Lars Findsen blev anholdt på næsten samme kontante måde, som man bruger over for de terrorister, han gennem årtiers karriere har været med til at bremse.
Onsdag 8. december 2021 om formiddagen landede chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Københavns Lufthavn. Lars Findsen vendte hjem fra en arbejdsrejse i Nordmakedonien. I 16 måneder havde han været hjemsendt som FE-chef på grund af hård kritik af den udenrigs- og militære efterretningstjeneste, Lars Findsen stod i spidsen for.
Imens bistod han med andre opgaver og havde i december 2021 bidraget til at opbygge Nordmakedoniens efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Hans faglige indsigt byggede blandt andet på den unikke kombination af at have været chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarsministeriets departementschef og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Men modtagelsen i Københavns Lufthavn den decemberformiddag tog en uventet drejning for Lars Findsen. Ude ved gaten ventede folk fra Politiets Aktionsstyrke, AKS. Det er dem, politiet også indsætter, når man skal have pacificeret terrorister som Omar Abdel Hamid El-Hussein fra Krudttønden eller Mesa Hodzic, der skød to politimænd på Christiania.
Lars Findsen blev i fuld offentlighed ført gennem lufthavnens endeløse gange, ned forbi de rumlende bagagebånd og ud i tolden, hvor flere politifolk fra AKS opholdt sig. Herfra blev han fragtet til politistationen i Gentofte, fik mulighed for at rådføre sig med en advokat og afgive forklaring. Om natten blev han kørt til Vestre Fængsel i Kongens Enghave i København, hvor man bliver grundigt kropsvisiteret. Derefter ført ind i en celle.
Lars Findsen endte med at sidde 71 dage bag tremmer, overvejende i Hillerød Arrest. Han er fortsat sigtet efter straffelovens strenge paragraf 109 om læk af statshemmeligheder, som kan udløse op til 12 års fængsel.
Men hvad har Lars Findsen gjort? Hvem kan han have lækket fortrolige oplysninger til?
Det retlige forløb har været fuldstændigt mørklagt.
Kunne Lars Findsen – som der offentligt er blevet spekuleret i – ligefrem have smuglet topfortrolige dokumenter ud fra sin arbejdsplads og overdraget dem til en fjendtlig nation, når anklagemyndigheden for første gang i 42 år bragte straffelovens meget hårde paragraf 109 i spil?
I den offentlige debat er anholdelserne af Lars Findsen blevet kædet sammen med den verserende skandalesag om Forsvarets Efterretningstjeneste. Forløbet tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og National Security Agency (NSA) om at tappe data fra undersøiske kabler under København. Sagen har ført til hjemsendelser af højtplacerede FE-folk, anholdelser af efterretningsansatte og en sigtelse mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Det er også kommet frem, at Lars Findsen har været totalovervåget af PET, og at Østre Landsret undervejs i spørgsmålet om varetægtsfængsling har taget stilling til ni forskellige forhold i sigtelsen. Østre Landsret vurderede, at der var »begrundet mistanke« om, at Lars Findsen i seks af de ni forhold har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Underforstået: ikke i de tre øvrige forhold.
Derudover ved offentligheden groft sagt intet.
Briefinger til udvalgte politikere
Berlingske har over en længere periode researchet forløbet. Vi har læst dokumenter om sagen, og vi har talt med mere end 40 personer, som på forskelligt niveau har indsigt i forløbet. På den baggrund kan vi give et indblik i, hvad sigtelsen mod Lars Findsen handler om. Juraprofessorer vurderer, at Berlingskes oplysninger tegner et billede af en tilsyneladende spinkel sag, og at det i sig selv er tankevækkende, at man overhovedet har bragt paragraf 109 i spil.
Måske mere opsigtsvækkende: På Christiansborg er der i 2022 givet briefinger om Lars Findsen-sagen til udvalgte og særligt betroede politikere. Målet med disse briefinger var at give et unikt indblik i forløbet og vise sagens alvor. Men det er ikke støvede paragraffer og tør jura fra briefingerne, der har rodfæstet sig i flere politikere.
De har snarere hæftet sig ved, at myndighederne under disse briefinger har delt stærkt personfølsomme oplysninger om Lars Findsen, herunder intime oplysninger.
Derudover er politikerne også blevet efterladt med et indtryk af Lars Findsens relation til nogle af de involverede personer i sigtelsen, hvor man i høj grad kan diskutere, om fremstillingen af relationen er retvisende, erfarer Berlingske.
Sagt ufiltreret: Det kan se ud, som om myndighederne ikke har givet et fyldestgørende billede af sagen til Folketinget, og at politikerne samlet set er blevet efterladt med et indtryk af, at sagen er mere alvorlig, end det reelt er tilfældet.
Juraprofessorer er meget kritiske over for, at Folketinget overhovedet har fået overbragt meget private oplysninger om Lars Findsen, ligesom Lars Findsens advokat understreger, at der næppe er sagligt belæg for at have delt personfølsomme oplysninger om hans klient.
Sigtelsen først.
Sigtelsen består som nævnt af ni forhold. To forhold handler om, at Lars Findsen har ført samtaler med én journalist; to andre forhold handler om, at han har ført samtaler med en anden journalist. De to journalister er fra to forskellige større medier.
Fire andre forhold handler om, at Lars Findsen har haft samtaler eller er mødtes med henholdsvis sin mor, sin bror, sin kæreste og en mangeårig ven/tidligere kollega og har omtalt eller diskuteret FE-sagen, herunder pressens dækning af den.
Da samtalen i sigtelsen med Lars Findsens mor fandt sted, var hun 84 år gammel.
Det niende forhold er Berlingskes artikel »Hemmeligheden i pengeskabet«. Artiklen blev bragt 13. september 2020 og beskriver kabelsamarbejdet mellem danske FE og amerikanske NSA.
Lasse Lund Madsen, professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet, har fulgt FE-sagen tæt. Baseret på de nye oplysninger vurderer han samlet set sigtelsen som spinkel og fremhæver, at næsten halvdelen af forholdene handler om samtaler mellem Lars Findsen og hans nærmeste.
»Det er i sig selv et vidnesbyrd om, at sagen er tynd,« siger Lasse Lund Madsen.
Aflyttet i villa, sommerhus og på café
Efterforskningen af Lars Findsen har fundet sted i et krydsfelt mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET), Østjyllands Politi og udlånte medarbejdere fra den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Over adskillige måneder er Lars Findsens telefon, hjem og sommerhus blevet aflyttet. Centrale dele af politiets kendskab til de otte ovenstående samtaler og møder bygger således på rumaflytning fra blandt andet Lars Findsens villa i Charlottenlund og hans sommerhus. I mindst ét tilfælde har politiet også rumaflyttet en café. Centrale samtaler mellem Lars Findsen og de to journalister fandt ifølge Berlingskes oplysninger sted omkring foråret 2021.
17. februar i år løslod Østre Landsret Lars Findsen. Samtidig vurderede landsretten, at der var begrundet mistanke bag seks af de ni forhold i sigtelsen. De tre forhold, hvor landsretten kom frem til, at der ikke er begrundet mistanke, omfatter samtalerne med moren og med broren og Berlingskes artikel om pengeskabet, viser Berlingskes research.
Noget forenklet ser sigtelsens indhold overordnet således ud:
Samtale/møde mellem Lars Findsen og en journalist. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og samme journalist. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og en anden journalist. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og den anden journalist. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og hans mor. Østre Landsret har siden vurderet, at der ikke var begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og hans bror. Østre Landsret har siden vurderet, at der ikke var begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og hans kæreste. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Samtale/møde mellem Lars Findsen og en ven/tidligere kollega. Østre Landsret har siden vurderet, at der er begrundet mistanke for dette forhold.
Berlingskes artikel »Hemmeligheden i pengeskabet«. Østre Landsret har siden vurderet, at der ikke var begrundet mistanke for dette forhold.
Professor i strafferet og straffeproces Lasse Lund Madsen er overrasket over, hvor spinkel sigtelsen umiddelbart ser ud. Han fremhæver, at hele otte forhold handler om samtaler, som Lars Findsen tilsyneladende har ført på tomandshånd, herunder med sin gamle mor.
»At den slags er med i sagen, tyder på, at man har skrabet bunden for alt, hvad man overhovedet har kunnet finde,« konstaterer Lasse Lund Madsen.
At næsten halvdelen af forholdene i sigtelsen bygger på angiveligt helt private samtaler med familie og nærmeste, underbygger yderligere, hvor tvivlsom en sag myndighederne står med, tilføjer professoren.
