Tidligere agent fængslet på femte år: »I mit værste mareridt kunne jeg ikke have forestillet mig, at jeg skulle igennem det her, efter hvad jeg gjorde for Danmark«

Det gik et kort øjeblik godt for den terrordømte agent, Ahmed Samsam.

Følelsen af svigt blev for en stund afløst af noget andet. Han bar stadig stemplet som Islamisk Stat-terrorist; han var stadig fængslet.

Men det var, som om det hele lysnede, da han 10. december 2020 landede i Københavns Lufthavn for at afsone resten af sin straf i Danmark.

Her blev han hentet af to transportbetjente og bragt til en kaserne på Amager, hvor to velkendte ansigter tog imod ham.

»Mads og Frederik«, to kildeførere fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), bød ham på middag – takeaway med mørbradbøffer, kartofler og peber- eller champignonsauce på menuen – mens de talte om Ahmed Samsams fremtid i Danmark.

»De tog godt imod mig, da jeg kom fra Spanien til Danmark. De tog mig ud på en kaserne på Amager nær Dragør, hvor jeg blev inviteret på god mad,« siger Ahmed Samsam og kommer med en beskrivelse, som passer med Forsvarsministeriets eneste indhegnede bygningskompleks i det område af landet – Sandagergård – hvor FE holder til.

»Jeg tænkte, at det værste nu var overstået, og jeg kunne se frem til, at der blev lagt låg på sagen, og at jeg kunne blive sluset ud i samfundet hurtigst muligt,« siger Ahmed Samsam.

Sådan gik det bare ikke.

I dag, halvandet år senere, venter Ahmed Samsam stadig på »hurtigst muligt«, og efterretningstjenesterne har ikke på nogen måde lagt låg på sagen om agenten, der blev ladt i stikken.

Sagens omstændigheder har ellers længe været offentligt kendt. Berlingske afdækkede i januar 2020 – på baggrund af oplysninger fra fortrolige kilder – hvordan den terrordømte og formodede Islamisk Stat-kriger, Ahmed Samsam, i virkeligheden havde tjent Danmark som agent for efterretningstjenesterne i kampen mod terror.

Ahmed Samsam blev mellem 2012 og 2015 sendt til Syrien flere gange som agent for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden FE for at rapportere hjem om udrejste jihadister fra Danmark på den syriske slagmark. Samarbejdet stoppede i 2015.

I sommeren 2017 anholdt spanske myndigheder Samsam under en ferie på Solkysten, navnligt fordi dansk politi angiveligt ved en fejl havde oprettet en advarsel i det internationale Schengen-system om, at Samsam potentielt var terrorist.

Danske myndigheder undlod herefter at forklare spanierne sagens rette sammenhæng om den formodede farlige terrorist, de havde anholdt, før det var for sent. Og fem år senere sidder Ahmed Samsam stadig i fængsel med en lang terrordom.

Berlingske møder den tidligere agent i et besøgslokale i Storstrøms Fængsel, en af landets mest sikrede institutioner.

Fem år for PET og FE

Tidligere på året gav Kriminalforsorgen ellers avisen afslag på at interviewe den 32-årige, terrordømte tidligere agent.

Men efter at have »revurderet« sagen har Kriminalforsorgen nu givet grønt lys til, at Ahmed Samsam må udtale sig som hovedpersonen i en af nyere tids måske største retsskandaler.

Således går avisens udsendte tirsdag eftermiddag den 19. april 2022 gennem porten i trådhegnet, som tårner sig op mellem markerne på flade Falster og omkranser Storstrøms Fængsel.

Efter sikkerhedskontrollen bliver vi vist gennem en indre gård til besøgsafdelingen og et lille, sparsomt møbleret lokale med cirka halvanden kvadratmeter trådindhegnet terrasse.

Her fortæller Ahmed Samsam for første gang i et længere, sammenhængende interview offentligheden sin historie.

Han fortæller om sit arbejde for at forebygge terror i Danmark i samarbejde med de to efterretningstjenester, PET og FE.

Om krigen i Syrien; om rejsen til Spanien, anholdelsen og retssagen; om de »tre år, fem måneder og ti dage« han tilbragte i spanske fængsler.

Om overførslen til afsoning i Danmark; om de sammenbrudte forhandlinger med efterretningstjenesterne; om de mange skuffelser sagen igennem – og om at føle sig forrådt af sit land.

»Det er, som om det svigt, jeg har oplevet i den her sag, bare fortsætter,« siger han.

