De spanske myndigheder har stemplet ham som en af »Spaniens farligste jihadister«, og på Facebook hænges han ud som et »ISIS-svin«.
Den 30-årige danske statsborger med syrisk baggrund, Ahmed Samsam, har siden 2017 været tilbageholdt i Spanien – og i 2018 blev han ved en domstol i Madrid idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Men sandheden er en anden. Ahmed Samsam har aldrig været Islamisk Stat-terrorist.
Ahmed Samsam, der i dag sidder modløs og isoleret i et topsikret fængsel i den nordspanske by León, var fra december 2012 til oktober 2015 agent for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Syrien og Danmark.
Det siger en række kilder med dyb indsigt i den konkrete sag til Berlingske. Af hensyn til sagens karakter udtaler de sig på betingelse af fuld anonymitet.
Tilsammen kaster de lys over en opsigtsvækkende historie om de danske efterretningstjenester, der med succes rekrutterede en ung dansk-syrisk mand som agent på et tidspunkt, hvor danske politimyndigheder mere end noget andet havde brug for viden om de udrejste i Syrien.
PET og FE gav Ahmed Samsam træning, penge og udstyr og sendte ham mod krigsområdet – for siden at lade ham alene i stikken, da han få år senere i Spanien blev dømt som terrorist for at have gennemført selvsamme rejser.
Ifølge Berlingskes oplysninger lå PET uden at reagere i mange måneder inde med viden om, at Ahmed Samsam var sigtet og fængslet for terrorisme i Spanien, selv om hans Syrien-rejser og aktiviteter – på nær én lovlig rejse i 2012 på hans eget initiativ – var sket efter instruktion af de danske efterretningstjenester.
Ahmed Samsams danske advokat, Thomas Brædder fra advokatfirmaet Stagetorn i København, siger om de nye oplysninger:
»Det er efter min opfattelse fuldstændigt klart, at PET og FE havde en pligt til umiddelbart efter hans anholdelse at orientere de spanske myndigheder om, hvilke opgaver han har udført for de danske myndigheder, og hvornår det er sket. I Danmark gælder for politi og anklagemyndighed den forpligtelse, at man skal sørge for, at strafskyldige drages til ansvar – men også at strafforfølgning af uskyldige ikke finder sted,« siger han.
Først da PETs søstertjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i løbet af foråret og sommeren 2018 – kort tid før dommen faldt – indså, at der ville blive rejst tiltale for terrorisme mod deres agent, tog FE to gange kontakt til den spanske efterretningstjeneste, CNI, og gjorde det klart, at de aktiviteter, Spanien ville have Samsam dømt for, i betydelig grad var udført for de danske myndigheder. Formålet med henvendelsen var at overtale CNI til at finde »en løsning«, så Samsam kunne udleveres til Danmark.
Men da lød beskeden fra CNI, at det var »for sent«, idet sagen var overdraget til domstolsbehandling. CNI gjorde det klart for de danske myndigheder, at hvis de havde henvendt sig langt tidligere – før sagen var overdraget til en dommer – ville mulighederne for en »løsning« have været gode, men at det var umuligt for CNI som hemmelig tjeneste at påvirke Spaniens uafhængige domstolssystem, når retsprocessen var i gang.
PET medvirkede i dele af den proces. Blandt andet deltog PET i et møde i juni 2018 med den spanske tjeneste i Madrid, hvor CNI blev orienteret om Samsams arbejde for Danmark, men initiativet kom fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Politiets Efterretningstjeneste havde indtil da intet foretaget sig for at bistå Ahmed Samsam, siger kilder med dyb indsigt i den konkrete sag.
Det står da også klart, at PET umiddelbart efter anholdelsen 30. juni 2017 forsømte muligheden for at gøre de spanske myndigheder opmærksom på sagens rette sammenhæng, og PET har heller ikke – siden dommen faldt – forsøgt at få Ahmed Samsam hentet til afsoning i Danmark.