»Ud fra den målestok føler jeg mig temmelig sikker på, at størsteparten af den danske embedsstand på et tidspunkt har overtrådt deres tavshedspligt, og at der ville kunne rejses tusindvis af sager, hvis man ellers fandt aflytningsudstyret frem og lyttede med på, hvad der i fortrolighed snakkes om med ægtefællen derhjemme. Det kan undre, at PET og anklagemyndigheden går i så små sko,« understreger Lasse Lund Madsen.
Juraprofessoren påpeger, at paragraf 109 formentlig aldrig har været tiltænkt samtaler med nærtstående relationer om en sag, man selv er en del af.
Samtalernes indhold afgørende
De fire samtaler med de nærtstående personer handler blandt andet om status på forløbet. Eksempelvis fik et helt nært familiemedlem på forkant at vide, hvad en undersøgelseskommission om FE-sagen trak i retningen af at konkludere for offentligheden. Lars Findsen blev frikendt for al kritik af undersøgelseskommissionen i december 2021.
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, understreger, at det er helt afgørende for sagens alvor, hvad Lars Findsen har sagt til eksempelvis de to journalister. Dermed er det også mindre betydende, om oplysninger er givet videre til en journalist eller et familiemedlem, påpeger han.
»Men at Lars Findsen har talt med fremtrædende journalister fra velrenommerede medier, siger umiddelbart intet om, at han har foretaget sig noget ulovligt eller strafbart. Det er velkendt – og forklaret af tidligere efterretningschefer – at efterretningschefer taler til baggrund med journalister,« siger Jørn Vestergaard.
Jørn Vestergaard understreger, at tavshedspligten i forhold til paragraf 109 i princippet gælder for videregivelse til hvem som helst. Men hvis Lars Findsen alene har forsikret eksempelvis sin mor om, at undersøgelseskommissionen vil nå frem til, at han ikke har gjort noget galt, hører det ifølge Jørn Vestergaard »ingen steder hjemme«, at Lars Findsens besked til moren indgår i sagen.
Om Berlingskes nye oplysninger om det overordnede indhold i sigtelsen konkluderer Jørn Vestergaard:
»Det samlede billede, som Berlingskes oplysninger nu tegner, er egnet til at bekræfte det indtryk, som har dannet sig i hele forløbet. Nemlig en tvivl om, hvad det egentlig er, som Findsen kan have sagt, som skaber fare for statens sikkerhed. Truslen kan i hvert fald ikke være særlig umiddelbar,« siger Jørn Vestergaard og understreger:
»Det billede, der tegner sig, er i det hele taget, at det er tvivlsomt, om anklagemyndigheden i sidste ende har en god sag«.
Juraprofessor Lasse Lund Madsen understreger ligeledes, at det springende punkt er, om Lars Findsen har røbet noget, der ikke i forvejen var mere eller mindre almindeligt kendt om kabelsamarbejdet.
»Men har han rent faktisk gjort det i sine samtaler med de to journalister, bør det også fra myndighedernes side godtgøres, at oplysningerne har ført til publiceret journalistik. I modsat fald er overtrædelsen alene af bagatelagtig karakter. Dertil vil Lars Findsen muligvis ovenikøbet hævde, at det ligger inden for sædvanlig og fortrolig orientering til baggrund, og at man derfor ikke kan anskue sådanne samtaler alt for sort-hvidt,« siger Lasse Lund Madsen.
I et skriftlig svar til Berlingske henviser justitsminister Mattias Tesfaye (S) til, at anklagemyndigheden i forbindelse med løsladelsen af Lars Findsens i februar 2022 opretholdt sigtelsen, og at efterforskningen fortsætter. Ministeren påpeger, at anklagemyndigheden har henvist til, at landsretten fandt, at der var begrundet mistanke om, at Lars Findsen har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens paragraf 109.
»Sagen går således sin videre gang i retssystemet på sædvanlig vis. Da der er tale om en verserende straffesag, der tilmed har kørt for dobbelt lukkede døre, har jeg derfor heller ingen yderligere kommentarer,« udtaler Mattias Tesfaye.
Justitsministeren skriver videre, at han ikke kommer til at oplyse, hvilke fortrolige drøftelser der måtte have været med Folketingets partier.
»Fortrolige møder er i sagens natur fortrolige,« fremhæver Mattias Tesfaye.
For fuld udblæsning
I december 2021 afholdt cheferne for PET og FE møder med en række mediechefer. Målet med møderne var ifølge mediecheferne i bred forstand at bremse dækningen af følsomme sager om særligt FE. Ud over sagen om NSA-kabelsamarbejdet blev også Ekstra Bladets dækning af danske børn i fangelejre i Syrien og Berlingskes dækning af den terrordømte efterretningsagent Ahmed Samsam fremhævet på møderne, har mediecheferne forklaret. Men i sigtelsen mod Lars Findsen er den altafgørende sag kabelsamarbejdet, erfarer Berlingske.
