Jeg mener, at de ekstra 11 milliarder kroner, som finansminister Nicolai Wammen har fundet i det økonomiske råderum, skal investeres i billigere kollektiv transport for os pendlere, som er afhængige af S-tog og metro.

Der er ingen undskyldning mere, hvis vores regering virkelig vil den grønne omstilling. Alle borgere ved jo, at dieselbiler forurener og udleder langt mere CO₂ sammenlignet med tog og metro, så den eneste vej til at få bilejerne over i den kollektiv transport er at hæve registreringsafgifterne for dieselbiler markant samt indføre roadpricing og hæve P-licensen for alle bilejere i eksempelvis København.

Sidst, men ikke mindst, er det snart sidste udkald for vores regering, hvis vi vil nå de 70 procent reducering af CO₂ inden 2030, så alle dieselbilejere samt landbruget i Danmark skal tvinges til at bidrage til den grønne omstilling.

Jacob Vest, København

Væk med bøvlet

Moderaternes spidskandidat Stine Bosse drømmer om at erstatte kronen med euroen (det gjorde hun i hvert fald i fredags, som omtalt i Berlingske). Det er »dyrt« og »bøvlet«, at vi skal bruge penge og tid på at veksle. Derfor skal kronen afskaffes.

Men hvis besparelser, effektivisering og fælles europæisk fællesskab er idealet, hvorfor så standse her? Hvorfor ikke droppe den særligt danske version af vores pas, for eksempel? Det er bare til besvær, og vi ved jo godt, hvem vi er.

Og hvorfor undervise i den specifikt danske historie? Er det ikke en smule … nationalistisk? Det kunne give indtryk af, at vi mener, vi er noget særligt og ikke europæere med hud og hår. Ja, hvorfor ikke i det hele taget erstatte det danske sprog med engelsk, tysk eller fransk? Det er gammeldags, dyrt og besværligt – og ærligt talt lidt provinsielt pinligt, når vi skal begå os i andre lande.

Ja, ja, det kan da godt være, at det netop er de bøvlede forskelle, der gør os til det, vi er. Giver os identitet og et særligt fællesskab. Gør os danske. Men ærligt talt: Hvis de er til besvær, hvorfor så ikke bare skille os af med dem?

Manuel Vigilius, kandidat til europaparlamentsvalget for Det Konservative Folkeparti

Talent 2024

I Business 22. maj præsenteres »Talent 2024 – portrætter af dette års 100 unge talenter«. Det er positiv og glædelig læsning om en imponerende skare dygtige, unge danskere. De har ikke kun talent, de er også flittige, opfindsomme, ansvarsfulde.

Listen over gode egenskaber hos hver enkelt er alenlang. Det tegner godt for vores fremtid. Interessant at bemærke, at 18 af de 100 talenter er kommet til Danmark som børn eller unge, og flere af dem har flygtningebaggrund.

Jeg ser navne som Abed, Amani, Ali, Zainab, Fatima, Ismaeel, Zahid og Mohammad. Det har krævet ekstraordinær flid og talent at komme så langt som til talentlisten. Stor respekt for deres indsats. Disse unge vil være rigtig gode forbilleder for nye generationer af unge mennesker.

Pia Sigmund, Odense

Vigtigheden af gode bymiljøer

I Berlingske 27. maj omtales en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at indkomstudviklingen i Gentofte er højere end i andre kommuner. Man konkluderer, at vi bevæger os væk fra hinanden og kommer til at bo i et mere opdelt samfund. Vi mister samhørighed med andre befolkningsgrupper.

Problemet med opdeling og parallelsamfund er væsentligt. Det vokser, og det er skræmmende. Men i så høj grad at fokusere på Gentofte Kommune (som i øvrigt sender 62 procent af sine skatteindtægter videre til andre kommuner) er uhensigtsmæssigt. Problemet opstår, fordi befolkningens flertal foretrækker at bo der, hvor de gode bymiljøer findes. Og det kan der ikke laves om på. Ligesom at folk med mange penge køber dyre biler, vælger de også at bo godt. De ønsker hyggelige og trygge omgivelser. Og de fravælger atmosfæreløse forstadskvarterer. Dem er der bygget hundredvis af gennem de seneste mange årtier, men der er kun få i Gentofte.

Så problemet ligger ikke i Gentofte. Det ligger i alle de kommuner, der har bygget (og desværre bliver ved med at bygge) »moderne«, ensformige, kasseformede boligblokke. Meningsmålinger fra de andre nordiske lande viser, at et stort flertal foretrækker byggeri i traditionel stil, og ejendomspriserne beviser, at det samme gælder i Danmark.

Vejen frem er at bygge nye boligkvarterer i traditionel stil i forstæderne, hvor grundpriserne er lave. Det gør man nu i mange andre europæiske lande. På den måde kan der skabes billige boliger, som er attraktive for alle indkomstgrupper, så befolkningen blandes. Og når der er bygget tilstrækkeligt mange, vil presset mod de gode, ældre byområder aftage med faldende boligpriser til følge. Kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke forske i den samfundsgavnlige effekt heraf?

Jep Loft, Formand for Arkitekturoprøret