I 30 år har dansk topforsker fundet svar på epidemiernes mange spørgsmål - coronakrisen er ingen undtagelse

60 år torsdag. Topforskeren Jens Lundgren har været en af de mest anvendte eksperter under coronakrisen. Bag sig har han en 30 år lang karriere, der tog sit afsæt i USA midt i en helt særlig sundhedskrise.

Jens Lundgren har spillet en central rolle, siden coronavirus ramte Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det var blot otte tal på et stykke papir, men de skulle vise sig at få betydning.

For da professor i infektionssygdomme Jens Lundgren så tallene for første gang, stod det klart, at de ville komme til at ændre på forståelsen af en af de største virustrusler i menneskehedens historie.

Tallene var resultatet af et stort internationalt forskningsprojekt, som Jens Lundgren gennem syv år havde stået i spidsen for. I 2015 gav det svar på, hvornår man i hiv-infektionens udvikling får mest ud af at igangsætte behandlingen.

»Da jeg så resultaterne, gik det op for mig, at det ville ændre på hele den måde man fremover ville tilgå behandlingen af hiv på. Det var tydeligt,« siger professoren.

Gennem sin 30 år lange karriere som forsker i virusepidemier, kan Jens Lundgren pege på fem-seks øjeblikke som det, der stadig står lysende klart – at han kan huske, hvor han var, og hvad han tænkte.

»Det er de her få øjeblikke, man leder efter, hvor den sidder lige i skabet. Hvor jeg har set resultaterne og tænkt: holy moly, det her er stort. De øjeblikke kommer meget sjældent. Men de er så fede,« siger Jens Lundgren, der er overlæge og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet i København, og som 28. maj fylder 60 år.

I internationale sammenhænge er det særligt hans mangeårige indsats mod hiv, der har gjort, at han er blevet en anerkendt forsker og læge. I løbet af karrieren har han også kastet sig over den dødbringende ebola-virus og andre epidemier.

Central figur i mediebilledet

På den måde er han blevet en af Danmarks tungeste virusforskere, og netop af den grund har Jens Lundgren spillet en central rolle siden udbruddet af coronavirus ramte Europa.

I tre måneder har han arbejdet uafbrudt med at forsøge at forstå den nye virus. Som den femte mest citerede ekspert på Københavns Universitet det seneste år, har han både ledt borgerne gennem moradset af informationer om covid-19 og formået at lægge et pres på de danske myndigheder for at få adgang til data om coronavirus.

Jens Lundgren – en af Danmarks førende virusforskere – fylder 60 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Mit liv har ændret sig, fordi jeg pludselig er blevet en person, som folk navigerer omkring,« siger Lundgren om det at være blevet en central figur i mediebilledet.

Professoren har under coronakrisen siddet med i den ekspertgruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om både retningslinjer og teststrategi. Og så har han som europæisk tovholder på et studie om lægemidlet remdesivir allerede sat aftryk på internationalt plan. De foreløbige resultater viser, hvornår man skal behandle patienter med lægemidlet for at få coronavirussen til at forsvinde ud af kroppen hurtigere. Det beskriver Jens Lundgren som »endnu et øjeblik« i forskerkarrieren.

»Det er så stort at se resultaterne i en kontekst, og det hele bare giver mening. Den måde, jeg forsøgte at forstå sygdommen på, blev bekræftet. Det har en betydning for mig, men det har også en kæmpe betydning for de mennesker, der har virussen – hvad enten det er hiv eller coronavirus,« siger han.

»Jeg fik bare lov«

Interessen for netop virus begyndte, da hiv-epidemien rasede i USA i 1980erne. I forskerkredse var man begyndt at forstå aids, som er den sygdom, hiv kan føre til. Men hiv-infektionen var stadig et stort ubesvaret spørgsmål. Jens Lundgren var på det tidspunkt 24 år og lægestuderende, da han begyndte at finde svar på det føderale amerikanske forskningsinstitut National Institute of Health (NIH) i Maryland i 1983.

Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme

»Jeg trådte ind i et miljø, hvor de troede på mig og var villige til at investere relativt store summer i mit arbejde. Jeg fik bare lov. Det har helt grundlæggende præget mig i resten af min professionelle karriere. «


»Jeg trådte ind i et miljø, hvor de troede på mig og var villige til at investere relativt store summer i mit arbejde og uden at gå ned i detaljen, i papirarbejde og i ansøgninger. Jeg fik bare lov. Det har helt grundlæggende præget mig i resten af min professionelle karriere,« siger Jens Lundgren, der som færdiguddannet læge blev ansat ved NIH og boede i USA i en årrække i slutningen af 80erne.

Den amerikanske tilgang har lært ham at tænke stort og at sætte mål, »som er højere end dem, man selv tror, at man kan nå frem til«. I sin kommunikation er Lundgren direkte, hvilket han oplever som en del af tonen, når han bevæger sig i internationale forskerkredse. Men det er anderledes i Danmark.

»Når jeg har travlt, kan jeg blive meget faktuel. I en dansk sammenhæng reagerer folk på det, og jeg er blevet fortalt, at det kan være uforskammet. Det er meget dansk at opfatte det som en personlig kritik, men det handler ikke om, at personen ikke er dygtig. Det handler om at få det bedste resultat,« siger Jens Lundgren.

Professoren er ikke færdig med at jagte de opsigtsvækkende resultater. For syge mennesker inspirerer ham stadig til at finde ud af, om han kan være med til at gøre dem raske, og så længe han har nysgerrigheden bliver han ved.