Whistleblower: Jeg fik 150.000 kroner oveni for at holde mund

Under en høring i Europa-Parlamentet fortalte whistleblower Howard Wilkinson, at han fik tilbudt en pose penge for at underskrive en tavshedsklausul, da han forlod Danske Bank. Klausulen forhindrede ham imidlertid ikke i at tale med myndighederne, siger ekspert.

Howard Wilkinson har haft en travl uge. Han har talt for både Folketinget og Europa-Parlamentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der har været meget mystik om den tavshedsklausul, en central whistleblower, Howard Wilkinson, underskrev, da han forlod Danske Bank.

Under en høring i Europa-Parlamentet onsdag løftede Wilkinson selv noget af sløret for klausulen.

Wilkinson, der var chef for Danske Markets i Baltikum, advarede i fire e-mail til direktionen i 2013 og 2014 om tegn på hvidvask i den estiske filial.

Dermed var hans advarsler centrale i det, der skulle ende med at være en af verdens hidtil største kendte hvidvasksager.

Howard Wilkinson, whistleblower

»Jeg valgte, at den rigtige ting var at tro hans ord, tage pengene og så lade det være ved det.«


Ved Wilkinsons afsked fra banken lå det i hans kontrakt, at han ikke måtte arbejde for andre banker af konkurrenceårsager. Han var derfor sikret at få, hvad der svarede til seks måneders løn med sig.

Men så fløj en – ifølge Wilkinson – »højtplaceret chef« ind til Estland fra København for at møde ham med en ekstra kontrakt. Denne aftale indeholdt en tavshedsklausul.

»Jeg var ikke glad, da jeg læste aftalen,« sagde Wilkinson under høringen i Det Særlige Skattesnyds-udvalg.

»Min bekymring var, at eftersom banken havde ageret, som de havde, så ville de ikke undersøge sagen grundigt og nå frem til en konklusion,« fortsatte han.

Men så gjorde den højtstående chef ifølge Wilkinson to ting:

»Denne højtplacerede chef gav mig sin personlige forsikring om, at han har en nultolerance over for hvidvask, og at han nok skulle rede det hele ud. Hans personlige forsikring. Det var, hvad jeg ønskede at høre.«

Desuden præsenterede han angiveligt Wilkinson for, at han på stedet kunne sikre ham 20.000 euro eller omkring 150.000 kroner oven i for at skrive under på kontrakten.

»Hvis jeg underskrev aftalen med det samme, ville aftalen blive ændret, så jeg fik 20.000 euro oveni. Jeg valgte, at den rigtige ting var at tro på hans ord, tage pengene og så lade det være ved det,« sagde Wilkinson.

De 20.000 euro kom altså oven i et beløb, som ifølge Wilkinsons advokat, Stephen Kohn, allerede lå i tavshedsaftalen. Han ønskede ikke onsdag at fortælle, hvad Wilkinson i alt havde fået.

Klausul delvis fremlagt

Danske Banks midlertidige topchef, Jesper Nielsen, der også talte for parlamentsudvalget, understregede efterfølgende, at der ikke generelt er noget odiøst i, at en medarbejder får penge med ved en fratrædelse.

»Men det er utilstedeligt, hvis han har fået penge for at tie stille. Det er ikke noget, vi kan finde i vores system, eller som fremgår af den undersøgelse, der er lavet. Det fremgår heller ikke af den kontrakt, der er lavet,« siger han.

Advokat Stephen Kohn mener, at tavshedsklausulen har forhindret Wilkinson i et tale med politiet.

Men det har Danske Bank afvist fuldstændig.

Onsdag fremlagde Wilkinson for første gang dele af tavshedsklausulen.

Advokat Mette Klingsten, der er specialist i ansættelses- og arbejdsret, vurderer umiddelbart, at indholdet i klausulen ud fra danske standarder ser »sædvanligt ud.«

Hun understreger, at selvom en ansat underskriver en tavshedsklausul, der forbyder vedkommende at dele fortrolige forhold med tredjepart, er der undtagelser i Lov om Finansiel Virksomhed.

»En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Dette kan ikke fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte,« understreger hun.

Ifølge Mette Klingsten kan tidligere ansatte ganske rigtigt blive straffet for at videregive forretningshemmeligheder i henhold til loven om forretningshemmeligheder. Men dette princip må vige, hvis videregivelsen sker for at anmelde ulovligheder:

»Den, der videregiver en forretningshemmelighed, kan pålægges at betale godtgørelse eller erstatning. Der gælder imidlertid en undtagelse hertil, idet en sådan anmodning skal afvises af domstolene, hvis videregivelsen sker for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, og den sagsøgte handlede med henblik på at beskytte den almene offentlige interesse,« skriver Klingsten.

Howard Wilkilsons advokat, Stephen Kohn er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelse om denne vurdering.