I fængslet på en forblæst, spansk slette har danske Ahmed siddet i isolation i 2,5 år. Nu fortæller han sin historie

I årevis leverede Ahmed Samsam værdifulde oplysninger om vestlige jihadister i Syrien til danske efterretningstjenester. Men danske myndigheder lod ham i stikken, da han under en ferie i Spanien blev anholdt, beskyldt for blandt andet at have tilsluttet sig Islamisk Stat og idømt otte års fængsel. Dette er det første kapitel i historien om Ahmed Samsam, der var agent for Danmark.

Ahmed Samsam har på Facebook delt flere billeder af sig selv med våben på slagmarken i Syrien. Her står han bevæbnet med en AK-47. Folketingets granskningsudvalg skal nu undersøge Samsam-sagen. Privatfoto Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ahmed Samsam er desperat.

Den 29-årige danske statsborger har siden 2017 siddet i et spansk terrorfængsel, en stor del af tiden i isolation, hvor han afsoner otte års fængsel for især at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Han nægter sig skyldig og venter på sin ankesag. Sidste chance. Den nationale domstol dømte ham. Højesteret ligeså. Nu venter sidste ankemulighed, konstitutionsdomstolen.

Få gange om ugen får han lov til at bruge telefonboksen. For det meste ringer han til sin familie i København, og nogle gange føler han sig så magtesløs, at han råber ad dem. I den anden ende sætter de telefonen på medhør i den lille stue i Nordvestkvarteret i København og græder i afmagt omkring sofabordet.

I begyndelsen af september bad Ahmed Samsam under et af disse opkald sin lillebror, 18-årig Osama, om at logge ind på hans Facebook-profil og bringe et budskab fra ham til offentligheden.

»Jeg har været i isolation i et spansk fængsel 800 dage nu,« begyndte beskeden:

»Det danske retssystem har svigtet. Og det spanske retssystem er lige til at åbne op og skide i ... Jeg er idømt otte års fængsel, som jeg har anket, for at have været i Syrien i 2012 og 2013, hvilket jeg aldrig er blevet anklaget for i Danmark. Forholdene i dette fængsel er rædselsfulde. Du må finde søvn, mens kakerlakker, mus og rotter kryber rundt omkring dig. Maden er slet ikke egnet til mennesker.«

Og så gik folk amok.

Én skrev i kommentarsporet til Ahmed Samsam, at »du fortjener at rådne op og miste dit statsborgerskab«.

Det sorte flag i baggrunden med den islamiske trosbekendelse skrevet med hvide bogstaver har terrorgruppen Islamisk Stat siden 2014 taget til sig som et logo. Det er imidlertid i årevis blevet brugt af muslimske, ofte konservative grupper, som dog ikke af den grund kan betegnes som terrororganisationer. »Sådanne billeder bliver i dag genfortolket i et Islamisk Stat-perspektiv,« siger terrorforsker Amarnath Amarasingam fra Canada til Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

En anden, at »han skal ikke engang have et liv som dyr«, og »inshallah du ser aldrig dagslys igen og begår selvmord derinde, og alle dem, du har dræbt, hjemsøger dig resten af dit usle liv«.

Andre fandt og postede i Facebook-tråden et fotografi fra Syrien af Ahmed Samsam iført skulderhylster og med en skinnende, blank halvautomatisk pistol i hånden. Bag ham kan man på billedet se et sort flag med den islamiske trosbekendelse skrevet med hvide, arabiske bogstaver – samme flag, som de fleste i dag kender som symbolet på Islamisk Stat og terrorbevægelsens uhyrligheder.

Ingen – bortset fra Samsams familie og få af hans venner – viste i kommentarsporet den mindste sympati for forbryderen, der i sine kritikeres øjne meldte sig hos Islamisk Stat, kæmpede i Syrien og nu tillader sig at klage over forholdene i sin spanske fængselscelle.

Som Facebook-brugeren Nour El skrev i en kortfattet hilsen: »ISIS svin«.

ISIS er en af forkortelserne for Islamisk Stat, den mest berygtede terrorbevægelse i nyere tid.

Men sandheden om Ahmed Samsam er en anden.