Ahmed Samsam er iført joggingtøj og sneakers, og i panden sidder et par Prada-solbriller, han købte i Spanien i 2017, før han blev anholdt. Hans øjne er matte af Ramadan-fasten, og han taler roligt med en intonation som et langsomt maskingevær, der ikke lader sig misforstå.

Et par gange hæver han næsten fortvivlet stemmen og bemærker, at de danske efterretningstjenesters håndtering af hans sag »er lige til at lukke op og skide i – undskyld mit franske«.

»Det er jo et sindssygt justitsmord, man begår i Spanien. Sagens kerne er, at Danmark sidder inde med oplysninger og ved 100 procent, at jeg ikke har kæmpet for ISIS (Islamisk Stat, red.), men jeg får lov til at blive dømt for at være ISIS-medlem,« siger han:

»Det betyder noget for mig, hvis man i det mindste anerkender, at man (efterretningstjenesterne, red.) har begået en fejl og gør det godt igen, fortid er fortid så. Men det ender man så med ikke at gøre. Jeg er totalt irriteret, jeg føler mig totalt forrådt … Jeg er meget negativ. Hvem skulle alt det her gøre gavn? Ikke nogen.«

På femte år afsoner Ahmed Samsam en spansk terrordom for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejser til Syrien, hvor han – ifølge Berlingskes oplysninger – var udsendt som agent for danske efterretningstjenester i årene 2013-2014 for at forebygge terrorangreb i Danmark.

I 2017 blev han anholdt under en ferie i Spanien, ikke mindst fordi danske politimyndigheder – angiveligt ved en fejl – havde registreret ham som syrienjihadist og en potentiel terrortrussel i det internationale advarselssystem, Schengen Information System (SIS).

Guardia Civil anklagede ham ligefrem for at planlægge terrorangreb i Spanien og for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på de rejser til Syrien, de kunne se gengivet i billedarkivet på hans konfiskerede telefon.

Anklagen om planlægning af et terrorangreb faldt til jorden, men i 2018 blev han idømt otte års fængsel som Islamisk Stat-medlem.

Medskyldig

Berlingske har tidligere på baggrund af fortrolige kilder beskrevet, hvordan PET og FE undlod at fortælle spanske myndigheder om sagens rette sammenhæng i tide, og først da det var for sent – idet sagen var overdraget til domstolsbehandling – mødtes med CNI (den spanske efterretningstjeneste, Centro Nacional de Inteligencia, red.) i juni 2018.

»Tænk over det,« siger Ahmed Samsam og slår ud med armene. »Det er jo sindssygt.«

»En del af efterretningstjenesten i Danmark sidder med oplysningen om, at jeg aldrig har været ISIS-medlem, og man vælger ikke at bruge de oplysninger eller videregive dem til kolleger i Spanien.«

Han betoner, at de danske efterretningstjenester ved at tilbageholde deres viden om hans ærinde i Syrien – at bekæmpe terror – bærer en stor del af ansvaret for hans situation og for, at hans navn fem år senere stadig bærer Islamisk Stat-stemplet.

»Det skriger ‘medskyldig’, det gør det. Der går jo ikke et par dage, hvor en misforståelse kan udredes. Der går ikke et par uger. Der går ikke et par måneder. Der går år, hvor man ikke vælger at gøre noget som helst i sagen, selvom vi (Samsam og hans advokat, red.) aktivt prøver at få en udtalelse,« siger han.

Samsam peger også på, at han efter sin sidste rejse til Syrien i 2014 vendte hjem til Danmark, og at han i de følgende år – mens i alt 13 personer fra Danmark blev dømt for at slutte sig til Islamisk Stat på rejser til Syrien – gik frit omkring og flere gange var i kontakt med dansk politi.

Det var i øvrigt offentligt kendt, at han havde været i Syrien. I 2012 medvirkede han i en DR-reportage fra landet, som fik Dansk Folkepartis Søren Espersen til at kræve en forklaring fra regeringen på, hvorfor myndighederne ikke anholdt Samsam.

»I de år var jeg flere gange i kontakt med dansk politi, og jeg er blevet efterforsket, fordi jeg blev politianmeldt af Syrienblog (en hjemmeside, der støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, red.) i Danmark for at begå terror i Syrien. Alligevel blev jeg aldrig sigtet for terror i Danmark. Hvorfor,« spørger Ahmed Samsam og fortæller igen, hvordan hans spanske advokat flere gange bad danske myndigheder rede trådene ud:

»Bare én udtalelse fra efterretningstjenesten: Hvorfor var det, at jeg, Ahmed Samsam, ikke blev anholdt og sigtet for terror i Danmark? Vi fik ikke nogen udtalelse, der var bare stilhed … Det giver jo ikke nogen mening, at jeg skal dømmes for terror i Spanien, når Danmark – MIT LAND – ikke har dømt mig for terror. Altså må man gerne være terrorist i Danmark, men så er det ulovligt i Spanien eller hvad? Det giver ikke nogen mening.«

Derudover – og udover at anonyme kilder med indsigt i Samsam-sagen over for Berlingske allerede i 2020 bekræftede sagens oplysninger – peger Ahmed Samsam i interviewet på en række besynderlige forhold.

Blandt andet at han af den daværende spanske indenrigsminister blev udråbt til at være en af Europas farligste terrorister, men at danske politimyndigheder aldrig rejste til Spanien for at afhøre ham.

»Det normale ville være, at man afhører et menneske, som er mistænkt for at være ISIS-medlem: Hvem er dine bekendtskaber? Hvem er din supportgruppe i Danmark? Alt sådan noget, man skal nå til bunds i,« siger Ahmed Samsam og tilføjer, at han kun talte med den danske vicekonsul i Spanien, som efter Samsams udsagn kaldte sagen mod ham forrykt.

Berlingske har forholdt vicekonsulen oplysningen og efterfølgende fået et svar fra Udenrigsministeriets pressetjeneste om, at man af princip ikke kommenterer personsager.

Samsam bemærker også, at man i Danmark ikke på noget tidspunkt har anholdt eller retsforfulgt de to personer, som han er dømt for at modtage terrorstøtte fra via Western Union i Danmark.

»Når man overfører med Western Union, skal man fremvise billedlegitimation, og det havde vedkommende også gjort. Og det var danske navne. Den ene er fra PET, og den anden er fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det er et klokkeklart bevis på min uskyld, på at jeg ikke har været en terrorist, men har fået penge af den danske stat,« siger han.

Navnene fremgår af de spanske retsdokumenter – og den angivelige terrorstøtte kom fra »Michael Poulsen« og »Jesper Madsen«.

Bandemedlem og agent

Ahmed Samsam er født i 1989 i Holbæk, opvokset i Odense og København, og i en årrække levede han som kriminel. Han er flere gange dømt for narkotikakriminalitet og vold.

»Nok mest vold. Og våben og vold mod tjenestemand,« som han selv opsummerer sit synderegister.

Han har også været en del af en bande, erkender han:

»Det har jeg, i en kort periode. Jeg har været med i Black Army, var med til at starte den op.«

Man fristes til at bruge klicheen om, at det ikke stod skrevet i stjernerne, at Ahmed Samsam skulle lade sig indrullere på myndighedernes side.

Men det gjorde han, viser Berlingskes oplysninger.

Historien begynder med borgerkrigen i Syrien, som begge hans forældre kommer fra, nærmere bestemt byen Hama.

»Den by oplevede i 1982 en massakre, hvor den aktuelle diktators far, Hafez al-Assad, massakrerede 40.000 mennesker på syv dage, hvor min far endte med at flygte fra og ja,« siger Ahmed Samsam:

»Af den grund valgte jeg at rejse til Syrien og hjælpe med at befri mit folk fra en af verdens værste diktatorer.«

Hans familie støttede ham, og det var på det tidspunkt ikke ulovligt at tilslutte sig kampen mod Syriens præsident Bashar al-Assads regime.

Men for Ahmed Samsam gav det også mening på et personligt plan.

»Det var bedre end at være en del af et kriminelt miljø, hvor man tjener penge på folks ulykke,« siger han:

»Jeg skal ikke forklare, hvad folks intentioner har været for at tage til Syrien. Men min intention har været at få fjernet regimet i Syrien og fjernet diktatoren, så mit folk kan leve i fred og ro i frihed, hvor man er herre over sig selv og kan tænke og sige, hvad man vil.«

I Syrien tilsluttede Ahmed Samsam sig i 2012 Kataib al-Iman, »Troens Brigade«, der er en islamistisk kampgruppe uden forbindelse til hverken al-Qaeda, Islamisk Stat eller andre grupper på vestlige terrorlister.

Men netop dén slags grupper meldte sig på det tidspunkt i stigende grad på slagmarken.