Ahmed Samsams spanske advokat, Iván Jiménez Aybar, der også er professor ved Universitat Autònoma de Barcelona, siger til Berlingske, at kernen i det, Ahmed Samsam blev dømt for i Spanien efter hans vurdering ville falde bort, hvis den spanske domstol vidste, at Ahmed Samsam havde virket som agent for de danske myndigheder.
»Dommen mod Ahmed Samsam hviler på det grundlag, at han havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Hvis domstolen havde vidst, at Ahmed Samsam var en dansk agent, ville han ikke være blevet dømt for at tilslutte sig en terrorgruppe. En dom for at tilslutte sig en terrorgruppe kræver, at den tiltalte støtter Islamisk Stats ideer, gør disse ideer til sine egne – og derpå handler efter instruktion af terrorgruppen,« siger advokat Iván Jiménez Aybar.
Udsendt for Danmark
Ahmed Samsam blev i december 2012 rekrutteret af PET og blev første gang udsendt af tjenesten til Syrien midt i februar 2013 for at levere informationer om de danske statsborgere, der var strømmet til krigszonen i Syrien. Oprørskampen mod præsident Bashar al-Assad var på det tidspunkt ved at ændre karakter. De såkaldte fremmedkrigere fra Vesten engagerede sig i stigende grad hos voldsparate islamistiske grupper – fra sidst i 2013 ikke mindst terrorgruppen Islamisk Stat.
I efterretningskredse blev det dengang anset for at være et »scoop« at have en kilde på jorden i Syrien, hvor jihadister i de år med stigende intensitet stod bag vilkårlig vold, forbrydelser mod civile og summariske henrettelser. Og for Islamisk Stats vedkommende i de følgende år en serie af terrorhandlinger rettet mod europæiske lande.
Den 30-årige Ahmed Samsam overgik i november 2013 til Forsvarets Efterretningstjeneste, der har bedre mulighed for at føre kilder i udlandet. Overdragelsen skete under et møde med PET- og FE-folk på Hotel Hesselet i Nyborg – hvorefter han modtog taktisk træning af militære efterretningsfolk i Danmark og blev igen sendt til grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet med besked om at skaffe viden om danske statsborgere, der tilsluttede sig jihadistiske grupper. Han købte for efterretningstjenestens penge en Mitsubishi-firehjulstrækker og en campingvogn, der blev fyldt med veste, medicin og andet beskyttelsesudstyr, og overlod køretøjet og udstyr til sin kampgruppe i Syrien. Udstyret var en »adgangsbillet«, der skulle gøre det let for Ahmed Samsam at få adgang til en kampgruppe i Syrien.
Ahmed Samsam siger i dag, at han valgte at lade sig rekruttere af PET i 2012 »i håb om at kunne forhindre et terrorangreb i Danmark«.
»Jeg ville hjælpe med at forhindre et terrorangreb i Danmark. Jeg har familie, der bruger offentlig transport, som har stor risiko for at blive ramt af terror. Ligesom enhver anden dansk borger. Derfor sagde jeg ja,« siger Ahmed Samsam til Berlingske på telefon fra fængslet i Spanien.
Han tilføjer, at de PET-ansatte, der rekrutterede ham, forsikrede ham om, at han aldrig ville blive straffet for de rejser til Syrien, han foretog efter ønske fra de danske myndigheder.
Af samme grund var han umiddelbart efter anholdelsen helt sikker på, at PET ville hjælpe ham fri i Spanien, men »det skete ikke«.
»De hjalp mig ikke,« siger han.
Af oplysninger i sagen, Berlingske er i besiddelse af, fremgår det, at Samsam flere gange mødtes både i Tyrkiet og i Danmark med sine kontaktpersoner – kildeførere – fra de to efterretningstjenester. Under en »debriefing« i badebyen Alanya i Tyrkiet, hvor Samsam overleverede den viden, han havde skaffet om jihadister i Syrien, blev Ahmed Samsam udstyret med beskyttelsesudstyr, herunder en skudsikker vest af dyrt fabrikat og en avanceret kikkert, inden han blev sendt tilbage til Syrien. Udstyret var købt og betalt af PET.
