EU-ledere tester Putin i Normandiet

Rusland skal gøre mere for at sikre stabilisering af Ukraine, hvis nye sanktioner skal undgås. Vestlige ledere forsøger at overtale Putin til forhandlinger – fredag møder de ham ved 70-året for D-dag.

Sammen med den britiske premierminister, David Cameron, kræver Obama, at Rusland skal stoppe som bagmand for de pro­russiske separatister i Østukraine og i øvrigt anerkende landets nyvalgte præsident. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN LAMARQUE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: De undgik ham i samlet flok onsdag og torsdag, men fredag løsner de europæiske G7-medlemmer lidt på distancen over for Ruslands præsident Putin.

Når verdens vestlige ledere samles på strandene i Normandiet for at markere 70-året for D-dag og begyndelsen på Europas befrielse, vil G7-lederne én for én forsøge at tale om løsninger på Ukraine-krisen med den russiske præsident.

Allerede torsdag aften var Vladimir Putin inviteret til middag hos sin franske kollega Francois Hollande, og fredag morgen, lige inden ceremonierne på landgangsstrandene, er der arrangeret et møde mellem Putin og den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Senere fredag var det ifølge planen Storbritanniens premierminister David Camerons tur, og ifølge franske medier var der arrangeret et frokostmøde mellem Putin og Obama i forbindelse med ceremonierne. Ifølge BBC har Putin ikke udelukket et møde med Ukraines nyvalgte præsident, Petro Poroshenko, men modsat det franske nyhedsmedie France24 var der ifølge BBC i aftes ingen planer om et amerikansk-russisk møde fredag.

Håbet med møderne var, at Putin efter tilbagetrækkelsen af 40.000 tropper fra den russisk-ukrainske grænse og valget af Poroshenko måske er klar til at forhandle – sådan som Vesten har ønsket det i måneder.

Obama er »parat til at skride ind«

Møderne mellem de europæiske ledere og Putin finder sted efter et G7-møde i Bruxelles, der for første gang i 17 år fandt sted uden russisk deltagelse, og hvor advarslerne føg i Putins retning. Budskabet var, at hvis ikke Rusland i en fart ophører med at provokere og i stedet stabiliserer situationen i Ukraine, vanker der flere sanktioner.

USAs præsident, Barack Obama, gav efter topmødet Putin højst fire uger til at rette ind på en kurs, der kan accepteres af G7.

»Hvis han fastholder sin nuværende kurs, så er vi parate til at skride ind,« sagde Obama.

Sammen med den britiske premierminister, David Cameron, kræver Obama, at Rusland skal stoppe som bagmand for de pro­russiske separatister i Østukraine og i øvrigt anerkende landets nyvalgte præsident.

»Rusland må tage konkrete og troværdige skridt til at deeskalere situationen i Østukraine. Vi er om nødvendigt klar til at tage yderligere skridt,« sagde José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen, der som vært for mødet understregede Ukraines »forfatningsmæssige ret« til at genoprette ro og orden i det østlige Ukraine.

Fastholder Putin sin kurs, vil han se centrale dele af Ruslands økonomi blive ramt af hårde sanktioner, der vil skade landet langt hårdere end de nuværende sanktioner, som hidtil har haft karakter af nålestik rettet mod individer og enkelte virksomheder.

Der var masser af bulder og brag i ordene, men reelt var det stærkeste signal fra G7-topmødet, at det blev afholdt uden Putin.

Som det mest konkrete udbytte i forhold til Ukraine besluttede G7-lederne at samle en kreds af lande, der betragter sig som Ukraines venner til en konference i Bruxelles i næste måned for finde løsninger, der kan redde landets miserable økonomi – på både kort og længere sigt.