Banedanmark bygger 512 meter lang bro

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Banedanmark er klar til at bygge anden del af den 512 meter lange jernbanebro, der skal fragte tog hen over Motorring 4 ved Vallensbæk nær København.

Nye broelementer vil blive monteret 24.-27. juli, og imens de løftes på plads, bliver trafikken lukket i sydgående retning.

»Til denne bromontage er der igen tale om elementer i sværvægtsklassen med en længde på op mod 39 meter og en vægt på omkring 200 ton, som skal løftes ind over motorvejen. Af hensyn til trafiksikkerheden bliver vi derfor desværre nødt til at lukke trafikken i sydgående retning,« siger Susanne Frank, projektchef i Banedanmark, i en pressemeddelelse.

Broen bliver bygget i forbindelse med anlæg af en ny højhastighedsbane mellem København og Ringsted, der ventes at åbne i 2018.

Den seneste tid har særtransporter flere gange fragtet de brede broelementer fra Korsør til Vallensbæk med 30 kilometer i timen på motorvejen, og lignende kørsler kommer til at forstyrre trafikken igen 23. og 26. juli i tidsrummet 19.00-06.00.

BNB