Jesper, Søren og Ahmed
Berlingske er i besiddelse af et fotografi af den ene af de to personer, der rekrutterede Ahmed Samsam, og avisen kan knytte den pågældende til Politiets Efterretningstjeneste. Den pågældende har brugt skiftende navne i sin kontakt med Ahmed Samsam og hans familie, blandt andet »Jesper«, »Peter« og »Søren«.
Ahmed Samsam blev betalt af de to efterretningstjenester, dels med kontanter i hånden, dels ved pengeoverførsler på i alt cirka 35.000 kroner gennem vekselbureauet Western Union. Han modtog 7.000-10.000 kroner om måneden og en bonus på 25.000 kroner for sit arbejde efter hver rejse, samt alle rejseudgifter betalt, erfarer Berlingske. Lønnen steg ifølge avisens oplysninger betydeligt, da han blev overført til Forsvarets Efterretningstjeneste.
Den første overførsel var ifølge Berlingskes oplysninger på 3.293,96 dollar (cirka 20.000 kroner) sendt fra PET 21. maj 2013 til en Western Union-filial i Tyrkiet.
Den anden var på 2.659,76 dollar (cirka 15.000 kroner) og blev overført 17. maj 2014 fra FE til en filial på den græske ø Rhodos.
De to beløb blev indbetalt af to danske efterretningsfolk fra PET og FE, der identificerede sig som henholdsvis »Jesper Madsen« og »Michael Poulsen«.
Flere år senere endte de to udbetalinger med at belaste Ahmed Samsam alvorligt.
Domstolen i Madrid lægger til grund i den terrordom, der blev afsagt i juni 2018, at Ahmed Samsam modtog de to overførsler for at finansiere sit ophold som terrorist i konfliktområdet. Spansk politi havde den opfattelse, at pengene fra Danmark var overført for at støtte Samsams terrorvirksomhed i Syrien, ikke for at betale en dansk efterretningsagent.
Sammen med billed- og videomateriale fra Syrien-krigen, fundet på Samsams telefon, blev overførslerne i Spanien stykket sammen til, at Ahmed Samsam havde tilsluttet sig Islamisk Stat, hvilket udløste en fængselsdom på otte år.
Ahmed Samsam har kun én gang været i Syrien for at kæmpe på eget initiativ, i efteråret 2012. Her var han i landet i to-tre måneder og var tilknyttet en lokal milits nær byen Hama, kendt under navnet Kata'ib al-Iman, »Troens Brigade« på dansk. Denne rejse var ikke strafbar efter dansk ret.
Ingen havde endnu hørt om terrorbevægelsen Islamisk Stat, da Ahmed Samsam første gang tog til Syrien i 2012, hvor IS blot var én af flere aflæggere af al-Qaeda. Gruppen nævnes første gang i PETs trusselsvurdering fra 24. november 2013 og blev for alvor set som en betydelig trussel fra sommeren 2014, hvor lederen Abu Bakr al-Baghdadi udråbte sit kalifat fra stormoskeen i Mosul. Kort efter videofilmede IS halshugningen af den amerikanske journalist James Foley og invaderede byen Raqqa.
Til Berlingske forklarer Aymenn al-Tamimi, en uafhængig researcher fra England med fokus på Islamisk Stat og militserne i den syriske borgerkrig, at Kataib al-Iman, som Samsam tilsluttede sig på eget initiativ i 2012, efter hans viden »bestemt ikke [har været en del af] Islamisk Stat«, men at der »dog er tale om en religiøs gruppe med en salafistisk ideologi«.
»Salafistisk, ja. Men ikke al-Qaeda eller Islamisk Stat,« siger Aymenn al-Tamimi og tilføjer, at han, set fra et antiterror-perspektiv, ville være »mindre bekymret« for den gruppe.
