Nye oplysninger rejser nu flere spørgsmål om de danske myndigheders handlinger og ansvar i sagen om den terrordømte danske agent Ahmed Samsam.
På tredje år afsoner den 30-årige dansk-syrer en dom på otte års fængsel i Spanien primært for at have tilsluttet sig terrorbevægelsen Islamisk Stat på rejser til Syrien, hvor han ifølge Berlingskes oplysninger i virkeligheden var aflønnet og udsendt som agent for Danmark af først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i årene 2012-2015.
Samsams opgave for tjenesterne var at rapportere fra Syrien om udrejste, danske jihadister som et led i terrorbekæmpelsen.
Men nu viser det sig, at dansk politi selv bærer en afgørende del af ansvaret for, at den tidligere PET- og FE-agent i 2017 på en spontan ferie til Solkysten med sin bror og en gruppe venner blev anholdt og stemplet som radikaliseret islamist.
Oplysninger, Berlingske er i besiddelse af, viser, at PET selv »flagede« ham som terrorist i det europæiske politisystem SIS (Schengen Information System), og disse oplysninger om dansk politis ansvar i sagen bekræftes af de spanske myndigheder.
Af den dom, der i 2018 blev afsagt i den spanske terrorsag mod Ahmed Samsam, fremgår det, at dansk politi selv advarede spanierne om Samsam med et »SIS-signal med nummeret 150508AN9002E0000« – en notits til politimyndigheder i andre Schengen-lande om at være på vagt - og med SIS-signalet fulgte en besked om, at Ahmed Samsam udgjorde en »mulig fare for den nationale sikkerhed inden for typologien terroristkriminelle«, fremgår det af dommen mod ham.
At SIS-signalet fra Danmark har haft afgørende betydning for hele sagens forløb fremgår da også direkte af det færdige efterforskningsmateriale i sagen, som det spanske nationale politi - Guardia Civil - den 19. januar 2018 oversendte til den domstol i Madrid, der senere skulle behandle sagen. Heri hedder det allerførst, i beskrivelsen af baggrunden for sagen, at »Ahmed Samsam, født den 31. december 1989 med pasnummer 206803871, den 30. juni 2017 blev anholdt i Malaga for hans påstående forbindelse til Islamisk Stat-terrorisme, en omstændighed kendt på grund af SIS-signal 150508AN9002E0000, udstedt af de danske myndigheder, for at udgøre mulig fare for den nationale sikkerhed inden for typologien terroristkriminelle.«
Ahmed Samsams advokat, Thomas Brædder, siger:
»Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan ske, at PET selv får etableret en SIS-efterlysning af tjenestens egen agent, en handling, der jo direkte fører til, at Ahmed Samsam og hans bror anholdes. Jeg ved bare, at det er dybt, dybt alvorligt, at PET eller andre danske myndigheder ikke, da det så stod klart, at SIS-efterlysningen har været en medvirkende grund til anholdelsen og sigtelserne mod ham, omgående orienterede de spanske myndigheder om den rette sammenhæng. Det sker ikke, i stedet bruges den danske efterlysning som et vigtigt bevis mod ham,« siger Ahmed Samsams danske advokat, Thomas Brædder.
Flagningen var ikke blot en medvirkende årsag til Ahmed Samsams anholdelse. Den gjorde det også vanskeligt for ham at forsvare sig i den spanske retssal.
Agent for Danmark
Hverken spansk politi eller domstolene troede på, at en person, de danske sikkerhedsmyndigheder selv havde »flaget« som terrorist, i realiteten var hemmelig agent for selvsamme myndigheder. Flagningen skete da også på trods af oplysninger i de to tjenesters egne systemer, som Berlingske kender indholdet af:
Som Berlingske tidligere har beskrevet, blev Ahmed Samsam rekrutteret i december 2012, da han afsonede en reststraf i Kalundborg Arrest. Fra 14. februar 2013 til 1. november 2013 arbejdede han for PET, og 13. november 2013 overgik han til Forsvarets Efterretningstjeneste.
