Artiklen er udgivet første gang 20. marts 2022.
Der er ikke andet i sagen.
Det er udelukkende udtalelser i offentliggjorte interview med aviser, tv-kanaler og radioprogrammer, som udgør bevismaterialet bag mistanken om landsskadelig virksomhed, der siden 20. december 2021 har hængt som en sort sky over Claus Hjort Frederiksen (V).
Det erfarer Berlingske.
Den 74-årige toppolitiker fra Venstre bekræfter det derudover selv i et interview med Berlingske, hvor nye detaljer om sagen også kommer frem:
»Min sigtelse handler kun om de offentlige udtalelser,« siger Claus Hjort Frederiksen.
»Det kan jeg bekræfte et hundrede procent.«
Kernen i sagen om Hjorts påståede landsskadelige virksomhed er V-politikerens udtalelser om et årelangt samarbejde mellem amerikanske National Security Agency (NSA) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at tappe rådata fra danske søkabler.
Berlingske har gennemgået de medieoptrædener, hvor Hjort Frederiksen går længst i sine udtalelser, og sammenlignet disse udtalelser med allerede offentlige og tidligere afdækkede oplysninger.
På den baggrund vurderer juraprofessorer, at der reelt er tale om en offentlig hemmelighed – og at Hjort derfor står med en god sag. Den tidligere forsvarsminister er sigtet efter straffelovens paragraf 109.
»Det kan umiddelbart være svært at se, at Claus Hjort har forbrudt sig imod straffelovens paragraf 109, der direkte handler om at røbe statshemmeligheder,« vurderer Lasse Lund Madsen, juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i strafferet:
»Man skal i hvert fald have luppen frem for at finde en forskel mellem det, han har sagt, og det, der allerede var offentligt kendt og omtalt, ikke mindst i Information tilbage i 2014 på baggrund af Snowden-lækket.«
I en række interview mere end indikerede Claus Hjort Frederiksen i september 2020, at FE og NSA samarbejdede om at tappe rådata fra undersøiske kabler i Danmark, og at det samarbejde var omdrejningspunktet i FE-sagen:
»Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de her ting, men det er i princippet det, vi taler om,« sagde han eksempelvis til Weekendavisens podcast Avistid 11. september 2020.
Fra Rusland til Frankrig
Hjort fortalte også, hvordan udenrigsefterretningstjenesten FE var opmærksom på at undgå at indhente oplysninger om danskere.
»For når vi taler om det her, er det måske kommunikation fra Kina eller Rusland til én i Frankrig, og der kan smutte et dansk telefonnummer eller en dansk ip-adresse igennem. Det drejer sig jo om hundreder af tusinder af informationer, der suser gennem det her system hver dag,« sagde han eksempelvis til Berlingske.
Halvandet år senere – ved udgangen af 2021, efter at FE-kommissionen havde frikendt FE for kritik – bekræftede Hjort Frederiksen endnu engang både over for DR og TV 2 eksistensen af det dansk-amerikanske samarbejde.
Få dage senere, 20. december, blev han sigtet. Anklagemyndigheden og Østjyllands Politi vurderede nu hans udtalelser som lækage af statshemmeligheder og en overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om landsskadelig virksomhed, som kan straffes med op til 12 års fængsel.
Men holder det?
Sag mod Scharf i spil
Ifølge professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet er det afgørende i sagen mod Claus Hjort Frederiksen, »om domstolene vil lægge vægt på, at der i det væsentlige er tale om oplysninger, som i forvejen var almindelig kendt i kraft af den forudgående dækning i medierne fra 2013 og fremefter«.
Vestergaard henviser til landsrettens dom i sagen mod tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste Jakob Scharf, som de facto blev frikendt i en sag kørt efter en mildere paragraf om brud på tavshedspligt.
Også i Scharf-sagen var det et springende punkt, om det overhovedet var hemmeligheder, han fortalte i bogen »Syv år for PET«. Landsretten slog i den dom fast, at også avisartikler – og altså ikke kun oplysninger fra myndigheder – skulle tages i betragtning i vurderingen af, hvad der skal regnes for offentlig tilgængelig viden:
»For så vidt angår oplysninger, der har været offentliggjort af andre end PET, må det tillægges betydning, dels hvem der har offentliggjort oplysningerne, dels hvilket omfang en tidligere medieomtale eller anden offentlig omtale har haft,« lyder det blandt andet i dommen.