Efter Ahmed Samsam vendte hjem fra den første tur i Syrien, afsonede han i december 2012 en reststraf på 30 dages fængsel i Kalundborg Arrest. Det var her, PET første gang henvendte sig til ham, og da han blev løsladt, indgik han en aftale med tjenesten.
Alt, hvad Ahmed Samsam foretog sig i Syrien efter december 2012, skete således efter instruktion af de danske efterretningstjenester, siger kilder til Berlingske. Ahmed Samsams samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ophørte i 2015, da han for anden gang afviste et ønske fra FE om at tage til Syrien og nu direkte tilslutte sig Islamisk Stat.
Samsam blev af Forsvarets Efterretningstjeneste registreret som »afviklet« – ophørt som agent – i oktober 2015.
Det står da også i dag klart, at de danske myndigheder kendte alt til Ahmed Samsams første rejse til Syrien i 2012 uden at gribe ind eller retsforfølge ham, idet myndighederne ikke mente, at Samsam havde handlet ulovligt.
Ahmed Samsam fortalte selv om rejsen, herunder at han havde været med til at angribe syriske regeringsstyrker, i et TV-interview med DR-korrespondent Puk Damsgård 23. september 2012.
Det fik medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, til at bede regeringen forklare, hvordan den ville gribe ind over for Ahmed Samsam. Den daværende udenrigsminister svarede, at »såfremt danske myndigheder kommer i besiddelse af oplysninger om, at personer, der opholder sig i Danmark, har begået forhold, der kan straffes i Danmark, vil myndighederne i overensstemmelse med sædvanlig praksis overgive oplysningerne til politiet med henblik på indledning af strafferetlig efterforskning«.
Ahmed Samsam blev – modsat flere danskere, som mistænktes og siden blev dømt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat – aldrig sigtet eller dømt for terrorisme i Danmark.
Først to år efter at han stoppede som agent, blev rejserne til Syrien et problem for ham.
En lang ferie
Ahmed Samsam var 14. juni 2017 – to uger før han blev anholdt – rejst til Spanien, hvor hans storebror opholdt sig med en gruppe venner. Det skete for at komme væk fra voksende konflikter med det københavnske bandemiljø, men spansk politi overvågede på det tidspunkt storebroderen, der havde en – ifølge det spanske politi – stærk mistænkelig adfærd; han brugte tusindvis af euro, forsøgte at undgå politiet og skiftede hotel konstant, idet gruppen følte sig forfulgt af andre kriminelle.
Den 30. juni 2017 blev begge Samsam-brødre anholdt på Solkysten, angiveligt fordi de overvejede at anskaffe sig våben og en skudsikker vest. Det skete dog aldrig. Men deres adfærd var så mistænkelig, at spansk politi frygtede, at gruppen ville gennemføre et terrorangreb.
Spansk politi fandt i løbet af de første to døgn, Ahmed Samsam var anholdt, i hundredevis af »krigerbilleder« på hans mobiltelefon, hvoraf nogle entydigt placerede ham med våben blandt jihadistiske grupper i Syrien. Storebroderen – der ellers havde været i centrum for det spanske politis efterforskning – blev løsladt.
Anklage: Medlem af Islamisk Stat
Al opmærksomhed hos de spanske myndigheder samlede sig efter anholdelsen i juni 2017 om Ahmed Samsam. Han var »ekstremt radikaliseret« med »stærk tilknytning« til Islamisk Stat, som han havde »kæmpet for i mere end tre år«, som det fremgik tre dage efter anholdelsen af en meddelelse fra det det spanske indenrigsministerium.
Under de indledende afhøringer i Spanien bekræftede Samsam, at han havde været i Syrien, men fortalte, at det var sket efter ønske fra de danske efterretningstjenester.
Ahmed Samsams far, tandlæge Jihad Samsam, husker stadig, at hans søn virkede »forbløffende rolig«, da han ringede og fortalte, at han var anholdt.
