Højst usædvanlig afvisning efterlader Danske Bank i totalt kaos

Danske Banks bestyrelse er vingeskudt, organisationen er stresset, og ledelsen er handlingslammet, lyder det fra eksperter, efter banken har fået et overraskende nej af Finanstilsynet til at ansætte Jacob Aarup-Andersen som ny topchef. »Et skoleeksempel på eklatant dårlig ledelse,« mener ekspert.

Finanstilsynet vendte onsdag tommelfingeren nedad til, at den 40-årige bankmand Jacob Aarup-Andersen kan blive topchef for Danmarks største bank. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danske Bank går en usikker fremtid i møde.

Hvem skal være topchef i banken? Bliver bestyrelsesformanden nødt til at gå af før tid? Og risikerer banken en astronomisk bøde af myndighederne for brud på hvidvaskregler? Allerede nu havde bestyrelsen i Danske Bank håbet at kunne svare på mindst ét af de centrale spørgsmål.

For knap to uger siden indstillede bestyrelsen med formand Ole Andersen i spidsen den interne kandidat Jacob Aarup-Andersen til Finanstilsynet i håb om at kunne præsentere ham som ny administrerende direktør. Men bestyrelsen måtte onsdag lide et sviende nederlag, da Finanstilsynet afviste at blåstemple bankens nuværende chef for Wealth Management-divisionen som ny topchef.

»Finanstilsynet har foreløbigt vurderet, at de anser kandidaten for velkvalificeret på mange områder, men vurderer, at der er behov for længere tids erfaring, herunder med visse af Danske Banks forretningsområder,« skrev Danske Bank i en pressemeddelelse.

Afvisningen af 40-årige Jacob-Aarup Andersen, der ofte i medierne har været udpeget som Danske Banks kronprins, er ifølge flere eksperter højst usædvanlig.

»Det er meget overraskende, at Danske Banks skøn har været forkert. Det er selvfølgelig en ubehagelig overraskelse for bankens bestyrelse, fordi den viser, at dens forståelse af, hvad Finanstilsynet ønsker, ikke er korrekt,« siger juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

Heller ikke Anders Drejer, professor i ledelse fra Aalborg Universitet, kan komme i tanke om et fortilfælde.

»Jeg opfatter det her som sensationelt. Det er en ydmygelse, at Finanstilsynet undsiger Danske Bank. Bestyrelsen har åbenbart ikke været dygtig nok til at passe sit arbejde,« siger Anders Drejer.

Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, understregede onsdag, at det var en enig bestyrelse, der støttede Jacob Aarup-Andersen som ny administrerende direktør »vel vidende, at der er visse områder, hvor det kunne have været ønskeligt med længere tids erfaring«. Bestyrelsen tager imidlertid Finanstilsynets tilkendegivelse til efterretning.

Skoleeksempel på dårlig ledelse

Ifølge Ole Risager, der er professor på CBS, har Danske Banks bestyrelse udvist dårlig dømmekraft ved at pege på Jacob Aarup-Andersen.

»Bestyrelsen har ganske enkelt ikke gjort arbejdet godt nok. Det er ikke hver dag, at Finanstilsynet siger nej til en kandidat, så der er vigtige forhold vedrørende kandidaten, som bestyrelsen ikke har undersøgt tilstrækkeligt. Bestyrelsesformandens dømmekraft er ganske enkelt for ringe,« siger Ole Risager, som mener, at banken nu efterlades i et vakuum.

»Der er enormt meget usikkerhed omkring Danske Bank på alle leder og kanter – både ledelsesmæssigt og i forhold til potentielle bøder. Det er et skoleeksempel på eklatant dårlig ledelse.«

Flemming Poulfelt, professor i ledelse ved CBS, hæfter sig også ved, at Danske Banks godt 20.000 ansatte efterlades i »et ledelsesvakuum«.

»Der kan være beslutninger, hvor man vil vente, til den nye topchef er tiltrådt. Man kan meget let blive lammet, når det kommer til strategiske beslutninger,« siger han.

Ifølge Flemming Poulfelt må bestyrelsen som det første skridt stille sig selv spørgsmålet:

»Hvad betyder det her for os, at vi har fået vendt tommelfingeren ned? Skal vi gå alle sammen? Det skaber usikkerhed. Det er en meget stor sag, hvor mange lag i organisationen er blevet berørt. Nu har man samtidig en bestyrelse, der er vingeskudt,« siger Flemming Poulfelt.

Et vink med en vognstang

Formand Ole Andersen oplyser, at Danske Banks bestyrelse har dialog med andre potentielle kandidater og, at den nu vil fortsætte rekrutteringsprocessen med henblik på at finde den bedst egnede til jobbet. Jacob Aarup-Andersen fortsætter i sin nuværende stilling som chef for Wealth Management og som medlem af bankens direktion, mens Jesper Nielsen fortsætter som midlertidig topchef, indtil en permanent løsning er fundet.

Hos Dansk Aktionærforening modtages nyheden om Jacob Aarup-Andersens afvisning med blandede følelser.

»De fleste aktionærer havde uden tvivl helst set, at der var kommet en hurtig afklaring på det ledelsesmæssige vakuum, som Danske Bank befinder sig i. Omvendt må vi også respektere, at Finanstilsynet træder i karakter i en periode, hvor Danske Banks bestyrelse har været under hård kritik fra flere sider, og hvor den selv samme bestyrelse har udpeget en yngre intern kandidat,« siger Michael Bak, direktør for Dansk Aktionærforening.

At Finanstilsynet blander sig i en aktionærvalgt bestyrelses udnævnelse af en ny direktør må klart være en undtagelse, påpeger han.

»Men i denne sag kan det være et vink med en vognstang om, at Finanstilsynet mener, at der er behov for en væsentlig fornyelse af Danske Banks ledelsesstil, for at aktionærernes og myndighedernes tillid til banken kan genoprettes.«

Ydmygelse for medarbejdere

Danske Bank offentliggjorde i september sin egen rapport i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. Rapporten konkluderede, at der blev sendt 1.500 milliarder – eller 1,5 billioner – kroner gennem konti i filialen fra 2007 til 2015. Thomas F. Borgen valgte i den forbindelse at trække sig som topchef. Der er dog fortsat stor uklarhed om, hvad præcis der er foregået i Danske Banks estiske filial, og banken risikerer en eller flere bøder i milliardklassen.

Samtidig venter en kæmpe opgave med at få genskabt tilliden til Danmarks største bank. Flere målinger peger således på, at Danske Banks troværdighed er på et historisk lavpunkt. Ifølge Anders Drejer udestår der også et internt arbejde i banken.

»Organisationen efterlades nu mere stresset, end den var i forvejen. Hvis jeg sad som medarbejder i Danske Bank, ville jeg tænke »Hold da op, det er en ydmygelse for os, vi kan ikke engang være herrer i eget hus«. Jeg ville i hvert fald ikke gå mere glad på arbejde i morgen.«