Ja, han rejste i 2012 til Syrien – det land hans far flygtede fra i 1982. Ja, han ville kæmpe, og ja, han kæmpede i to-tre måneder med en lokal milits i byen Hama mod Bashar al-Assads regimestyrker – det står han ved, og han fortryder det ikke, faktisk var det for at ære sin far, siger han, og endelig gøre noget, han mente var rigtigt, og det synes han stadig. Det, han opfatter som »folkemordet« mod det syriske folk, optager ham stadig.

Tag ikke fejl, »nogen engel er han ikke,« som hans søster siger. Ofte dømt bandemedlem, en gammel Facebook-konto fyldt af våbenbilleder og trusler, jihadistisk materiale og flirteri med islamisme. En Google-søgning vil afsløre det meste af hans fortid. Og gøre det forståeligt, hvorfor han var meget velegnet til indsættelse i Syrien.

Men Samsam er ikke noget »IS-svin«, han har aldrig tilsluttet sig Islamisk Stat.

Den 30-årige Amhed Samsam var i årene 2012-2015 også en værdifuld informant for først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Det fortæller kilder med dyb indsigt i den konkrete sag uafhængigt af hinanden til Berlingske.

Af hensyn til sagens karakter udtaler de sig til avisen på betingelse af fuld anonymitet.

Ifølge Berlingskes oplysninger betalte efterretningstjenesterne Ahmed Samsam for at rejse til Syrien og skaffe oplysninger om jihadisterne fra Danmark, der fra 2013 var med til at forvandle oprørskampen mod Bashar al-Assad til et folkemord med sekteriske grusomheder, organiseret voldtægt, halshugninger og vilkårlige drab mod civile.

Ahmed Samsam var ikke terrorist for Islamisk Stat. Han var agent for Danmark.

»Kan I hjælpe mig, I må hjælpe mig.«

August 2019: Forbindelsen fra fængslet i León, Spanien, skratter. Ahmed Samsam må gennemføre otte opkald hver uge, hvor han kan ringe til nogle få numre, der er aftalt med fængslet på forhånd.

Samtalerne afbrydes efter syv minutter og 59 sekunder. Han taler stødvist, komprimeret, forpustet, for at nå at sige dét, han vil sige:

»Kan I hjælpe mig, I må hjælpe mig.«

Som regel taler han med faderen Jihad eller moderen Maha, men når han skal bruge hjælp til noget praktisk, ringer han til lillebror Osama, der er bedre til dansk.

18-årige Osama Samsam er bror til Ahmed Samsam. Han fortæller, at han på grund af broderens situation altid er presset: »Jeg har det, som om jeg styrer to personers liv. Min brors og mit eget.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

18-årige Osama Samsam, en køn dreng med en blid stemme, går i gymnasiet og træner kampsport på højt plan. Berlingske møder ham i et stille hjørne på anden sal på Bispebjerg Bibliotek, hvor han fortæller, at han på grund af situationen »altid er presset«.

»Jeg har det, som om jeg styrer to personers liv. Min brors og mit eget,« siger han:

»For hvis jeg arbejder langsomt, så sidder han stadig inde … Jeg ved, at hvis min bror kommer ud, så kommer jeg til at excellere i skolen, og jeg kommer til at excellere i min træning. Så får jeg overskud.«

Ahmed Samsam ringer.

»Kan I hjælpe mig?«

Vi kan ikke love noget, siger vi, og det er, som om Ahmed aldrig har hørt andet.

Vi kan ikke love noget.

Lillebroren virker lettet over, vi er der. Ofte taler han med broderen alene, men Ahmed er presset af isolationen i fængslet, og han er ikke let at tale med.

»Han har det virkelig dårligt. Det bliver værre,« siger Osama Samsam bekymret, da den spanske forbindelse – igen – er afbrudt.

»Han vil have mig til at skrive ... til PET, ministeriet, Justitsministeriet, til nogen, der kan få ham ud,« siger den 18-årige dreng:

»Men det hjælper ikke, de svarer ikke.«

Telefonen ringer igen.

Ahmed Samsam taler skarpt til sin lillebror. Han er tyndslidt, Osama også.