Ahmed Samsam lagde mærke til det, siger han, og det bekymrede ham.

»Det gav jeg også udtryk for i interviewet med Puk Damsgård (DRs reportage fra 2012, red.),« siger han:

»At jo længere tid det tog Vesten at intervenere og sætte en stopper for diktatoren, jo mere radikal og ekstremistisk ville den her opstand blive. For folk mister håbet om, at Vesten sætter en stopper for det monster, som Bashar (al-Assad, red.) er.«

Var du bekymret for den udvikling?

»Selvfølgelig var jeg bekymret for det. Jeg vidste, det ville være en undskyldning for regimet til at begå yderligere ødelæggelser og folkedrab. At bruge det som en undskyldning for at føre en mere brutal krig og smide tøndebomber ned over folk med den påstand, at der var terrorister iblandt dem.«

Da Samsam efter fire måneder i Syrien i 2012 vendte hjem til Danmark, blev han anholdt og sendt til Kalundborg Arrest for at afsone en reststraf på 30 dage, angiveligt »for at køre uden kørekort eller noget i den stil«. I mellemtiden havde efterretningstjenesten i Buddinge set DRs reportage, og to PET-folk besøgte ham i arresten.

»De spurgte til min rejse, og jeg havde ikke noget at skjule. Jeg sagde til dem, at jeg var stolt af at rejse ned og hjælpe mit folk. Jeg fortalte dem fra A til Å, hvad jeg havde lavet. Så tilbød de mig et samarbejde,« siger Samsam om PETs rekruttering, som Berlingske også tidligere har beskrevet på baggrund af fortrolige kilder:

»Det eneste, de vil have fra mig, var navnene på de danskere, jeg mødte i Syrien, for ligesom at kunne følge dem, når de kom tilbage til Danmark igen for at forebygge, at de skulle lave noget mod Danmark.«

Samsam kalder dét for »en meget realistisk tanke«:

»Og en – hvad skal man sige – en tanke, jeg var meget enig i. Jeg ville ikke have, at en eller anden tosse skulle ødelægge, at man kan rejse til Syrien og kæmpe for folket. Så altså … Så længe de ikke bare satte folk i fængsel for at rejse til Syrien, var jeg klar til at indgå det samarbejde. Jeg har selv familiemedlemmer, som bor i Danmark, så det kunne lige så nemt ramme mig, som det kan ramme enhver anden.«

Altså hvis der blev begået et terrorangreb i Danmark?

»Selvfølgelig, ja. Jeg havde også de bekymringer og tanker om, at jeg ønsker at forebygge terrorangreb i Danmark. Vi er glade for den måde, det her land har taget imod os, åbnet døren for os og givet os muligheder. Jeg ville gerne vise en slags taknemmelighed for den gæstfrihed ved at have et samarbejde med efterretningstjenesten.«

Tænkte du længe over det, før du sagde ja?

»Jeg sagde klart og tydeligt til dem, at så længe I ikke beder mig spionere mod min egen gruppe og kun var interesseret i de danskere, der rejste til Syrien for ligesom at følge dem og deres proces, når de vendte tilbage … Så længe det kun var det, de krævede af mig, så kunne jeg godt leve med mig selv og samarbejdet med efterretningstjenesterne, for jeg gjorde det af de rigtige grunde.«

I det miljø, du var en del af før som bandemedlem, er det vel ikke det første, man tænker på – at samarbejde med efterretningstjenesterne?

»Det er selvfølgelig to separate ting. Jeg kunne aldrig finde på at angive mine kammerater eller barndomsvenner og så videre for at sætte dem i fængsel. Og jeg har heller ikke gjort det her for at sætte nogen i fængsel. Men hvis en eller anden var idiot nok til – efter at have fået oplæring i Syrien – at komme hjem til Danmark og bruge de ressourcer, han havde fået dernede på at begå terrorangreb her, så har jeg ikke noget til overs for vedkommende.«

I de år rejste ifølge et kvalificeret overslag omkring 200 personer fra Danmark til den syriske borgerkrig. En betydelig del af dem sluttede sig til Islamisk Stat eller andre terrorgrupper, og en stor del af disse døde i krigen, mens andre vendte hjem til Danmark og blev idømt terrordomme, hvis det da ikke lykkedes dem at flyve under retssystemets radar.