Dermed flugter sigtelsen mod Lars Findsen med sigtelsen mod den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som blev sigtet for at have overtrådt paragraf 109 alene efter offentlige udtalelser om kabelsamarbejdet.
Et flertal på Christiansborg afviste midt i maj at ophæve Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet som folketingsmedlem. Men det vakte i sig selv opsigt, at myndighederne var klar til at bruge en af straffelovens tungeste paragraffer mod en tidligere minister alene på grund af udtalelser til medier.
Gennemgår man forløbet bag sagen mod Lars Findsen, er det mindst lige så opsigtsvækkende.
24. august 2020 bragede Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) ud med en pressemeddelelse med voldsomme anklager mod FE. Kritikken byggede på »tilbundsgående undersøgelse« af materiale, som »én eller flere whistleblowere« havde givet tilsynet. FE kom under hård kritik for uberettiget at kunne have foretaget indhentning af oplysninger mod danske statsborgere og for at have tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet.
Daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) havde på forkant nikket til, at TET kunne udsende den opsigtsvækkende pressemeddelelse, og samme dag som kritikken kom offentligt frem, oplyste Trine Bramsen, at hun havde hjemsendt flere af tjenestens medarbejdere, herunder Lars Findsen.
Anklagerne blev i omtrent et år gransket af en undersøgelseskommission bestående af tre landsdommere. 13. december 2021 fastslog kommissionen, at der hverken var grund til at kritisere FE eller stille de hjemsendte FE-medarbejdere til ansvar. Lars Findsen blev med andre ord fuldstændig frikendt af kommissionen.
Så indtraf forløbets største paradoks. I de helt samme dage som Lars Findsen kunne ånde lettet op, viste det sig, at politiet var efter ham af helt andre årsager.
Få dage før kommissionen offentliggjorde sin frikendelse, blev han anholdt i Københavns Lufthavn af Politiets Aktionsstyrke, AKS.
Gammelt opgør
Siden sensommeren 2020 havde en række medier rettet kikkerten mod FE. Weekendavisen, DR og Berlingske afdækkede, at kritikken fra tilsynet tog afsæt i NSA-kabelsamarbejdet. Og i forvejen var der kommet fokus på lækager fra efterretningsvæsenet efter historierne om danske børn i Syrien og agenten Ahmed Samsam, berettede DR i januar 2022. Efterretningstjenesterne undersøgte, hvor lækkerne kunne komme fra, og pludselig var selveste FE-chefen i søgelyset. I alt er tre personer fra efterretningstjenesterne sigtet for at lække fortrolige oplysninger.
Lars Findsen blev hjemsendt efter historisk hård kritik af den udenrigsefterretningstjeneste, han havde stået i spidsen for i fem år. Men virkeligheden var mere nuanceret, end tilsynets pressemeddelelse gav indtryk af.
Tilsynets kritik handlede blandt andet om, at der ved centrale dele af FEs indsamling af oplysninger »er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere«. FE må ikke målrettet indhente oplysninger om danske statsborgere.
Men problematikken om for mange danske oplysninger i det dansk-amerikanske bundgarn byggede på en intern uenighed i FE, som havde stået på i næsten et årti, særligt anført af én whistleblower ansat i FE. Spørgsmålet om filtrering af data fra NSA-samarbejdet blev i øvrigt allerede diskuteret i Informations dækning af Snowden-dokumenterne tilbage i 2014. Den årelange interne strid har også betydet, at Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister fra 2016 til 2019 har haft indgående kendskab til problematikken.
Med tilsynets offentlige kritik blev striden pludselig kendt for alle.
De hemmelige underhandlinger
Det er ifølge en række kilder symptomatisk for sagen, at myndighederne nærmest konsekvent har valgt de hårdest tænkelige indgreb over for Lars Findsen. Og at myndighedernes afgørende valg i FE-sagen stor sandsynlighed har eskaleret sagen frem for at dæmpe den, som en række topembedsmænd og eksperter siden har kritiseret. Pressemeddelelse, hjemsendelse, overvågning, aflytning, paragraf 109, anholdelse i lufthavnen.
Det mest bemærkelsesværdige er måske, at man overhovedet har valgt at sigte Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens paragraf 109.