»Efter retspraksis er der ikke tale om en overtrædelse af tavshedspligt, hvis oplysningerne allerede var almindelig kendt,« vurderer Jørn Vestergaard netop med henvisning til Scharf-dommen.
Det samme bemærker juraprofessor Lasse Lund Madsen:
»Der er en parallelitet i de to sager, og det understreger også den svækkede sag imod Hjort.«
Komiske Ali
Lasse Lund Madsen peger på, at anklagemyndigheden formentlig vil hæfte sig ved, at Claus Hjort i sin egenskab af tidligere minister med ansvar for FE har et særligt ansvar for at holde tand for tunge, og at han nu offentligt har valideret oplysningerne:
»Det er imidlertid vanskeligt at sige, hvilken selvstændig bærekraft et sådant argument vil have i lyset af, at oplysningerne netop var offentligt tilgængelige. Der må trods alt være en grænse for, i hvilket omfang tidligere ministre er strafferetligt forpligtede til at spille 'Komiske Ali' under aktuelle samfundsmæssige debatter«.
Claus Hjort Frederiksen fortæller til Berlingske, hvordan han selv 10. februar i år blev endegyldigt klar over, at sigtelsen imod ham alene omhandlede hans udtalelser i medier.
Den dag deltog Claus Hjort Frederiksen sammen med sin advokat, René Offersen, i en cirka to timer lang afhøring i på politistationen i Gentofte med en repræsentant fra Østjyllands Politi og PET.
»Jeg er ikke sigtet for noget, offentligheden ikke tidligere har hørt,« siger Claus Hjort Frederiksen i dag.
Claus Hjort Frederiksen oplyser, at de to politifolk under afhøringen 10. februar havde medbragt en mappe med relevante avisartikler.
»Så spurgte de: Vil du gøre det igen? Jeg svarede: Ja, anytime. Det er en politisk sag, og jeg forbeholder mig retten til at kritisere regeringen for håndteringen af sagen. Afhøringen kredsede især om teknikken bag, hvordan FE filtrerer indsamlede oplysninger. Min advokat og jeg argumenterede for, at jeg ikke var gået over stregen, fordi oplysningerne var offentligt kendt, og så endte det med, at de ville undersøge det nærmere og aflevere en rapport til anklagemyndigheden.«
Tvetydighedens bekræftelse
At Hjort Frederiksen i dag er mistænkt for at oplyse fortrolige oplysninger, er på sin vis paradoksalt. Hans oprindelige kritik 10. og 11. september 2020 handlede nemlig om, at regeringen ikke kunne finde ud af at håndtere fortrolighed. Kritikken gik således på, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne – og regeringens mulige indblanding – havde udløst historisk stort fokus på efterretningstjenesternes arbejde.
Men i flere interview i efteråret 2020 fortalte Hjort Frederiksen også, at kabelsamarbejdet indebar, at man måtte sortere i de omfattende mængder oplysninger. Altså, reelt en bekræftelse af, at samarbejdet eksisterede.
»De datastrømme, der kører, og som man ser på, lægger filtre ind, så danske ip-adresser og telefonnumre bliver siet fra,« sagde Claus Hjort Frederiksen eksempelvis til Weekendavisen.
Hvorefter han anvendte det klassiske greb med at afvise at ville bekræfte noget – men gjorde det i selvsamme sætning:
»Jeg kan ikke gå ind og bekræfte de her ting, men det er i princippet det, vi taler om.«
Under alle omstændigheder oplyste han, at man som forsvarsminister bliver orienteret om kabelsamarbejdet, og at han havde deltaget i diskussioner med Tilsynet for Efterretningstjenesterne om samarbejdets store betydning.
Ingen kunne være i tvivl.
Også over for Jyllands-Posten i midten af september 2020 – som noget opsigtsvækkende valgte ikke at bringe interviewet dengang, men først publicerede det mere end et år senere – var man heller ikke i tvivl om, at sagen handlede om »kabelaflytning«.
I Berlingske italesatte han ligeledes den årelange konflikt mellem FE og TET, som hele skandaleforløbet formentlig tager afsæt i, nemlig om FE er god nok til at sikre, at udenrigsefterretningstjenesten ikke indsamler oplysninger om danskere i strid med reglerne.
Også her bekræftede Hjort Frederiksen, at man som forsvarsminister bliver »orienteret omkring de her ting, fordi det er så vitalt«. Han benyttede igen tvetydighedens bekræftelse som greb, da Berlingske spurgte, om han kunne huske, da han selv blev orienteret om aftalen som forsvarsminister:
»Ja, det kan jeg godt. Men det vil jeg ikke fortælle om.«
Hjort Frederiksen gjorde det også klart, at der var tale om en gammel strid mellem efterretningstjenesten og tilsynet, som han selv som forsvarsminister havde investeret i over for tilsynet:
»Specielt jeg har ellers haft møde med dem og forsøgt at forklare, at vi her er inde på noget vitalt.«
Opsummerende om Claus Hjort Frederiksens udtalelser i efteråret 2020:
Der fandtes et kabelsamarbejde med amerikanerne.
FE og TET var åbenlyst ikke enige om, hvorvidt dette samarbejde foregik efter bogen.
Den underliggende strid handlede blandt andet om, hvorvidt FEs filtre var gode nok til at sikre, at data om danskere blev frasorteret i et omfang, så FE overholdt loven.
I sig selv et opsigtsvækkende budskab fra en tidligere forsvarsminister.
Information ramte plet i 2014
Men da Claus Hjort Frederiksen udtalte sig om kabelsamarbejdet i september 2020, var samarbejdet allerede grundigt omtalt i flere medier.
Tilbage i 2014 beskrev Dagbladet Information med afsæt i lækkede dokumenter fra whistleblower Edward Snowden det hemmelige samarbejde mellem FE og NSA om at tappe fiberkabler. Her fremgik det, at USA opfattede Danmark som en »særlig vigtig samarbejdspartner«.
Og endnu mere bemærkelsesværdigt – i lyset af, hvad vi ved i dag: Allerede i den helt tidligere dækning i Information sommeren 2014 blev det faktisk grundigt diskuteret, om tapningen af data på dansk grund også kunne indeholde oplysninger om danskere, og hvilke filtre man benyttede til at imødegå problemstillingen:
»Visse retningslinjer skal forhindre den amerikanske efterretningstjeneste i at udnytte adgangen i et partnerland til at spionere direkte imod landets borgere,« som det fremgik af NSA-dokumenter. Men også, at der fandtes »undtagelser«.
Kort sagt: Bryder FE reglerne, når danskere ryger med i nettet? Gør FE nok for at forhindre det?
Det vil sige helt samme debat, som Claus Hjort Frederiksen seks år senere kastede sig ud i – og som formentlig er blandt de væsentligste årsager til TETS opgør med FE og dermed hele det efterfølgende skandaleforløb med FE-chef Lars Findsen bag tremmer og sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen.
Det er også væsentligt, at både Weekendavisen og DR i artikler i 2020 havde kædet FE-sagen sammen med kabelsamarbejdet, inden Claus Hjort Frederiksen udtalte sig første gang om FE-sagen.
FE og TET har i øvrigt selv i en række offentliggjorte rapporter beskrevet problematikken om søgning i milliarder af metadata. »FE foretager derfor filtrering og frasortering af det indhentede materiale«, skrev FE allerede i sin årsberetning i 2013-2014.
Komikkens skær
Jacob Kaarsbo er tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste. Han når også frem til, at Hjort Frederiksen kun har udtalt sig om allerede kendte oplysninger.
»Det er korrekt, som Claus Hjort siger, at der er sagt og skrevet meget om det forhold igennem tiden. Og hvis du læser tilsynets pressemeddelelse, er der også flere af punkterne, der antyder de samme forhold. På den måde er det korrekt, når Claus Hjort siger, at de forhold, han har beskrevet, også har været offentligt beskrevet.«
Dermed er der også tale om en ganske tvivlsom anklage, vurderer Rasmus Mariager, der er professor i dansk udenrigspolitik og tidligere har været ansat ved PET-kommissionen:
»Når det så viser sig, at han alene er sigtet for offentlige udtalelser, må man sige, at sigtelsen imod ham er meget voldsom,« konstaterer han.
De nye oplysninger i sagen får samtidig flere sagkyndige til at kræve åbenhed om forløbet. Der er behov for at klarlægge regeringens indblanding i sigtelsen af Claus Hjort Frederiksen, lyder det:
»Det, at sagen øjensynligt alene handler om offentligt tilgængeligt materiale og udtalelser, understreger det barokke i det hemmelighedskræmmeri, der er om sagen,« siger juraprofessor Lasse Lund Madsen.
»Det får jo komikkens skær, når oplysningerne skal forsegles i låste kufferter og ikke må deles med Folketinget eller offentligheden i øvrigt.«
»Samtidig kan man godt argumentere for, at Hjort i et vist omfang har været nødt til at videregive oplysninger for på meningsfuld vis at kunne deltage i debatten om regeringens håndtering af sagen. Man kan så altid diskutere, hvor elegant han har gebærdet sig. Men der er forskel på at optræde klodset og så være kriminel,« siger Lasse Lund Madsen.
Gummistemplet Nick Hækkerup
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard anbefaler også, at der kommer klarhed over regeringens rolle i forløbet.
»Det må være ønskeligt med rene linjer om, hvordan justitsministeren og regeringen har været inddraget i forløbet. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er der ingen tvivl om, at justitsministeren har beføjelse til at blande sig i sager af denne karakter. Det virker ikke overbevisende, at ministeren giver indtryk af, at han bare er et gummistempel,« lyder det fra Jørn Vestergaard.
Det har blandt andet vakt opsigt i forløbet, at lige præcis justitsminister Nick Hækkerup (S) angiveligt har kontaktet Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, for at få lagt en dæmper på Claus Hjort Frederiksen.
Også Claus Hjort Frederiksens advokat, René Offersen, ønsker, at regeringen træder i karakter:
»Justitsministeren må tage ansvar. Hvis der skal føres noget så fremmed som en straffesag om landsskadelig virksomhed mod en oppositionspolitiker, som kritiserer den regering, han selv er en del af, så holder det ikke, at Nick Hækkerup reducerer sig selv til et gummistempel,« siger René Offersen.
Risiko for ny sigtelse
Politiets Efterretningstjeneste (PET) ønsker ikke at udtale sig til denne artikel, men henviser til Østjyllands Politi. Østjyllands Politi har »ingen kommentarer«.
Forsvarets Efterretningstjeneste har heller ingen kommentarer.
Statsministeriet henviser til til Justitsministeriet, hvor justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser, at han eller andre i regeringen har blandet sig i eventuelle efterforskningsskridt eller sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen.
»Nu arbejder retssystemet. Myndighederne skal gøre deres arbejde, og i sidste ende vil det, hvis der rejses tiltale, være op til domstolene at afgøre konkrete straffesager. Det vil jeg opfordre til, at alle respekterer,« skriver justitsministeren i en e-mail til Berlingske, hvor han i øvrigt ikke vil oplyse, hvilke fortrolige drøftelser han har haft med Folketingets partier eller partiledere om sager vedrørende efterretningstjenesterne.
»Men det er alment kendt, at partiledere efter omstændighederne bliver orienteret i væsentlige sager. Sådanne politiske orienteringer indebærer ikke indblanding i myndighedernes arbejde.«
I februar i år skrev Claus Hjort Frederiksen på Facebook, at sagen handlede om »avisartikler og debatter foregået i fuld offentlighed«. Samme budskab kom frem i et større interview med Hjort Frederiksen i Politiken i begyndelsen af marts. Her appellerede han også til, at anklagemyndigheden ved en eventuel retssag fastholdt den strenge paragraf i straffeloven. Altså, et enten-eller.
Selv erkender Claus Hjort Frederiksen i dag, at han gør sig sårbar ved at blive ved med at udtale sig i sagen.
»Jeg risikerer at blive sigtet igen ved at gentage forbrydelsen. Men der er jeg bare nødt til at sige, at jeg er politiker, og denne sag handler for mig om, at jeg som politiker fuldt legitimt ønsker at kritisere regeringens håndteringen af en sag. Det er meget magtpåliggende for mig, at det ikke var mig, der gik ud først,« siger Claus Hjort Frederiksen.