Han taler skarpt til os:

»Fuck, kan I hjælpe, kan I ikke få ministeriet til at fortælle sandheden?«

Vi prøver at forklare ham, at Justitsministeriet formentligt aldrig nogensinde kommer til at sige til offentligheden, at ja, Ahmed Samsam var agent for PET.

Centro Penitenciario León, det spanske fængsel i det nordlige Spanien, hvor danskeren Ahmed Samsam afsoner otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien, hvor han virkeligheden var udsendt for danske efterretningstjenester. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Andersen.

Og vi prøver at forklare ham, at Justitsministeriet aldrig kommer til at erkende, at PET i 2017 og 2018 besluttede ikke at hjælpe Ahmed Samsam, da han blev anholdt, fængslet og siden dømt i Spanien for at have kæmpet for Islamisk Stat og andre jihadist-grupper i Syrien, selv om han var udsendt og finansieret af de to danske efterretningstjenester, og at det, han i vidt omfang er dømt for, blev begået for Danmark, i Danmarks tjeneste.

Før det var for sent.

Ahmed Samsam forstår det ikke. Hvorfor siger de ikke bare sandheden?

Vi kan ikke svare.

»Det er svært ... meget svært.«

25. september 2019: Det er mandag, og den skaldede menneskeretsadvokat Iván Jiménez Aybar er stået tidligt op. Han har trodset en efterårssnue og er kørt knap 800 kilometer fra Barcelona mod byen León i sin lille folkevogn med kaleche og kæresten Danielle på passagersædet.

Berlingske er taget i forvejen og står klar på den tomme parkeringsplads foran fængslet Centro Penetenciario León sidst på eftermiddagen, da cabrioleten dukker op.

Den kan ses på afstand, for den forblæste slette i det nordvestlige Spanien er flad – så langt øjet rækker – til de kantabriske bjergtinder i horisonten.

Midt på denne ødemark ligger fængslet, hvor Ahmed Samsam afsoner sin dom på otte års fængsel bag meterhøje mure af beton og pigtråd for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Han har nægtet at acceptere dommen, og det begrænser hans muligheder for kontakt til omverdenen. Mødet med advokaten er et sjældent besøg udefra.

Iván Jiménez Aybar har bøger med til Ahmed, og det er meningen, de skal tale om sidste ankesag, som ifølge myndighederne næppe kommer i stand før engang i 2020. Advokaten har heller ikke den store tiltro til, at ankesagen vil ændre noget, som situationen er lige nu.

Advokat Iván Jimenez Aybar repræsenterer Ahmed Samsam i Spanien. Ved siden af arbejdet som advokat underviser han på et universitet i Barcelona. »Princippet, om at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, blev groft tilsidesat,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privat.

Iván Jiménez Aybar ryster på hovedet: »Det er svært … meget svært.«

Så længe det spanske retssystem ikke tror på Ahmeds forklaring om, at han var agent for PET, men i stedet tror, at to pengeoverførsler på 35.000 kroner fra de danske efterretningstjenester var terrorfinansiering, er det nærmest håbløst.

Sådan lyder i hvert fald vurderingen på parkeringspladsen.

Men Iván Jiménez Aybar prøver alligevel.

Prøver at holde gejsten oppe hos sin klient. Prøver at overbevise de spanske myndigheder om Ahmeds uskyld. Prøver at troppe op i Danmark for – sammen med Ahmed Samsams far – personligt at kræve et møde med myndighederne; Politiets Efterretningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Justitsministeriet.

Imens går tiden, og Ahmed Samsam bliver mere og mere desillusioneret. Hans liv er gået i stå. Den HF-eksamen, han endelig havde bestået, og som skulle være en billet til et mere almindeligt liv i Danmark, samler støv. Forholdet til kæresten, han var forlovet med, da han blev anholdt, er brudt.

Foran fængslet aftaler vi at mødes med advokaten samme aften i baren på parrets hotel, Condé Luna, i León.

Her bestiller Iván Jiménez Aybars kæreste Danielle te og fortæller, at de mødte hinanden på universitetet i Barcelona. Iván Jiménez Aybar underviser ved siden af arbejdet som menneskeretsadvokat på jurastudiet, hvor Danielle studerede.

