et særdeles solidt regnskabsår. Danske Bank har fredag morgen offentliggjort årsregnskabet for 2017, og det viser en pæn fremgang i visse af indtægterne, mens omkostningerne er stagneret. Det får banken til at skrue op for forkælelsen af aktionærerne.

Nettorenteindtægterne stiger med seks procent til 23,4 mia. kroner, mens nettorentegebyrindtægterne stiger med otte procent til 15,3 mia. kroner. Men fordi der er et markant - omend ventet - fald i handelsindtægterne og øvrige indtægter på hhv. ni og 49 procent, er de samlede indtægter kun steget med cirka 200 mio. kroner til 48,1 mia. kroner.

»Vi leverede et stærkt finansielt resultat for 2017. Det afspejlede en fortsat fremgang i de nordiske økonomier, høj kundeaktivitet gennem året og vores kommercielle tiltag for at skabe en mere enkel, effektiv og kundefokuseret bank. Der var en positiv udvikling på tværs af vores forretningsområder, som flere steder resulterede i god kunde- og udlånsfremgang. Digitaliseringen giver i stigende grad nye muligheder, og med resultatet for 2017 har vi et godt afsæt til fortsat at investere i udviklingen af nye løsninger til gavn for vores kunder,« lyder kommentaren fra topchef Thomas Borgen i regnskabsmeddelelsen.

Nedskivninger driver bundlinjen frem

Mens indtægterne stort set er stagneret, er det samme også gældende for omkostningerne, der rammer 22,7 mia. kroner i 2017, og dermed er omkostningsprocenten den samme som forrige år - 47,2 procent.

Men fordi nedskrivningerne takket være den fortsatte fremgang i makroøkonomien regnskabsteknisk resulterer i tibageførsler på hele 873 mio. kroner mod tre mio. kroner året før, stiger overskuddet før skat med fire procent til 26,3 mia. kroner og fem procent til 20,9 mia. kroner efter skat.

Banken har valgt at give stort set hele overskuddet videre til aktionærerne. Udbyttet bliver på ti kroner per aktie, hvilket svarer til 9,4 mia. kroner, mens der iværksættes et aktietilbagekøb på 10 mia. kroner. Derudover vælger banken også at sætte barren endnu højere fremadrettet. Man vil fremover udbetale 40-60 procent af overskuddet i udbytte mod tidligere 40-50 procent.

Forventer ikke fremgang

Den kunde- og udlånsfremgang i det forgangne år, som Thomas Borgen nævnte ovenfor, ser ud til at resultere i et bedre 2018. Banken forventer således højere nettorenteindtægter »primært som følge af et øget forretningsomfang«. Samtidig forventes gebyrindtægterne at »ligge på et højt niveau«, mens omkostningerne forventes at stige svagt. Derfor regner banken med et overskud lidt under 2017 - i niveauet 18-20 mia. kroner.

Danske Bank har formået at hæve forrentningen af dens egenkapital fra 13,1 procent til 13,6 procent, og man har nu gennem flere år ligget over sit eget langsigtede mål på »mindst 12,5 procent senest i 2018«. Og banken ændrer nu også den ambition til en lidt mere diffus.

»Det er vores langsigtede ambition at være blandt de tre bedste nordiske peers målt på egenkapitalforrentning,« lyder det i regnskabet.

Det er ikke alt sammen tal i regnskabet. Banken nævner også de hvidvasksager i Baltikum, som Berlingske Business har afsløret og skrevet om, i regnskabet, uden dog at komme med noget nævneværdigt nyt.

»Det tyder på, at filialen i Estland kan have været misbrugt til hvidvask. Både bestyrelsen og direktionen tager dette meget alvorligt. Derfor har vi i samarbejde med eksterne eksperter igangsat grundige undersøgelser af forholdene.«

Undersøgelsen, som banken offentliggjorde sidste år, forventes afsluttet i løbet af 2018.

 

Læs mere