Er vores folkeskole forældet?


I øjeblikket sidder 9. og 10. klasser rundt om i landet til diverse eksamener. En del af mig synes, at det selvfølgelig er vigtigt, at elever rundt om i landet får testet deres boglige niveau, mens en anden del af mig synes, det er en forældet tænkning, at unge skal presses igennem eksamener.
Hvordan kan det være, vi vurderer menneskers værdi på baggrund af et tal?
Jeg er godt klar over, at alle har været oppe til skriftlige eksamener, men er det ensbetydende med at vores næste generationer skal det?
Allerede ved årtusindskiftet begyndte man at diskutere, om ikke den nuværende eksamensform er forældet. Hvordan kan man så slet ikke se ind i andre eksamensmuligheder i folkeskolen i dag?
Som man har gjort på andre ungdomsuddannelser, synes jeg, man burde undersøge mulighederne for alternative eksamener. Selvfølgelig skal unge ikke slippe billigere end dem, som har gennemført traditionelle eksamener, men simpelthen følge med udviklingen i samfundet, hvorpå man så kan tilpasse en eksamensform, der følger med tiden.
Jeg tror på, man en dag indser, at eksamensformen ikke længere er tilpas hverken til undervisningen eller til prøverne. At man i stedet lærer mere om andre fagligheder sammen med det boglige. At folkeskolen en dag bliver mere fri, ikke til at gøre, hvad det passer en, men til at lære på måder, så det passer en. Dette kunne måske være med til at rette op på mistrivslen i folkeskolen og generelt hele skolesystemet.
Der kræves en ny reform og ny måde at tænke på, ellers går vores unge til grunde. Dem, som i øvrigt ikke er dumme, men tværtimod har egenskaber, som bare ikke passer ind i det nuværende system. Hvis en fisk blev bedt om at klatre i et træ, ville den jo aldrig kunne gøre det, mens den til gengæld ville kunne svømme bedre end nogle andre. Men da opgaven jo var at klatre i et træ, vil fisken svømme hele sit liv med tanken om, at den er dum.
Men det er den ikke, den har bare ikke en chance i at udføre opgaven i den nuværende form.
Så lad os finde en eksamensform, der kan tilpasses hver gruppe af elever på baggrund af deres udfordringer. Lad samtidig håbe på, at vi en dag ikke længere vurderer vores medmenneskers værdi på baggrund af et tal.
Mads Jensen, studerende, Otterup
Tak til Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex & Samfund, fordi hun i forbindelse med ændringen af abortlovgivningen giver udtryk for, at der ikke skal gå 50 år, før vi tager samtalen om abort igen. Det er den for vigtig til, som hun skriver.
Ja, lad os endelig tage debatten åbent og fordomsfrit. Det er for eksempel meget relevant at spørge:
Hvornår bliver et menneske et menneske?
Hvem skal tale de mest sårbares sag?
Hvordan skaber vi rammer, så graviditet ikke er en ulykke?
Lad os endelig udfordre og aflive tabuet om barnets ret.
Dorte Sig Leergaard, landsleder, Evangelisk Luthersk Netværk
Direktør Hans Hansen er bekymret for, hvorvidt kvindelige danske soldater vil have den nødvendige fysiske styrke. Om en kvindelig soldat for eksempel vil kunne løfte en såret mandlig kollega op af en skyttegrav.
Hans Hansen har tydeligvis ikke forstået den moderne virkelighed. I en krigssituation vil en kvindelig soldat naturligvis føle sig som og identificere sig som en stærk muskelsvulmende kriger. Så skal det nok gå alt sammen. I den moderne virkelighed er man det, man føler sig som.
Hans Hansen, boomer, altså!
Hans Peder From, Roskilde
Enhedslisten kalder ofte på smilet. Deres tilstedeværelse er næsten altid betinget af finansiering via andre folks penge. Dog synes almindelig omkostningstyring at være så vanskelig, at nyligt underskud på 4,5 millioner er en barsk realitet.
Tidligere har omkostninger ikke bekymret partiet – man anså det for at være en fremtidig investering. Ord er nemme, men virkeligheden bringer klarsynet tilbage. Det kommende landsmøde skal holdes digitalt, hvilket er grønt og godt. Herved kan spares 800.000 kroner – en attraktiv økonomisk konsekvens.
Må andre partier følge trop i møder på digitalt plan.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk