Politikere træder frem om mystiske briefinger med intime oplysninger om Lars Findsen

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og partiformand Morten Messerschmidt har modtaget en briefing af myndighederne om sagen mod FE-chef Lars Findsen. Begge rejser spørgsmål ved briefingens indhold.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen sår nu offentligt tvivl om, hvorvidt de politiske briefinger om Lars Findsen har været fyldestgørende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger, at han ikke har fået et fyldestgørende billede af sagen mod FE-chef Lars Findsen under myndighedernes briefing, og at det havde nedtonet sagens alvor, hvis myndighederne havde lagt alle oplysninger frem.

Dansk Folkepartis leder, Morten Messerschmidt, fremhæver, at der er en uoverensstemmelse mellem den briefing, han har fået af myndighederne om Findsen-sagen, og de seneste oplysninger om forløbet, som Berlingske har lagt frem.

Enhedslistens Rosa Lund frygter, at myndighederne har forsøgt at undergrave Lars Findsens autoritet på politiske briefinger.

Og Liberal Alliances Alex Vanopslagh betoner, at de politiske briefinger om Lars Findsen kan ligne en regulær skandale – og at en undersøgelseskommission om forløbet kun er blevet mere relevant.

Hen over den politiske midte i Folketinget bliver der rejst hård kritik af, hvad der egentlig er foregået under de politiske briefinger om sagen mod den hjemsendte og sigtede FE-chef Lars Findsen. Lars Findsen er sigtet efter straffelovens strenge paragraf 109 for at lække højt klassificerede oplysninger.

Det seneste halve år har myndighederne ad flere omgange afholdt fortrolige briefinger om Findsen-sagen for udvalgte folketingspolitikere, særligt partiledere. Justitsministeriet spiller ifølge Berlingskes oplysninger en central rolle for disse briefinger.

Men som Berlingske i går afdækkede, kan det se ud som om, de udvalgte folketingspolitikere ikke har fået et fyldestgørende eller retvisende billede af sagen under de politiske briefinger. Resultatet er, at lovgiverne generelt er blevet efterladt med et indtryk af, at sagen er mere alvorlig, end det reelt er tilfældet.

Det skyldes ifølge Berlingskes oplysninger, at myndighederne under møderne eksempelvis ikke har givet et retvisende billede af Lars Findsens relation til nogle af de personer, som optræder i sigtelsen, og at man har lagt konkrete eksempler fra efterforskningen frem for politikerne i en misvisende kontekst.

Desuden fremgik det også af Berlingskes gennemgang af forløbet søndag, at man under de politiske briefinger har præsenteret politikerne for meget personfølsomme oplysninger om Lars Findsen, herunder intime oplysninger.

Politikere problematiserer briefinger

Disse oplysninger skulle ifølge Berlingskes oplysninger forklare politikerne, hvorfor Lars Findsen var uegnet som FE-chef og potentielt sårbar over for afpresning. Men – som juraprofessorer har fremhævet – burde de intime oplysninger have været adresseret i tjenstligt regi, hvis oplysningerne var relevante. Og ifølge Berlingskes oplysninger indgår flere af de oplysninger fra Lars Findsens privatliv, som politikerne er blevet præsenteret for, slet ikke som en del af sigtelsen mod Lars Findsen – og har under alle omstændigheder næppe noget med straffelovens paragraf 109 at gøre.

De nye oplysninger om sagen får i dag politikere til at rejse tvivl om, hvorvidt briefingerne er blevet brugt til at forstørre sagens alvor over for Folketinget.

Tidligere statsminister og partistifter bag Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er blandt de udvalgte politikere, som har fået en briefing om Findsen-sagen.

Begge er yderst forsigtige med deres udtalelser, fordi briefingerne er fortrolige.

»Man kan måske sige, at jeg ikke fik et fyldestgørende billede af sagen under briefingen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Morten Messerschmidt siger, at der er »nogle ender, jeg ikke kan få til at mødes«.

Det beskidte vasketøj

Forud for en briefing om Findsen-sagen, som fandt sted i Justitsministeriet i begyndelsen af februar i år, havde Lars Løkke Rasmussen udtalt sig kritisk om håndteringen af FE-sagen i P1 Morgen. På den baggrund blev han tilbudt en baggrundsbriefing om sagen, forklarer Lars Løkke Rasmussen. Tre myndighedspersoner deltog på mødet.

»Indtil da byggede min viden om sagen på min embedsperiode som statsminister, og jeg ville ikke gå rundt og kritisere regeringen, hvis min viden viste sig at være forældet og ikke dækkende. Så jeg takkede ja,« siger Lars Løkke Rasmussen i et interview med Berlingske.

Men briefingen gjorde ham ikke meget klogere.