Hos danske såvel som andre vestlige efterretningstjenester var bekymringen, at de hjemvendte – som Ahmed Samsam nævner – ville begå angreb i deres hjemlande. En bekymring, som i de følgende år blev til virkelighed i en række europæiske lande, men aldrig i Danmark.

Set i det lys var det en fjer i hatten for de danske tjenester at have en agent på jorden i Syrien.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan PET i et hemmeligt notat – hvor tjenesten i øvrigt erkender de alvorlige svigt og fejl i Samsam-sagen – beskriver Ahmed Samsam som en succesfuld agent med stor betydning for efterretningsarbejdet i kraft af hans »enestående access«.

Til gengæld for navnene på de udrejste fra Danmark fik Ahmed Samsam som tjenesternes udsendte agent i Syrien et månedligt kontantbeløb:

»Jeg fik omkring 20.000 kroner udbetalt hver måned og en del udstyr, jeg kunne have med til Syrien: skudsikre veste, afstandsmålere, natkikkerter og så videre … Ting, der kunne bidrage til vores sag. Det var også en af grundene til, at jeg sagde ja.«

Hvorfor stoppede samarbejdet mellem dig og de danske tjenester?

»Fordi de sagde, jeg skulle infiltrere Islamisk Stat, ISIS. Et totalt ulogisk krav at bede mig om, fordi min gruppe på daværende tidspunkt var uvenner med ISIS. Det svarer til, at man beder en person tilslutte sig sin fjende … Det ville blive gennemskuet med det samme. Og hvis jeg var blevet dræbt i et eller andet droneangreb, ville jeg bare være blevet stemplet som terrorist, og alle havde nok været glade for, at jeg døde dernede,« siger han:

»Man står ikke engang ved mig i dag. Det havde man nok heller ikke gjort, hvis jeg var død undercover hos ISIS.«

Fortryder du, at du tog jobbet for tjenesterne?

»Både og. Jeg tænker, at det er min redning i sidste ende, og at det burde være en øjenåbner for det danske samfund, at selv med så meget rigtigt, jeg har gjort for det her land, og de bestræbelser, jeg har gjort for at vise mig selv som en produktiv borger – at jeg så ender med at blive røvrendt på den her måde. Det må være en øjenåbner for, hvordan tingene foregår bag kulisserne.«

Han ryster på hovedet.

»I mit værste mareridt kunne jeg ikke have forestillet mig, at jeg skulle igennem det her, efter hvad jeg gjorde for Danmark. På samme tid har det været mit es i ærmet. Hvis der ikke havde været et samarbejde mellem mig og efterretningstjenesterne, så var min sag aldrig blevet efterforsket til punkt og prikke, som den er nu. Og den havde ikke fået den mediedækning, den får nu,« siger Ahmed Samsam:

»For det eneste interessante i min sag er, at jeg samarbejdede med efterretningstjenesterne og blev røvrendt.«

Helvede og paradis

Han fortæller, at det eneste lyspunkt i hans sag siden anholdelsen i 2017 er, at han i december 2020 blev overført til afsoning i Danmark.

Som terrordømt afsonede han i Spanien under et af de hårdest mulige fængselsregimer, isoleret i en celle 20 timer i døgnet med begrænset samvær med andre indsatte i samme kategori.

»Det var også en del af den byrde, jeg skulle leve med. At folk hele tiden gik amok på afdelingen, råbte og skreg, ikke noget nattero. Mange mennesker, der hængte sig selv, fordi det var rigtigt hårdt for dem at sidde i isolationsafdelingen. Så jo, det var en traumatisk oplevelse,« siger han og tilføjer, at forholdene i danske fængsler i det mindste er bedre:

»Sammenligningen er mellem helvede og paradis.«

Men hvor gode danske fængsler end er, var det aldrig meningen, fortæller Samsam, at han skulle blive der.

»Mads og Frederik«, som i december 2020 tog imod Ahmed Samsam, da han landede i Danmark, besøgte ham efterfølgende 9. september 2021, da han sad fængslet i Enner Mark Fængsel uden for Horsens. De to efterretningsfolk skulle jo finde en løsning – det var aftalen.

Under dét besøg gav de Samsam 10.000 kroner i kontanter – som Berlingske tidligere har beskrevet på baggrund af dokumenter fra Kriminalforsorgen – som en slags forsikring om, at tjenesterne stadig arbejdede på en mindelig løsning.

