I en artikelserie om den såkaldte FE-sag om Forsvarets Efterretningstjeneste har Berlingske gennem en lang periode kulegravet, hvad der er op og ned. Sagen er kompliceret og har taget flere overraskende drejninger. Derfor først et resumé, inden vi kommer til artiklerne:
Resumé: FE-sagen udspringer af et internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, hvorvidt FE sammen med den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency indhenter for mange danske data via et engang tophemmeligt samarbejde om at tappe data fra søkabler under København. Opgøret om de danske data har været en intern strid i FE i mange år. Striden kulminerede med, at én af de interne kritikere ansat i FE endte med at indsamle og udlevere omfattende materiale til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Og dette førte til, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i pressemeddelelse i august 2020 rejste uhørt hård kritik af FE, blandt andet om risiko for uberettiget indhentning mod danske statsborgere. Den uhørt hårde kritik førte til hjemsendelse af FEs ledelse, heriblandt FE-chef Lars Findsen. Knap halvandet år senere blev hele FE-ledelsen pure frikendt af en undersøgelseskommission. Der var alligevel intet at komme efter. Trods frifindelsen tog sagen en markant drejning i december 2021, da det kom frem, at flere efterretningsansatte var sigtet for læk af statshemmeligheder. Lars Findsen var blandt de sigtede og sad varetægtsfængslet. Samtidig drog efterretningstjenesterne ud til udvalgte medier og advarede dem om at skrive om FE-sagen og andre sager om de hemmelige tjenester, ligesom myndighederne tilskyndede flere journalister til at vidne i FE-sagen. Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev sigtet for læk af statshemmeligheder. Myndighederne mørklagde fuldstændig straffesagen mod Lars Findsen.
Således en kort gennemgang. I en artikelserie har Berlingske kulegravet, hvad der ligger bag anklagerne mod Lars Findsen. Vi har også undersøgt, hvad myndighederne har oplyst Folketinget om sagen.
Her følger en oversigt over udvalgte artikler.
God læselyst.
20. marts 2022: Vi undersøgte indledningsvist, hvad der lå bag sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Vi kunne fastslå, at Claus Hjort Frederiksen alene var sigtet for offentlige medieudtalelser. Vi fik adgang til de konkrete udtalelser i sigtelsen og kunne derfor udvælge de mest kontroversielle udsagn om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde og holde dem op imod, hvad der allerede var sagt offentligt, fordi dette kan have stor betydning for, om Claus Hjort Frederiksen havde lækket fortrolige oplysninger. Det kan du læse om her.
23. maj 2022: Vi lavede også et større interview med tidligere PET-chef Jakob Scharf om Findsen-sagen. Hans hovedpointe var, at Danmark helt uhørt var i gang med at indføre hemmelig retspleje, som du kan læse om her.
26. juni 2022: Som det første medie gav vi efter omfattende research et indblik i, hvad Lars Findsen konkret var sigtet for. Vi fortalte, at det handlede om samtaler med journalister og nærtstående, og hvordan Lars Findsens relation var til personerne i sigtelsen. I samme gennemgang berørte vi for første gang, at myndighederne under politiske briefinger havde delt intime oplysninger om Lars Findsen med udvalgte toppolitikere. Det kan du læse om her.
27. juni 2022: Juraprofessorer vurderede, at sagen mod Lars Findsen så spinkel ud. Eksperterne var stærkt kritiske over for, at myndighederne havde delt meget personlige oplysninger om Lars Findsen. Det kan du læse om her.
27. juni 2022: Flere partier og politikere reagerede på vores afdækning af sigtelsen, heriblandt enkelte partiledere, som endda havde modtaget en briefing af PET og Justitsministeriet om sagen. De rejste højst bemærkelsesværdigt tvivl om, hvorvidt briefingerne havde været fyldestgørende. Det kan du læse om her.
29. juni 2022: Vi fortalte, at Lars Findsen under de politiske briefinger var blevet fremstillet som en cykeltyv. Det kan du læse om her.
2. september 2022: Vi bragte et udførligt interview med justitsminister Mattias Tesfaye (S) om FE-sagen. Det var første og eneste gang, ministeren har givet et egentlig interview om FE-sagen. Justitsministeren ville dog ikke gå konkret eller detaljeret ind i straffesagen. Hans hovedbudskab var, at alt i PET og Justitsministeriet var kørt efter bogen. Det kan du læse om her.
7. september 2022: Vi kunne fortælle, at det var PET, som førte ordet under de politiske briefinger, og at PET’s chef, Finn Borch Andersen, under briefingerne orienterede udvalgte partiledere om konkrete detaljer fra Lars Findsens sexliv. Artiklen udløste voldsom debat. Det kan du læse om her.
7. september 2022: Du kan få et kig ind i maskinrummet hos Berlingske om blandt andet vores etiske og juridiske overvejelser bag den opsigtsvækkende artikel her.