»Der er intet fra briefingen, som rokkede ved min grundlæggende opfattelse af, at hele forløbet har været håndteret forkert. Man skal ikke hænge sit beskidte vasketøj op til offentlig skue i den slags sager. Man er nødt til at håndtere den type sager diskret, medmindre der ikke er nogen anden udvej,« siger Lars Løkke Rasmussen.

En lang række eksperter og tidligere topembedsmænd har netop kritiseret myndighederne og regeringens håndtering af FE-sagen, blandt andet med henvisning til, at man har skabt stor opmærksomhed om efterretningstjenestens arbejde og eskaleret sagen i stedet for at dæmpe den.

Lars Findsen er sigtet efter straffelovens paragraf 109, som kan udløse op til 12 års fængsel. Han har en sjælden fortid som chef for Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriets departementschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Søndag afdækkede Berlingske det overordnede indhold i sigtelsen mod FE-chef Lars Findsen. Sigtelsen bygger altovervejende på Lars Findsens samtaler med to journalister og fire nærtstående. Berlingske fortalte også, at der under de politiske briefinger til udvalgte politikere på Christiansborg blev delt stærkt personfølsomme oplysninger om Lars Findsen, som er indhentet fra den totalovervågning, han var blevet udsat for gennem mange måneder.

Lars Løkke Rasmussen vil hverken be- eller afkræfte Berlingskes nye oplysninger om sagen.

»Så vil jeg jo selv gøre mig skyldig i at bryde fortrolighed. Men hvis indholdet i sigtelsen matcher det, I nu lægger frem, så bekræfter det bare, at man skulle have håndteret sagen grundlæggende anderledes. Man har skudt gråspurve med kanoner,« siger Lars Løkke Rasmussen.

»I Danmark fører vi ikke straffesager mod spionchefer«

Både tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og FE-chef Lars Findsen er sigtet efter straffelovens strenge paragraf 109, som kan udløse op til 12 års fængsel. Derudover er yderligere to medarbejdere fra efterretningstjenesterne mistænkt for at have lækket oplysninger.

»Jeg har intet fået at vide i denne sag, som berettiger, at man håndterer den gennem domstolssystemet. I et land som Danmark fører man altså ikke straffesager mod vores egne spionchefer, medmindre det er tvingende nødvendigt, og det er der efter min mening ikke noget, der tyder på i denne sag. Det er ikke en god måde at håndtere rigets hemmeligheder på,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han afviser at kommentere, om der under hans briefing blev delt personfølsomme oplysninger om Lars Findsen:

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Han tilføjer dog:

»Men det er efterfølgende gået op for mig, at der er ting på briefingen, der ikke blev sagt,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Altså ting på briefingen, som ikke blev sagt, men som du gerne ville have haft at vide under briefingen?

»Ja,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvad?

»Det kan jeg ikke komme nærmere ind på. Jeg kan bare sige, at jeg er bekymret over den måde, som den her sag har været håndteret på, og det er jeg stadig.«

Men hvad er det, du ikke fik at vide under briefingen?

»Det vil jeg ikke kommentere. Man kan måske sige, at jeg ikke fik et fyldestgørende billede af sagen under briefingen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvis du havde fået et fyldestgørende billede af sagen under briefingen, havde det så afdramatiseret dit samlede indtryk af sagens alvor?

»Ja,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvordan er det efter briefingen gået op for dig, at du ikke fik et fyldestgørende billede af sagen under briefingen?

»Grundlæggende ved at samle mit eget billede af sagen, blandt andet ved at tage en dialog med nogle af de mennesker, som har været genstand for briefingen.«

Er det ikke et ret stort problem, at Folketinget ikke får retvisende briefinger om så stor en sag?

»Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Spørgsmål på vej til justitsministeren

Søndag kom det også frem, at sigtelsen mod Lars Findsen omfatter i alt fire samtaler med to journalister og fire samtaler mellem Lars Findsen og henholdsvis hans mor, bror, kæreste og en ven/tidligere kollega. Det niende punkt i sigtelsen handler om en konkret artikel i Berlingske fra 2020, som oprullede det dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra søkabler.

Morten Messerschmidt (DF) vil have justitsminister Mattias Tesfaye (S) til at forklare sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er også blandt de udvalgte politikere, som har modtaget en fortrolig orientering om sagen.

»Jeg kan bekræfte, at jeg har deltaget i en briefing om Lars Findsen, og at det, I lægger frem, giver anledning til, at jeg må rejse spørgsmål over for justitsministeren, om de fakta I fremlægger, i forhold til den briefing jeg har fået,« siger Morten Messerschmidt.

Fordi der er en diskrepans mellem briefingen og det, vi lægger frem?

»Det er i hvert fald nogle ting, der undrer mig, men det kommer jeg ikke til at gå nærmere ind i nu,« siger Morten Messerschmidt.

Han vil ikke oplyse, hvem der deltog under briefingen.

Blev der lagt personfølsomme oplysninger frem om Lars Findsen under briefingen?

»Jeg kommer ikke til at svare på, hvad vi har fået at vide under en fortrolig briefing,« siger Morten Messerschmidt.

Men der er noget, der skurrer mellem oplysningerne i vores artikel og din briefing?

»Ja, der er nogle ting og nogle ender, jeg ikke kan få til at mødes. Det er jeg nødt til at tale med justitsministeren om,« siger Morten Messerschmidt.

Måske skandalesag af rang

FE-sagen tager afsæt i det engang hemmelige samarbejde mellem amerikanske NSA og danske FE. Sagen har ført til hjemsendelser af højtplacerede FE-folk og anholdelser af efterretningsansatte.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh taler om en potentiel skandale af rang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, er ikke blandt de politikere, der er blevet tilbudt en briefing om Lars Findsen-sagen.

»Men når jeg læser Berlingskes artikel, tyder det på, at man har delt ikke-sagsrelaterede intime oplysninger om Lars Findsen for at undergrave ham,« siger Alex Vanopslagh:

»Hvis det er tilfældet, er det en skandale af rang.«

Hele FE-sagen, herunder behandlingen af den hjemsendte FE-chef, lugter ifølge Alex Vanopslagh af, at regeringen og myndigheder har handlet »febrilsk og uigennemtænkt«.

»Hvis de private oplysninger ikke er relevante for sigtelsen – hvad det tyder på ud fra Berlingskes artikel – er det grænseoverskridende og problematisk i forhold til retssikkerheden, at en højtstående embedsmand får delt så private oplysninger,« siger han.

Hermetisk lukket

Endnu et problem er ifølge LAs politiske leder mørklægningen af hele forløbet.

»Hvis embedsværket eller regeringen har misbrugt deres magt, skal vi som opposition kunne komme efter regeringen, men det kan vi ikke, fordi den er hermetisk lukket.«

Alex Vanopslagh har tidligere foreslået, at Folketinget nedsætter en kommission til at undersøge regeringens rolle i den samlede FE-sag:

»En kommission er bestemt ikke mindre relevant efter Berlingskes afdækning af sagen.«

Ser man omvendt sagen med myndighedernes øjne, kan der så være den mulighed, at personfølsomme oplysninger faktisk gør Lars Findsen sårbar over for afpresning, og at oplysningerne derfor er relevante for de udvalgte politikere?

»Det kan være, men så er det relevant i en anden sammenhæng, og så må man dele det klart og tydeligt op,« siger Alex Vanopslagh.

Bag dobbelt lukkede døre

Søndag henviste justitsminister Mattias Tesfaye (S) til, at anklagemyndigheden i forbindelse med løsladelsen af Lars Findsens i februar 2022 opretholdt sigtelsen, og at efterforskningen fortsætter. Ministeren påpegede, at anklagemyndigheden har henvist til, at landsretten fandt, at der var begrundet mistanke om, at Lars Findsen har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 109.

»Sagen går således sin videre gang i retssystemet på sædvanlig vis. Da der er tale om en verserende straffesag, der tilmed har kørt for dobbelt lukkede døre, har jeg derfor heller ingen yderligere kommentarer,« udtalte Mattias Tesfaye.

Enhedslisten Rosa Lund frygter, at myndighederne har brugt de politiske briefinger til at undergrave FE-chef Lars Findsens ry og rygte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Justitsministeren skrev videre, at han ikke kommer til at oplyse, hvilke fortrolige drøftelser der måtte have været med Folketingets partier.

»Fortrolige møder er i sagens natur fortrolige,« fremhæver Mattias Tesfaye.

I et generelt skriftligt svar lød det desuden fra Justitsministeriet:

»Generelt kan Justitsministeriet oplyse, at det er almindeligt antaget, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til for eksempel visse folketingsmedlemmer, når oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for eksempelvis parlamentarisk kontrol.«

I gang med undergrave Findsen?

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, har ikke deltaget i nogen briefing om sagen mod FE-chef Lars Findsen, og hun er ikke bekendt med, at medlemmer fra Enhedslisten har fået en briefing.

»Hvis Berlingskes oplysninger står til troende, er det kritisabelt og uprofessionelt, at myndigheder har delt følsomme og private oplysninger om Lars Findsen,« siger Rosa Lund.

For, hvad er pointen med det, spørger Rosa Lund:

»Det efterlader netop et rum til, at man kun selv kan gætte. Man kan frygte, at pointen med det er, at man vil undergrave Lars Findsens autoritet og hans gode ry og rygte.«

Læs mere:

Læs Berlingskes store gennemgang af sagen her.