Han er registreret som ophørt som agent i FEs systemer cirka to år efter, 28. oktober 2015. Samsam har kun gennemført én rejse til Syrien på egen hånd – i slutningen af 2012, før Islamisk Stats rædselsregime – og den rejse var ikke strafbar efter dansk ret. Alle øvrige rejser er sket og med opgave løst efter instruks af PET og FE.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få oplyst, hvorvidt det var en fejl, at Politiets Efterretningstjeneste »flagede« tjenestens egen agent, eller om handlingen havde til formål at dække over agentforholdet og lægge afstand til Ahmed Samsam. Flere kilder, Berlingske har talt med, hælder dog mod en forklaring om, at det var en fejl.
Alle Syrien-rejsende er af landets politimyndigheder registreret på den særlige liste over »Syriens-farende«, enten som en direkte efterlysning, der skal føre til anholdelse, eller – som i Ahmed Samsams tilfælde – en såkaldt »blød spærring«, hvor alle Schengen-lande opfordres til at holde særligt øje med bestemte personer.
De medarbejdere i PET, der registrerede Ahmed Samsam i Schengen Information System, har næppe vidst, at han havde været kilde for de danske tjenester i Syrien, lyder vurderingen.
»Men,« siger Ahmed Samsams advokat, Thomas Brædder, »hvis registreringen af ham er en fejl, så er det en fejl med alvorlige konsekvenser. Og det mindste, man kan forlange, er da så, at PET og FE, i det sekund det står klart, at deres egen mand er anholdt i Spanien – på grund af de danske tjenesters egen efterlysning – henvender sig til Spanien, udreder misforståelsen og får løst situationen.«
Det fremgår ikke af de spanske dokumenter om sagen, hvem eller hvilken afdeling i dansk politi der oprettede SIS-varslet om Ahmed Samsam, men Berlingske erfarer, at der var tale om PET. Det bekræfter et svar til Berlingske fra Rigspolitiet indirekte.
Rigspolitiet oplyser generelt, at »det er Rigspolitiet, der – efter begæring fra den relevante politimyndighed – opretter spærringer i Schengen Information System. Drejer det sig om terrorrelaterede sager, vil det være PET, der beder om, at oprettelsen sker«.
Tilbage står, at den i dag 30-årige danske statsborger i 2018, året efter sin anholdelse i Spanien, blev idømt otte års fængsel primært for at have tilsluttet sig Islamisk Stat under rejser til Syrien.
Dertil kommer, at PETs advarsel i SIS-systemet var medvirkende årsag til, at den spanske højesteret i 2019 nægtede at indhente nye beviser i Ahmed Samsam-sagen og eventuelt omstøde dommen.
Højesteret: Det giver ikke mening
I et appelskrift til den spanske højesteret krævede Ahmed Samsams spanske advokat, Iván Jiménez Aybar, at retten officielt skulle anmode Danmark om at få klar besked om, hvorvidt Samsam havde samarbejdet med de danske efterretningstjenester. Til støtte for kravet blev gjort gældende, at Ahmed Samsam aldrig var blevet sigtet, tiltalt eller dømt for terrorisme eller IS-støtte i sit eget land, Danmark.
Men den spanske advokats bøn om at få retten til at kræve et klart svar fra det officielle Danmark endte i ingenting. Højesteretten afviste kravet, idet den fandt det usandsynligt, at et sådant »samarbejde« havde fundet sted.
Det ville ikke »give mening«, fremgår det af kendelsen fra den spanske højesteret, at de danske myndigheder »uden nogen som helst oplysning om hans status som samarbejdspartner (...) alarmerer spansk politi og oplyser, at han (Ahmed Samsam, red.) udgør en mulig fare for den nationale sikkerhed inden for området for terrorforbrydelser. En handling, som ikke ville give mening, hvis appellanten (Ahmed Samsam, red.) på nogen som helst måde var en person, der samarbejdede med myndighederne (i Danmark, red.) i antiterrorindsatsen«.