8. september 2022: Helt usædvanligt reagerede og kommenterede PET på den kritiske artikel om PET. PET-chef Finn Borch Andersen sagde sågar, at han godt kunne forstå, at sagen gav anledning til debat: »Sådan må og skal det være i et åbent og demokratisk samfund«, lød kommentaren fra PET-chefen. Det kan du læse her.
9. september 2022: Partileder Lars Løkke Rasmussen (M) fastslog nu uden omsvøb, at myndighederne gav ham en forkert fremstilling af sagen om Lars Findsen, og at det under de politiske briefinger ikke var relevant at viderebringe »meget private oplysninger«. Det kan du læse om her.
15. september 2022: Der var efterhånden så mange ting, der ikke stemte mellem Berlingskes afdækning og de oplysninger, toppolitikere har fået under politiske briefinger, at fire partier forlangte at se sigtelsen. DF-formand Morten Messerschmidt sagde nu også i klare vendinger, at der var noget galt med indholdet fra de politiske briefinger. Det kan du læse om her.
16. september 2022: Det vakte opsigt, at myndighederne bragte en langt mindre alvorlig paragraf i spil i sagen mod Lars Findsen, som du kan læse her.
18. oktober 2022: Vi afdækkede selve indholdet af anklageskriftet mod Lars Findsen, herunder hvilke emner anklageskrifet handler om. I artiklen blev tiltalen holdt op imod sigtelsen. Vi sammenlignede også, om oplysningerne/temaerne i anklageskriftet i forvejen var offentligt kendt, fordi dette kan spille en stor rolle for, om man kan blive dømt for at lække statshemmeligheder og bryde sin tavshedspligt. Det kan du læse om her.
19. oktober 2022: Juraeksperter vurderede på baggrund af Berlingskes dækning, at det var tvivlsomt, om Lars Findsen ville ende med at blive dømt, men understregede samtidig, at det var et åbent spørgsmål. Det kan du læse her.
21. oktober 2022: Det lignede et mønster, at myndighederne kunne finde på at fare voldsomt frem i højt profilerede sager for efterfølgende gradvist at nedtone sagens alvor, viste en gennemgang af andre sager og Findsen-sagen. Det kan du læse om her.
21. oktober 2022: Tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg trådte frem som én af de seks personer i sigtelsen og anklageskriftet mod Lars Findsen. Det kan du læse om her.
14. november 2022: Det viser sig, at der er en forbindelse mellem det store FE-kompleks og sagen om agenten Ahmed Samsam. Én af de fire personer, som oprindeligt blev sigtet for lækage i FE-sagen, er således anklaget for at have talt over sig om sagen om Ahmed Samsam. Den mangeårig PET-ansatte er forarget over, at Danmark ikke har stået ved, at Ahmed Samsam arbejdede som dansk agent og er klar til at tale ud for en undersøgelseskommission, meddeler hans advokat. Det kan du læse her.
11. december 2022: FE-sagen har i den offentlige omtale overvejende kredset om den suspenderede FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Men en kortlægning af de involverede i sagen - hjemsendte og sigtede - viser, at forløbet har haft vidtrækkende personlige og karrieremæssige konsekvenser for en række af de involverede i FE-sagen. Stort set alle har været nødt til at forlade de hemmelige tjenester, som du kan læse her.
14. december 2022: SVM-regeringen varsler i regeringsgrundlaget, at der vil komme endnu en undersøgelseskommission i FE-sagen. Men nærlæser man oplægget, er det faktisk mere interessant, hvad regeringen lægger op til ikke at undersøge. Det kan du læse om her.
30. januar 2023: En giftig udløber af FE-sagen er forløbet om den terrordømte Ahmed Samsam. Siden januar 2020 har Berlingske gradvist afdækket, at Ahmed Samsam var udsendt til Syrien for de danske efterretningstjenester PET og FE, selv om han senere fik en terrordom på otte års fængsel i Spanien. Ahmed Samsams daværende kildefører i PET er således én af de sigtede i sagskomplekset i FE-sagen. Kildeføreren er mistænkt for netop at have fortalt journalister om Samsams arbejde for de danske tjenester. I januar anbefalede tidligere departementschefer og tidligere efterretningschefer, at sagen om Ahmed Samsam blev kulegravet. Det kan du læse her og her.
9. marts 2023: I en større gennemgang af hele Samsam-sagen gennemgik Berlingske myndighedernes udlægning af sagen, som man kan læse her.
20. maj 2023: Det kommer frem, at der i 2020 og 2021 var blevet afholdt hele 13 fysiske møder mellem Ahmed Samsams advokat og PET/FE, hvor temaet var løsladelse af og kompensation til Ahmed Samsam. Det trækker yderligere i retningen af, at de hemmelige tjenesterne godt vidste, at Ahmed Samsam havde fået en uretmæssig behandling. Man kan i samme forbindelse læse et større interview med Ahmed Samsam her.
17. september 2023: FE-sagen har forgrenet sig i fire forskellige retlige forløb. Du kan få et overblik over de fire sager her.
Tilbage til forsiden af Berlingske gravegruppe.