Paragraffen handler om at røbe eller videregive oplysninger om for eksempel statens hemmelige forhandlinger og aftaler – i loven omtalt som underhandlinger - med andre lande. Bestemmelsen blev sidst brugt i 1979 mod en østtysk Stasi-agent, som blev idømt seks års fængsel for at lokke sin danske kæreste til at tage et job i Udenrigsministeriet og efterfølgende smugle dokumenter ud. Agenten blev egentlig dømt efter straffelovens paragraf 107 om spionage – med paragraf 109 som skærpende omstændighed.
Fordi anklagemyndigheden mod Lars Findsen har valgt netop den største juridiske hammer, giver det mulighed for at bruge de mest indgribende efterforskningsredskaber. Hemmelige ransagninger, adgang til teleoplysninger, rumaflytning og fysisk observation.
Dobbelt brøde
Professor Jørn Vestergaard understreger, at paragraf 109 kun er overtrådt, hvis der er videregivet en særlig slags statshemmeligheder, som ikke er almindeligt kendte, og som er af betydning for statens sikkerhed.
»Det forekommer ikke oplagt, at alle disse betingelser er opfyldt i de aktuelle sager,« vurderer Jørn Vestergaard.
Han henviser til, at der siden Informations afsløring af NSA-kabelsamarbejdet i 2014 er skrevet »mangt og meget« om det engang hemmelige kabelsamarbejde, og at man som udgangspunkt ikke kan røbe noget hemmeligt, hvis det allerede er bredt kendt.
»Det ligger helt bestemt i straffelovens paragraf 109, når man ser på forarbejderne til loven, at kravet om, at der røbes noget, skal tages bogstaveligt. Og her er det svært at forestille sig, at man har kunnet bidrage med noget væsentligt, som har en sådan karakter, at oplysningerne er nye. Så i princippet er det ikke strafbart – i dette tilfælde for Findsen – hvis han har udtalt sig om noget, som i forvejen er almindeligt kendt,« siger Jørn Vestergaard.
Derudover understreger Jørn Vestergaard, at det også er et krav for at overtræde paragraf 109, at man faktisk skal have udsat staten for fare:
»Selve handlingen skal være egnet til at skabe fare for statens sikkerhed. Jeg må sige, at jeg har meget svært ved at se, hvori faren for statens sikkerhed består i denne sag«.
På den anden side
Kun justitsministeren og Justitsministeriet har sendt en kort kommentar til denne artikel. Men forsøger man at anskue sagen fra myndighederne og regeringens side, indikerer dele af historien faktisk, at anklagemyndigheden står med en alvorlig sag. At Lars Findsen har et problem. Det er eksempelvis værd at bemærke, at Københavns Byret ad flere omgange ligefrem valgte at varetægtsfængsle Lars Findsen, blandt andet fordi retten vurderede, at han kunne skade efterforskningen eller gentage forbrydelsen. Det er også værd at bemærke, at Østre Landsret har vurderet, at der bag seks af de ni forhold i sigtelsen faktisk er begrundet mistanke om en overtrædelse af paragraf 109.
Da Københavns Byret 9. december 2021 varetægtsfængslede Lars Findsen, lød begrundelsen ifølge retsbogen, at dommeren fandt »bestemte grunde til at antage, at anholdte på fri fod vil vanskeliggøre forfølgningen, navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre«.
Lars Findsen selv har indtil videre kun én gang fortalt offentligheden, hvad han mener om sagen. Det skete, da han i januar 2022 under den indledende og åbne del af et retsmøde i Københavns Byret så sit snit til at adressere de fremmødte journalister.
Med et par lange skridt var han helt fremme ved pressens rækker. Lars Findsen lænede sig ind mod journalisterne – nærmest for at sikre, at hvert ord blev noteret:
»Jeg vil gerne have sigtelserne frem, og jeg nægter mig skyldig. Det er fuldstændig vanvittigt det her.«
Udtalelsen giver muligvis mening, når man ser på de nye oplysninger om sigtelsen.
For det overordnede indhold er yderligere med til at bestyrke, at myndighederne er faret voldsomt frem, lyder det.
Juraprofessor Lasse Lund Madsen har også en fortid som specialanklager og konstitueret by- og landsretsdommer. Han fastslår:
»Såfremt der er begået en strafbar lovovertrædelse – hvilket umiddelbart fremstår tvivlsomt – er den under alle omstændigheder af bagatelagtig karakter«.
