Nej til kvindelig værnepligt: »Forestil dig, at din søn ligger dødeligt såret i en skyttegrav, og at kammeraten ved siden af er en kvinde, som er chanceløs i forsøget på at få ham op«

Den kvindelige soldat vil i alle fysiske facetter være sin fjende underlegen. Den mandlige soldat vil tilmed være hæmmet af at skulle beskytte sine kvindelige medsoldater, skriver Hans Hansen. 

»Lige mulighed for at overleve og præstere i krig bør være det reelle ligestillingskriterium,« skriver Hans Hansen. Her ses soldater fra Trænregimentet i Aalborg ses her ved paraden på flagdagen i Aalborg, 5. september 2019. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Bredt i Folketinget og i den danske befolkning er der konsensus om, at den danske forsvarsstrategi i de seneste årtier både har været naiv og forfejlet. De forligsbærende partier har udsultet og forringet vores forsvar i en sådan grad, at det nu grundlæggende er udueligt og ikke eget til at forsvare Danmark.