Men forhandlingerne strandede, og i december sidste år stævnede Ahmed Samsam PET og FE for gennem retssystemet at få efterretningstjenesterne til at be- eller afkræfte, at han var agent for på den måde at rense hans navn.

»Der tænkte jeg, at det (de 10.000 kroner, der blev konfiskeret, red.) var en gave sendt fra himlen – at kunne bevise, at der havde været et besøg, og at der har været et forsøg på at lave et forlig, som er gået i vasken af en eller anden grund,« siger Ahmed Samsam:

»Den grund kunne jeg meget godt tænke mig at få fremlagt. For det er jo sindssygt, at man kan lægge et låg på en af Danmarks største justitsmordsager, men at man så vælger ikke at gøre det. Det er en kæmpe forspildt chance for efterretningstjenesterne.«

Hvad var dit indtryk af forhandlingerne? Hvad ville være en god løsning for tjenesterne?

»Jeg skulle stoppe med at udtale mig vedrørende sagen og lægge låg på. Og de skulle give mig kompensation for den tid, jeg har siddet i fængsel og lade mig komme videre i livet. Der er ikke noget, der kan gøre det her godt igen for mig. Men bare intentionen og det at gøre sit bedste og anerkende, at man har begået en kæmpe fejl imod mig, og at man har begået en kæmpe uretfærdighed mod mig, det er vigtigt,« siger Samsam:

»Det betyder noget for mig. Men at man så ender med ikke at gøre det alligevel … Hvad regner man med? Jeg er totalt irriteret, jeg føler mig totalt forrådt. Jeg … ja … jeg er negativ. Meget negativ. Man skal bare sørge for at finde en rigtig løsning på den her sag, for jeg skal ud på et tidspunkt. Og jeg kunne godt tænke mig at komme ud og være glad og positiv i stedet for at være negativ og tænke på, at jeg skal få mit navn renset. Få min families navn renset.«

Hvad angår »Mads og Frederik«, fortæller Ahmed Samsam, at det er hans klare indtryk, at de oprigtigt forsøgte at hjælpe ham.

Hvorfor tog de imod dig, da du kom til Danmark?

»For ligesom at sige til mig, at de var kede af den proces, jeg har været igennem, og at de var magtesløse, og det var noget længere oppe i hierarkiet. En af dem havde tårer i øjnene og virkede oprigtigt ked af, at jeg havde været igennem den lange tur,« siger Samsam:

»Jeg sagde til dem, at jeg var ligeglad, så længe jeg kunne se lys for enden af tunnelen, og så længe man ville arbejde hurtigst muligt for at få mig ud af fængslet og ja, hjem igen til familien. Fortid er fortid. Jeg vil ikke leve på had og nag. Jeg vil bare gerne videre.«

Den 32-årige terrordømte agent fortæller, at forliget konkret bestod i, at han skulle få en udbetaling på 200.000 kroner og herefter 15.000 kroner månedligt i 15 år, i alt 2,9 millioner kroner.

»Det var jeg frisk nok på,« siger Ahmed Samsam og understreger, at »Mads og Frederik« efter hans opfattelse reelt forsøgte at hjælpe ham. Derfor opfordrer han dem også til at forsøge igen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at de på en eller anden måde stod frem og fortalte hele historien; at det bare er en omgang cirkus, som skal have en slutning hurtigst muligt. Så jeg kan få renset mit navn,« siger han:

»Jeg ville ikke ønske det her for min værste fjende: At blive frarøvet sin families nærvær, at blive frarøvet alt både emotionelt og økonomisk, alt sammen på et forkert grundlag.«

Ahmed Samsam har i det hele taget en del at sige om sagen, der har kostet ham snart fem år af hans liv. Han beskriver sig selv som en »retfærdig« mand, og det er uretfærdigheden, der især gør ondt.

»Jeg ville kunne leve med det, og jeg havde holdt min kæft og spist det, hvis det var noget, jeg havde gjort – hvis jeg havde været ISIS-medlem eller begået bare ti procent af det, de anklagede mig for i Spanien. Men jeg har ikke gjort noget som helst af det. Jeg har ikke gjort mig fortjent til at få den dom her,« siger han:

»Det er derfor, jeg kæmper med alt, hvad jeg har i min magt. Og det eneste, jeg har i min magt, er at komme ud med min historie.«

PET og FE har ikke ønsket at kommentere kritikken fra Ahmed Samsam eller svare på avisens spørgsmål om sagen.

Hør Ahmed Samsam fortælle sin historie i podcasten »Pilestræde«: