»Mads og Frederik« gav terrordømt agent 10.000 kroner under besøg i dansk fængsel for at undgå retssag

Et besøg af to mystiske mænd i et lukket fængsel uden for Horsens giver efterretningstjenesterne et forklaringsproblem.

Danske Ahmed Samsam i Syrien. Privat

Nye oplysninger i hidtil ukendte dokumenter peger nu entydigt i retning af, at danske efterretningstjenester har groft svigtet og ladt den terrordømte agent, Ahmed Samsam, i stikken.

»Det er svært at se det her som andet end en indikation af, at min klient Ahmed Samsam taler sandt om sit arbejde som agent for efterretningstjenesterne,« siger advokat Erbil Kaya.