D-dag bringer Putin ind i varmen

Vestlige ledere mødes med Vladimir Putin for første gang, siden Rusland annekterede Krim-halvøen. Tyskland kræver, at Rusland indstiller støtten til separatister i Ukraine.

Den franske præsident, François Hollande (i midten), får brug for alle sine diplomatiske evner i denne uge, hvor 60 års dagen for D-dag markeres med besøg af både USAs præsident Obama og Ruslands Putin. Sidstnævnte var ikke med, da Polen i går fejrede sin 25 års dag for de første frie valg – fri af Sovjets jerngreb – hvor Ukraines nyvalgte præsident her hilser på den polske parlamentstalsmand, Ewa Kopacz. Foto: Radek Pietruszka/EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Torsdag aften skal den franske præsident, François Hollande, spise aftensmad hele to gange. Først står den på middag med den amerikanske præsident Barack Obama. To timer senere er det den russiske præsidents navn, der står på bordplanen.

Men Obama og Putin har bestemt ikke planlagt noget møde, så for at undgå et akavet rendezvous i entréen foregår den ene middag på en parisisk restaurant og den anden i den franske præsidentbolig i Élyséepalæet.Diplomatisk forhindringsløb med andre ord. Men blandingen af møder, mulige møder og ikke-møder i Ukraine-krisens tegn bliver karakteristiske for både torsdagens toplederbesøg i Paris og fredagens stort anlagte mindehøjtidelighed for 70-året for de allieredes landgang i Normandiet under Anden Verdenskrig. Både Vladimir Putin og Barack Obama deltager i markeringen. Den falder blot to dage efter, at Rusland for første gang siden 1997 blev frosset ude af det såkaldte G7-topmøde på grund af annekteringen af den ukrainske Krim-halvø. Netop Ukraines nye præsident, Petro Porosjenko, der beskylder Rusland for fortsat at støtte separatister, vil ved højtideligheden stå ansigt til ansigt med Putin.Det er da også meningen, siger franske diplomater. Over for avisen Financial Times fremhæver de invitationen til Porosjenko – og dermed et muligt uformelt møde med Putin – som et første skridt mod en diplomatisk fase, der kan nedtrappe vold og separatisme i det østlige Ukraine.

Europæiske regeringer har betegnet krisen i Ukraine som den alvorligste i Europa siden et andet historisk vendepunkt, afslutningen af Den Kolde Krig. Rusland har fortsat tusindvis af tropper opmarcheret på grænsen til Ukraine. Ruslands indlemmelse af Krim-halvøen og dens to millioner indbyggere har udløst sanktioner rettet mod personer i Vladimir Putins inderkreds og trusler om yderligere indgreb, hvis Rusland saboterede præsidentvalget i Ukraine.

Muligt stemningsskifte på vej

Men senest har der været små tegn på stemningsskifte. Rusland trak i sidste uge to tredjedele af tropperne ved grænsen tilbage. Ukraines præsidentvalg blev gennemført uden alvorlige tilbageslag. Og Putin lovede onsdag at samarbejde med den nyvalgte præsident om en løsning »uden våben, kampvogne og fly«.

»Der er ikke, og der har ikke været, russiske hærenheder eller militære instruktører i det sydøstlige Ukraine,« sagde Putin.

Foreløbig er truslen om hårdere sanktioner mod Rusland derfor trådt i baggrunden på topmødet onsdag-torsdag i Bruxelles. Også selv om de vestlige lande fortsat kræver, at Rusland trækker sig ud af Krim-halvøen og standser støtten til oprørere i Ukraine.

Under sit besøg i Polen lovede den amerikanske præsident øget amerikansk tilstedeværelse i de østligste NATO-lande. Men samtidig signalerede han, at forholdet til Rusland kan genopbygges, hvis »vi ser en ansvarlig kurs i løbet af de næste måneder«.

Vilkårene for Ruslands mulige genoptagelse i G8-klubben skulle i aftes diskuteres på topmødet i Bruxelles, sagde diplomater til nyhedsbureauet Reuters.

Imens beskylder blandt andre Polen de store europæiske lande for at sælge ud af det urohærgede Ukraines interesser for at tækkes Rusland. Polens udenrigsminister opfordrede onsdag Frankrig til at droppe en milliardkontrakt om salg af et avanceret hangarskib til Rusland.

Merkel: Rusland har et ansvar for uroen

Den tyske kansler har dog lagt en hård linje forud for mødet. Rusland har et ansvar for uroen i Ukraine, eftersom Moskva støtter separatisterne ved at tillade militser og våben at flyde uhindret over den russiske grænse, sagde Angela Merkel, der skal mødes med Vladimir Putin fredag morgen.

»Hvis dette ikke ophører, så vil vi ikke afstå fra at indføre nye sanktioner,« sagde Merkel i en tale til den tyske Bundestag.

Et formelt møde mellem Obama og Putin er fortsat ikke i kalenderen, selv om Barack Obama erkendte, at det ville blive svært at styre helt uden om Putin.

»Jeg er sikker på, at jeg vil se ham. Han vil være der,« sagde den amerikanske præsident under sit besøg i Polen.