»Han sagde, at han regnede med at være fri i løbet af få dage,« husker Jihad Samsam, der – i lighed med flere af Ahmed Samsams søskende – mange gange lige siden forgæves har skrevet, ringet og endda forsøgt at besøge Politiets Efterretningstjeneste for at få myndigheden til at vedstå sig kendskabet til Ahmed Samsam.
I juli 2018 – efter at dommen var faldet – lykkedes det Ahmed Samsams lillesøster Fatima Samsam at få et møde med to PET-agenter om sagen, hvilket et »øjeblik gav mig håb«, fortæller hun.
»Men når jeg i dag tænker tilbage på mødet, forstår jeg, hvad PET ville opnå. De to ville bare være sikre på, at jeg ikke havde beviser, der belastede PET, og da det stod klart, at jeg bare var en ulykkelig lillesøster uden beviser, behøvede de ikke bekymre sig eller kontakte mig igen,« siger hun.
Det er ikke muligt at få et entydigt svar på, hvordan spansk politi – og siden de spanske domstole – ville bedømme Ahmed Samsams sag, hvis det blev lagt til grund, at han blot havde gennemført én Syrien-rejse i efteråret 2012 på egen hånd, uden at tilslutte sig Islamisk Stat, der ikke eksisterede på det tidspunkt.
Af den dom, der i juli 2018 efter blot tre retsdage blev afsagt ved den særlige domstol La Audiencia Nacional i Madrid, der blandt andet behandler terrorsager, fremgår det, at Samsam blev dømt for at have rejst til Syrien og her have »tilsluttet sig en terrororganisation«. Derudover blev han dømt for forsøg på at købe våben under sit ophold i Spanien og for at sende penge til sine »krigerkammerater« i Syrien.
Der er korrekt, at han i 2016 sendte det, der svarede til 500 dollar til en bekendt i Syrien, og at han i april 2017 sendte 5.120 danske kroner – omtrent 700 dollar – til en anden bekendt, som han forsøgte at holde kontakten med.
Den sidste overførsel var blandt andet til reparation af den bil, han selv havde købt efter aftale med FE. Samsam medgav også, at danskerne i Spanien havde talt om at skaffe våben for at kunne beskytte sig mod kriminelle under opholdet i Sydspanien. Men efterforskningen viste, at det aldrig skete.
Den afgørende præmis for dommen var dog, at Ahmed Samsam i perioden 2012-2014 havde ladet sig rekruttere af en terrorbevægelse – Islamisk Stat – i Syrien. Den anklage blev støttet af, at han ved anholdelsen havde jihadistisk materiale på sin mobil, angiveligt også IS-materiale fra perioden efter 2015; at han skulle have delt voldelige IS-videoer, have poseret med våben i Syrien; opført sig truende i opslag på sociale medier og i en chat-korrespondance med sin daværende kæreste udtrykt sympati for Islamisk Stat.
Sidstnævnte vedkender han sig i dag, men siger, at det kun skete for at provokere hende. Ahmed Samsams situation blev ved anholdelsen i Spanien forværret af, at hans storebror, som indtil anholdelsen var den person, spansk politi havde i søgelyset, ifølge de spanske myndigheder under afhøringer skulle have sagt, at Ahmed Samsam havde »sympati for IS« og havde været i IS-højborgen Raqqa i 2014, da terrorgruppen angreb en syrisk militærbase. Storebroderen forklarede senere, at det var en misforståelse, og Ahmed Samsam afviser at have været i Raqqa, da Islamisk Stat indtog byen. På det tidspunkt var han under alle omstændigheder under instruktion af FE.
En del af Ahmed Samsams opgave for efterretningsvæsenet var desuden netop at udpege mulige terrorister på jihadistisk billedmateriale.
Ahmed Samsams spanske advokat afviser da også disse forhold som »ubetydelige anekdoter«.