Med andre ord: Den spanske højesteret fandt det utænkeligt, at de danske myndigheder ville advare om, at Ahmed Samsam var en mulig terrorist, der kunne udgøre en fare for den nationale sikkerhed, hvis han i virkeligheden havde været dansk agent.
»Den danske flagning af Ahmed Samsam er helt klart med til, at han aldrig får en fair rettergang, fordi den spanske højesteret uden videre affejer hans appelanmodning og hans forklaring om, at han virkede som agent for de danske tjenester, netop med den begrundelse, at Danmark jo selv havde efterlyst ham, og derfor kunne han ikke være agent. Jeg forstår godt den spanske domstols undren, for de forskelligrettede oplysninger kalder på en nærmere forklaring. Den fik man bare aldrig under sagen. De danske myndigheder kom aldrig selv på banen med den, og de spanske domstole ville ikke bede Danmark om oplysninger,« siger Thomas Brædder.
Allerede under de første afhøringer af Ahmed Samsam efter anholdelsen i sommeren 2017 forklarede han sine rejser med, at han var udsendt og lønnet af de to danske efterretningstjenester.
I de senere offentlige retsmøder beskrev han dog samarbejdet med PET og FE i løsere vendinger, idet det kunne være farligt at blive kendt som politiagent.
I retten fortalte Ahmed Samsam blot, at han havde mødtes med efterretningsfolk og hjulpet en smule, og at han havde sagt nej til at infiltrere Islamisk Stat for de danske tjenester i 2015.
Resultatet var, at de spanske domstole fik det indtryk, at danske efterretningstjenester måske nok havde forsøgt at hverve Ahmed Samsam, men at det ikke var lykkedes.
Den spanske domstol nåede derfor frem til, at uanset om de danske myndigheder »skulle have fostret ideen om at hverve ham (Ahmed Samsam, red.) til at samarbejde med dem«, så skulle han stadig i Spanien dømmes for at have tilsluttet sig en terrororganisation, idet de spanske myndigheder og domstole i strid med de faktiske forhold troede, at Ahmed Samsam havde gennemført sine Syrien-rejser på egen hånd, ikke som lønnet agent for PET og FE.
Forfulgt i Spanien
Ahmed Samsam rejste 14. juni 2017 til Spanien for at slippe ud af konflikter i det kriminelle miljø i København. Spanien var tilsyneladende et tilfældigt rejsemål, og Ahmed Samsam købte sin flybillet kort før afrejse.
Hans storebror var en uge forinden kørt mod Solkysten med en gruppe venner, og dem slog Ahmed Samsam følge med.
Men deres adfærd var mistænkelig i lyset af SIS-advarslen: De købte hash i store mængder, festede, brugte masser af penge og skiftede hotel konstant, primært fordi de paranoidt følte sig forfulgt af det, de troede var andre kriminelle.
Spansk politi frygtede til gengæld, at danskerne forberedte en terrorhandling. En mistanke, der blev næret af SIS-flagningen fra dansk politi og det faktum, at Samsam under opholdet i Spanien til Facebook uploadede en religiøs muslimsk hyldest, der blev opfattet som et varsel om et nært forestående terrorangreb.
Ahmed Samsam blev anholdt 30. juni 2017, og på hans konfiskerede telefon fandt spansk politi hundredvis af billeder og videomateriale, som placerede ham i Syrien med våben mellem hænderne, samt andet jihadistisk materiale og oplysninger om våben. Tre dage senere lød vurderingen i en pressemeddelelse fra det spanske indenrigsministerium, at Ahmed Samsam var »ekstremt radikaliseret« med en »stærk tilknytning« til Islamisk Stat.
Samsam forklarede kort tid efter anholdelsen spansk politi, at han havde arbejdet for de danske myndigheder, og den forklaring blev diskret og uformelt præsenteret for PET, der ikke reagerede, erfarer Berlingske.
Andre oplysninger tyder på, at danske myndigheder direkte nægtede at kende til Ahmed Samsam. En betjent fra det spanske Guardia Civil, der virkede som assistent for efterforskningslederen i sagen, forklarede under retssagen mod Ahmed Samsam i 2018, at de spanske myndigheder »informerede Danmarks diplomatiske myndigheder om anholdelsen af Ahmed«, men at de danske myndigheder »hele tiden (har) nægtet, at den anholdte skulle have samarbejdet med dem«.
Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan PET og FE de seneste tre år har forsømt en række muligheder for at hjælpe deres tidligere agent ud af kniben.
Ahmed Samsams advokater i både Danmark og Spanien har peget på, at Danmark havde pligt til omgående efter anholdelsen at orientere de spanske myndigheder om, at Ahmed Samsam havde været »ført« som dansk efterretningskilde i Syrien.
Herefter ville de spanske myndigheder kunne retsforfølge Samsam for det, Spanien mente han havde gjort ulovligt, eller diskret ekspedere ham hjem som en tjeneste til en nær allieret.
Vurderingen fra Samsams spanske advokat er, at der næppe ville være rejst tiltale, hvis de spanske myndigheder havde kendt sandheden.
1.039 dage i fængsel
PET reagerede først, da de danske tjenester i foråret 2018 modtog en kopi af det spanske anklageskrift mod Samsam, hvor det stod klart, at hovedanklagen vedrørte forhold, Ahmed Samsam havde udført i dansk tjeneste.
Men reaktionen fra PET kom langsomt. Den spanske anklage mod Ahmed Samsam lød blandt andet, at han var »terrorfinansieret« i form af to pengeoverførsler fra Danmark i maj 2013 og maj 2014 på i alt 35.000 kroner.
Men de to overførsler kom fra henholdsvis PET og FE, har Berlingske fået verificeret. Det holdt PET og FE også skjult for de spanske myndigheder.
Først i juni 2018, erfarer Berlingske fra kilder med tæt kendskab til forløbet, reagerede PET og FE og fortalte på to møder med CNI, den spanske efterretningstjeneste, Centro Nacional de Inteligencia, sandheden:
Ahmed Samsam var dansk agent, og pengeoverførslerne kom fra de danske tjenester.
Spansk politi og retsvæsen fik dog intet at vide. Efterretningstjenesterne gjorde, som man gør i deres verden – deler kun informationer med andre hemmelige tjenester, der forstår spillereglerne og ærer diskretionen.
Første møde mellem de danske tjenester og CNI foregik over videolink og fandt sted 12. juni 2017, dagen, hvor Samsams retssag begyndte.
Andet møde fandt sted 28. juni 2018 i Madrid, efter retssagen var afsluttet, men før dommen faldt, og den spanske hemmelige tjeneste CNI kunne derfor intet stille op. Det var for sent at udvirke en pludselig frigivelse af Samsam eller påvirke retssystemet til at sikre en blidere dom. Samtidig var det usikkert, hvorvidt Samsam kunne straffes for andre forhold – han var også tiltalt for forsøg på at købe våben.
CNI gik efter aftale med de danske tjenester aldrig videre med oplysningerne om, at en dansk statsborger i Spanien var tæt på at blive dømt på et mangelfuldt grundlag, for det ville være et brud på den grundforståelse af fortrolighed, der kendetegner efterretningstjenesternes samarbejde.
Berlingske erfarer, at ansatte ved både PET og FE på et møde hos PET i Buddinge efter dommen aftalte, at PET i stedet skulle arbejde på at få Ahmed Samsam hentet til Danmark, officielt til fortsat afsoning.
Uofficielt skulle han sluses ud i samfundet og modtage en erstatning som kompensation.
Betalingen til Samsam skulle ledsages af en aftale om, at han ikke måtte fortælle offentligheden om sin virksomhed i dansk tjeneste. Ifølge kilder, Berlingske har talt med, undlod PET at føre aftalen ud i livet.
Justitsministeriet har i mindst et år kendt til sagen, viser korrespondance – uden at der endnu er taget skridt til at hente Ahmed Samsam hjem til Danmark.
Ahmed Samsam har - søndag den 3. maj 2020 - afsonet 1.039 dage i et spansk fængsel.
PET har ingen kommentarer til sagen.