Hvis det nu viser sig, at Lars Findsen – tynd paragraf 109-sag eller ej – i et eller andet omfang har videregivet informationer om NSA-samarbejdet til nogle af de personer, der er nævnt i sigtelsen. Kan du så udelukke, at han ender med at få en dom?
»Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, ligesom man heller kan udelukke en frifindelse. Men i en sag med så meget på spil bør anklagemyndigheden være ekstraordinært sikker på at kunne opnå domfældelse, førend der rejses en sag. Ellers burde man netop – som en række topembedsmænd har påpeget – have valgt en diskret fremgang,« siger Lasse Lund Madsen.
Lars Findsen har generelt mødt bred opbakning fra eksperter og tidligere topembedsmænd, som har kritiseret regeringen og myndighederne for håndteringen af forløbet.
De usynlige er trådt frem
Ordet embedsværk dækker embedsmændene i en administration under ét. I Danmark møder udvalgte navne fra øverste hylde i centraladministrationen respektfulde nik, når de bliver nævnt.
Michael Lunn, Justitsministeriets departementschef 1991-2011, er sådan et navn. Et andet er Nils Bernstein, Statsministeriets departementschef 1996-2005, et tredje er Karsten Dybvad, Statsministeriets departementschef 2005-2010. Et fjerde og femte navn er Michael Christiansen og Anders Troldborg, som var Forsvarsministeriets departementschefer i henholdsvis 1988-1992 og 1993-2007.
Det er folk, som af princip aldrig udtaler sig offentligt om deres efterfølgeres håndtering af sager og skandaler.
Ikke desto mindre rettede alle disse tidligere topembedsmænd en usædvanlig kritik af regeringens behandling af FE-skandalen.
Håndteringen var »uforståelig, ugennemtænkt og præget af en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger«, som tidligere departementschef Michael Lunn skrev i en kronik i Politiken 11. februar 2022.
Tidligere efterretningschefer har understreget, at det er helt almindeligt som efterretningschef at føre fortrolige baggrundssamtaler med journalister, blandt andet for at krisestyre.
Interneret på Guantánamo
Tidligere PET-chef Jakob Scharf understregede i et interview, at de normale bremseklodser i PET og Justitsministeriet ikke har fungeret i denne sag. Jakob Scharf betegnede processen mod Lars Findsen som kafkask. Især fordi myndighederne formentlig er i gang med at fratage ham basale rettigheder ved at afskære Lars Findsen fra offentligt at omtale eventuel anklage og dom.
Tidligere operative chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen har forklaret, at han i sin tid hos PET førte »hundredvis« af samtaler til baggrund med journalister. Hvis de var blevet aflyttet, ville efterforskere formentlig ønske ham "interneret på Guantánamo", lød det.
Det er, som om tilsynets pressemeddelelse i august 2020 satte skub i en lavine, ingen i systemet evner at bremse, vurderer en række af de kilder, Berlingske har talt med til denne artikel.
Selv Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som formentlig udløste jordskreddet, blev overrasket over forløbet.
»Det har udviklet sig mere alvorligt, end jeg havde regnet med,« sagde tilsynsformand, landsdommer Michael Kistrup allerede i efteråret 2020 til Politiken.
Som forsvarsminister afviste Trine Bramsen (S) konsekvent at stille op til interview om sin håndtering af sagen. Hun forlod i februar 2022 Forsvarsministeriet og blev i stedet minister for transport og ligestilling.
Politiske briefinger
På Christiansborg har FE-sagen også fyldt. Det særlige Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne bliver normalt løbende orienteret om sager som disse.
Derudover er der afholdt lukkede briefinger med udvalgte politikere om henholdsvis sagen mod Claus Hjort Frederiksen og sagen mod Lars Findsen. Desuden har Venstre stillet en lang række kritiske spørgsmål til udvalgte ministre. Især de politiske briefinger om Findsen-sagen lader til at være opsigtsvækkende.
Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at disse orienteringer mest af alt bestod af en slavisk gennemgang af tør jura. Om hvorfor anklagemyndigheden for første gang i 42 år følte sig nødsaget til at trække paragraf 109 op af tasken.
Det grundlæggende budskab under briefingerne om Lars Findsen har været, at man har en alt for åbenmundet efterretningschef. Men det er ikke det, der har gjort størst indtryk. I stedet er det en række meget personlige forhold om Lars Findsen, som har indprentet sig hos flere politikere. Især meget intime oplysninger fra Lars Findsens privatliv.
Samlet har detaljerne – trods Findsens 20 års erfaring med efterretningsvirksomhed - angiveligt haft til formål at tegne et billede af Lars Findsen som uegnet til jobbet som chef for efterretningstjenesten. Der er især lagt vægt på, at de personfølsomme og intime oplysninger kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning. Eksempelvis fra journalister eller fremmede efterretningstjenester.
Flere af de ovenstående personfølsomme oplysninger, som er fremlagt under de politiske briefinger, stammer fra efterforskningen. Findsen blev jo døgnovervåget og aflyttet i mange måneder, og aflytningen i villaen og sommerhuset har givet PET et særdeles detaljeret kig ind i Lars Findsens privatliv. Men nogle af de private og intime oplysninger om Lars Findsen, som er fremlagt under de politiske briefinger, indgår slet ikke som en del af sigtelsen, erfarer Berlingske. Og de har under alle omstændigheder næppe noget med paragraf 109 i straffeloven at gøre, som juraeksperter fremhæver.
Også i andre tilfælde har myndighederne ifølge Berlingskes oplysninger under briefinger efterladt politikerne med oplysninger, som har bidraget til at fremstille sagen som mere alvorlig, end hvis man kendte alle sagens oplysninger. Her har især myndighedernes beskrivelse af Lars Findsens relation til nogle af personerne i sigtelsen angiveligt efterladt politikerne med et ufuldstændigt billede af sagen, erfarer Berlingske.
Har Folketinget fået et retvisende billede?
De nye oplysninger får eksperter til at rejse debatten om, hvorvidt der kan være blevet lagt på med oplysninger om Lars Findsens privatliv under de politiske briefinger, i forhold til hvad den juridiske sag isoleret handler om. Altså, at Folketinget kan være blevet efterladt med et forvrænget indtryk af sagen.
»Mener man virkelig, at noget fra Findsens privatliv kan være kompromitterende, må det adresseres i et helt andet regi. Det er ikke noget, Folketinget må forholde sig til,« konstaterer professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard.
»Man får et ubehageligt indtryk af, at orienteringen om selve sigtelserne er blevet krydret med intime og uvedkommende detaljer om Findsens privatliv for at sætte trumf på. Det forekommer mig usagligt og helt utilbørligt,« siger Jørn Vestergaard.
Samme vurdering kommer fra juraprofessor Lasse Lund Madsen, som betegner de personfølsomme oplysninger som en »helt unødvendig videregivelse.«
»Jeg kan slet ikke se, at det i den kontekst er relevant at tale om andet end straffesagen,« siger han.
Hvis de private oplysninger om Lars Findsen alene er viderebragt under briefingerne for at forklare, hvorfor FE-chefen har gjort sig sårbar over for afpresning om for eksempel NSA-oplysninger, er det så ikke højst relevant information for politikerne?
»Er der nogle kompromitterende ting fra hans privatliv, som gør, at han er uegnet til at bestride posten som FE-chef, må det køre i et rent ansættelsesretligt spor i Forsvarsministeriet. Her blander man jo det hele sammen. Nu kender jeg ikke det præcise indhold af de personfølsomme oplysninger – og jeg har fuld forståelse for, at I ikke viderebringer dem – men det hører ingen steder hjemme at viderebringe private og for straffesagen uvedkommende oplysninger i den sammenhæng. Det kan meget muligt også være i strid med GDPR-forordningen. For mig understreger det bare, at man står med en tynd straffesag, når det har været nødvendigt at inddrage private forhold også,« siger Lasse Lund Madsen.
Mens strafferetseksperterne kalder delingen af private oplysninger om Lars Findsen til de udvalgte politikere for usaglig, fordi det ikke har vedrører sigtelsen, forklarer Jørgen Albæk Jensen, professor emeritus i offentlig ret ved Aarhus Universitet, at han er »i tvivl«.
»På den ene side kan jeg godt ser problemet i, at private oplysninger om Lars Findsen blandes sammen med sigtelsen, og hvis vi skal være formelle, er det nok i strid med persondataloven,« siger Jørgen Albæk Jensen.
Han bemærker, at de private oplysninger »i princippet er uvedkommende« for sigtelsen.
»Hvis formålet var at få Lars Findsen ud af vagten, kunne myndighederne lave en tjenestemandssag på ham - også fordi nogle af de private oplysninger ikke handler om noget strafbart.«
Alligevel er Jørgen Albæk Jensen ikke skråsikker:
»Efter min mening er det en god tradition at orientere partier udførligt - men uformelt – om ømtålelige sager, så man kan tage lidt af luften ud af den politiske kamp. Jeg ved ikke, hvordan ordene er faldet, men hvis intentionen har været at forklare, hvorfor man synes, han er uegnet som efterretningschef, giver det i hvert fald mening.«
Hverken justitsminister Mattias Tesfaye eller Justitsministeriet har direkte forholdt sig til Berlingskes spørgsmål om de personfølsomme oplysninger, der er blevet delt med Folketinget. Men i et generelt skriftligt svar lyder det fra Justitsministeriet:
»Generelt kan Justitsministeriet oplyse, at det er almindeligt antaget, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til for eksempel visse folketingsmedlemmer, når oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for eksempelvis parlamentarisk kontrol. Det er antaget, at det må afgøres på grundlag af en konkret afvejning fra område til område, i hvilket omfang oplysninger af fortrolig karakter bør videregives. Der er også praksis for, at ministre i særlige tilfælde giver fortrolige orienteringer til enkelte, visse eller alle lederne af Folketingets partier. Sådanne orienteringer kan for eksempel omhandle oplysninger af særlig fortrolig karakter, for eksempel oplysninger af betydning for statens sikkerhed.«
Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Østjyllands Politi og Rigsadvokaten har »ingen kommentarer« til denne artikel.
Lukkethed og åbenhed
Næste skridt i sagen er, om anklagemyndigheden ender med at indstille til justitsminister Mattias Tesfaye (S), at der skal rejses tiltale mod Lars Findsen og således udarbejdes et anklageskrift. Fordi der er tale om den hårde paragraf 109, ligger beslutningen i hænderne på justitsministeren.
Efter anklagemyndighedens forsøg på at tiltale Claus Hjort Frederiksen vil det ifølge en række af de kilder, Berlingske har talt med, være overraskende, hvis der ikke kommer en tiltale mod Lars Findsen.
Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze har fulgt mange sager om embedsmænd, men aldrig én, hvor nogen har fået en så »hård behandling« som Lars Findsen. Han understreger, at der derfor bør være en vis åbenhed om processen mod Lars Findsen, ligesom myndighederne må finde sig i en kritisk debat om deres håndtering.
»Sagen handler om statshemmeligheder, men også om retssikkerhed, og hvordan et apparat fungerer i forhold til en tidligere højt placeret embedsmand,« siger Michael Gøtze.
»I forhold til selve håndteringen af Lars Findsen-sagen vil jeg vurdere, at det har en offentlig interesse. Her taler vi ikke om statshemmeligheder, men om hvordan myndighederne har grebet sagen an,« siger han.
Michael Gøtze understreger, at det selvsagt har offentlighedens interesse, hvis udvalgte politikere er blevet briefet om personfølsomme oplysninger, som tilsyneladende er uden forbindelse til sigtelsen mod Lars Findsen.
»Hvis man er gået meget vidt ind i Lars Findsens privatliv, kan man diskutere, om det overhovedet er sagligt,« siger Michael Gøtze.
Lars Findsens advokat i FE-sagen, Lars Kjeldsen, afviser at kommentere indholdet af sigtelsen.
Præsenteret for oplysningen om, at udvalgte politikere under politiske briefinger er blevet oplyst om personfølsomme oplysninger af yderst privat karakter om Lars Findsen, understreger Lars Kjeldsen, at myndighederne i givet fald efter hans opfattelse er gået for langt.
»Hvis man under en briefing med politikere redegør for paragraf 109-sagen mod min klient, er det min opfattelse, at man må henholde sig til de sigtelser, der er rejst. Og i forhold til de sigtelser er der i hvert fald ikke sagligt belæg for at komme ind på private forhold,« siger Lars Kjeldsen.
Indgår der på nogen måde personfølsomme oplysninger om Lars Findsen i sigtelsen?
»Der er ikke noget sagligt belæg for at inddrage de her oplysninger i forhold til de rejste sigtelser,« siger Lars Kjeldsen.
Men hvis de personfølsomme oplysninger om Lars Findsen på nogen måde kan være brugt som afpresning eller potentielt kan bruges som afpresning, er det vel sagligt at inddrage oplysningerne i en politisk briefing?
»Der er ikke noget sagligt belæg for at inddrage de her oplysninger i forhold til de rejste sigtelser,« gentager Lars Kjeldsen.