»Alle de detaljer har kun betydning, hvis Ahmed Samsam havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Hvis det er står klart, at det ikke var tilfældet, og at han altid handlede efter instruktion af dansk efterretningsvæsen, så vil beskeden til hans kæreste, billederne fra Syrien og lignende bare være anekdoter uden betydning. Faktisk kan man i overensstemmelse med sandheden sige, at det var en del af Ahmed Samsams forklædning, hans cover,« siger Iván Jiménez Aybar.
Ahmed Samsam blev i Spanien ikke dømt for at have fremsat trusler eller være i besiddelse af jihadistisk materiale, men disse oplysninger blev i retten brugt som støtte for hovedanklagen: At han var terrorist.
På spørgsmålet om, hvorvidt Ahmed Samsam ikke alligevel ville være blevet straffet i Spanien, idet han 2012 udrejste på eget initiativ og var mistænkt for at ville købe våben, siger hans danske advokat:
»Det mener jeg ikke, og det mener hans spanske advokat, som har indgående kendskab til sagen, heller ikke. Og det er slet ikke det centrale: Det centrale er, at den domstol, der har taget stilling til hans sag, har været afskåret fra de vigtigste oplysninger: At han virkede som agent for PET og FE. Og når de to tjenester ikke lægger de oplysninger frem, så har Samsam ikke fået en fair rettergang. Jeg tror, at det er de færreste civile agenter, der har en arbejdskontrakt i baglommen eller et ID-kort om halsen, når de opererer bag fjendens linjer. Derfor er det jo helt centralt, at de myndigheder de arbejder for, står dem bi, hvis de pludselig af andre stater bliver mistænkt for at være i ledtog med fjenden,« siger advokat Thomas Brædder.
»En ting er sikkert: Havde de spanske myndigheder haft disse oplysninger, så havde sagen set helt anderledes ud. Så var dommen næppe blevet en lang fængselsstraf for terror,« tilføjer han.
Kilder med konkret indsigt i den konkrete sag siger, at det »afgørende svigt« i sagen netop er, at de danske myndigheder ikke omgående efter anholdelsen fortalte spanierne, at hovedparten af de »terroraktiviteter«, Samsam var mistænkt for – alle Syrien-rejser, bortset fra én i 2012, der efter dansk ret var straffri – var udført for dansk efterretningsvæsen.
Så kunne de spanske myndigheder på stedet have taget stilling til, hvorvidt de ville sende Ahmed Samsam hjem til Danmark i følgeskab med et par PET-folk – og have en tjeneste til gode – eller om de ville forsøge at dømme Samsam for rejsen i 2012 og besiddelse af eventuelt ulovligt materiale på hans mobiltelefon.
»Det er jo fuldstændigt åbenbart, at oplysninger, der bekræfter, at han har virket som agent for de danske tjenester i årene 2012-2015 har afgørende betydning for, hvordan hans sag skal bedømmes i Spanien, men de indgik aldrig, fordi de danske myndigheder har nægtet at fremlægge dem,« siger advokat Thomas Brædder.
Frygtede for sin sikkerhed
Under retssagen i sommeren 2018 fortalte Ahmed Samsam kun i løse vendinger, at han havde samarbejdet med de danske efterretningstjenester, blandt andet ved at mødes med agenter og identificere danske jihadister på billeder.
Men han fortalte – af hensyn til sin egen sikkerhed – aldrig den fulde sandhed: At han var direkte rekrutteret, udsendt til Syrien og lønnet af PET og FE. I stedet efterlod han indtrykket af et mere uformelt og tilfældigt samarbejde.
Det bekræfter hovedpersonen selv på en skrattende forbindelse fra en telefonboks i fængslet i León i Nordspanien.
»Det var sådan, det var: Jeg blev hyret af PET i 2012, men det er farligt for mig at fortælle det,« siger Ahmed Samsam, som dengang risikerede at skulle afsone med IS-sympatisører, der kunne udgøre en trussel mod hans sikkerhed.
Han havde dog under afhøringer med spansk politi lige efter anholdelsen fortalt sandheden.
Senere endte det med at give ham problemer, at Ahmed Samsam – netop for at beskytte sig selv – ikke i åbne retsmøder i Spanien med journalister til stede klart og utvetydigt fortalte, at han var udsendt og betalt af de danske efterretningstjenester.
Den spanske højesteret afviste i år at omstøde den otte år lange fængselsstraf, Ahmed Samsam fik, fordi – som det fremgik af rettens kendelse – selv hvis et »angiveligt lejlighedsvist samarbejde med det danske politi kunne bevises, vil Samsam stadig kunne dømmes for at tilsluttet sig en terrororganisation«.
Den spanske højesteret vidste ikke, at Samsams samarbejde ikke havde været »lejlighedsvist«, men at Syrien-rejserne direkte – på nær én i 2012 – var bestilt og betalt af de danske myndigheder, fordi Ahmed Samsam af hensyn til sin egen sikkerhed ikke kunne fortælle det.
Ahmed Samsam spanske advokat har ingen kritik af, at Ahmed Samsam og de øvrige danskere blev anholdt den 30. juni 2017, tværtimod. Deres adfærd var paranoid og mistænkelig, og politiet var bange for, at de forberedte en terrorhandling. Ikke mindst fordi både Ahmed og hans storebror har en fortid som Syrien-krigere, og fordi spansk politi troede, at gruppen besøgte et slumområde i sydspanske Cadíz for at købe våben. Formålet var at købe hash.
»Men,« siger den spanske advokat Iván Jiménez Aybar, »Ahmed skulle aldrig have været dømt«:
»Princippet om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, blev groft tilsidesat.«
Advokaten tilføjer, at »hvis historien om Ahmed Samsams virke for de danske myndigheder er sand«, så vil »synderne i denne sag være de danske efterretningstjenester, der ikke forsvarede en af deres egne«.
»Hvis de danske tjenester havde gjort det, var Ahmed helt sikkert aldrig blevet tiltalt, fordi hovedparten af hans rejser til Syrien kunne forklares. Og hvis han var blevet tiltalt, ville han være blevet frifundet. Ahmed har aldrig tilsluttet sig Islamisk Stat, men har kæmpet mod terror efter instruktion af de danske efterretningstjenester,« siger Iván Jiménez Aybar.
Berlingske har sat den canadiske forsker og specialist i militant ekstremisme, ph.d. ved Queens University, Amarnath Amarasingam, ind i sagen. Han har fra den syriske borgerkrigs begyndelse fulgt udviklingen med fokus på fremmedkrigere, radikalisering og terror.
»Det her er jo en fantastisk historie og ganske unik i hele det her morads om fremmedkrigere i Syrien, som vi har måttet forholde os til de seneste seks år,« siger han.
Ifølge Amarnath Amarasingam blev mange politimyndigheder »fanget på det forkerte ben af tendensen med fremmedkrigere«.
»Da folk begyndte at rejse til Syrien, blev myndighederne overrasket over antallet. Så det ville give mening at prøve at få kilder på jorden, men på det her tidspunkt (fra december 2012, red.) var det på et meget tidligt stadie. Den slags kilder var der ikke mange af,« siger Amarasingam:
»Så en person som ham ville være enormt værdifuld.«
Politiets Efterretningstjeneste skriver i en e-mail til Berlingske, at tjenesten »ingen kommentarer« har til sagen om Ahmed Samsam. PET henviser til, at det vil »kunne gøre betydelig skade på det efterretningsarbejde, som er grundlaget for hele vores virke«, hvis offentligheden får kendskab til eksempelvis tjenestens arbejdsmetoder.
Forsvarets Efterretningstjeneste afviser ligeledes at be- eller afkræfte oplysninger om Ahmed Samsam med henvisning til tjenestens »særlige arbejdsvilkår«.