Hun husker, hvordan han brugte Ahmed Samsams sag som et eksempel på, hvor svært det er i Spanien at forsvare sig mod en terroranklage om at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

Hun forelskede sig i professoren, der forsvarer de uforsvarlige, og da hun var færdig med studiet, blev de et par. I hotelbaren hjælper hun ham, da han groggy af influenza har glemt at putte en tepose i den lille kande, tjeneren har stillet foran ham.

Imens samler advokaten sig om at fortælle, hvordan det går med Ahmed Samsam i fængslet. Den ligefremme version er, at han er presset til det yderste, i disse måneder låst inde 22 af døgnets timer i en celle med sig selv.

I fængslet havde han under besøget tidligere på dagen råbt ad advokaten, fordi Iván Jiménez Aybar havde forregnet sig i forhold til, hvor lang tid det tager at køre 800 kilometer i en folkevogn.

»Men sådan er Ahmed jo,« siger den 47-årige spanier på let stammende engelsk.

Osama Ahmed, Ahmed Samsams lillebror

»Han vil have mig til at skrive ... til PET, ministeriet, Justitsministeriet, til nogen, der kan få ham ud.«


Han slår ud med armene. Kan man forvente andet end utålmodighed af en mand, der har siddet snart to et halvt år i isolation på et forkert grundlag?

Udover at være en overbærende mand, så er Iván Jemenez Aybar en af Spaniens mest erfarne advokater i terrorsager, som gennem mere end et årti har været hans speciale.

Men Ahmed Samsams sag er speciel, siger advokaten:

»Fordi han blev forhindret i at forsvare sig selv.«

Under retssagen prøvede Ahmed Samsam at forklare, at hans rejser til Syrien skyldtes, at han havde samarbejdet med de danske efterretningstjenester. I 2012 var han afsted »på egen hånd« for at kæmpe mod syriske regimestyrker, hvilket han selv stolt fortalte om på DR. Den rejse var ikke strafbar efter dansk ret.

Han benægtede ikke, at han havde været i Syrien – det var bare ikke som Islamisk Stat-terrorist, som spansk politi troede.

Men de spanske dommere købte ikke Samsams forklaring.

»Jeg tror ikke, at retten ville høre sandheden. Ingen troede på ham,« siger Iván Jemenez Aybar, som bad det spanske retssystem officielt rette henvendelse til de danske myndigheder og bede om en forklaring på, hvorvidt Ahmeds påstand om, at han havde virket for de to danske efterretningstjenester, var sand.

Anmodningen blev afvist.

Iván Jiménez Aybar hæver stemmen og glemmer for første gang at stamme.

»Jeg forstår ikke, hvorfor de end ikke ville spørge. De sagde, det ikke var vigtigt for sagen. Netop dét er jo hele sagen!«

I første omgang er det løb dog kørt. Nu venter sidste appelsag, og i mellemtiden sidder Ahmed Samsam låst inde i León.

Osama Samsam, Ahmed Samsams lillebror, går i gymnasiet. Han taler ofte med broderen, men han er svær at tale med: »Han vil have mig til at skrive ... til PET, ministeriet, Justitsministeriet, til nogen, der kan få ham ud,« siger 18-årige Osama Samsam.. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Berlingske har gennem en længere periode været i kontakt med Ahmed Samsam gennem hans familie i Danmark. Hans forældre og søskende kæmper for at få den rigtige historie frem om, at deres bror og søn ikke er terrorist, men i virkeligheden var agent for Danmark. En historie, som kilder med dyb indsigt i den konkrete sag har bekræftet over for avisen.

Men især ét spørgsmål presser sig på, og det er en stor del af forklaringen på, at vi står på parkeringspladsen foran fængslet i León.

For hvad med Ahmed selv? Er han helt sikker på, at han er parat til at fortælle offentligheden den fulde historie om sit samarbejde med danske efterretningstjenester? Er han parat til at risikere at skabe nye fjender blandt hjemvendte jihadister og Islamisk Stat-sympatisører i Danmark?

Indtil nu har han helst været fri, selvfølgelig, »det kan blive farligt for mig«, »kan I ikke bare skrive, at det er underligt, at jeg aldrig nogensinde blev straffet i Danmark?« Vi forklarer, at vi er nødt til at skrive sandheden: At han var agent, hyret i december 2012, afsluttet som agent i oktober 2015.

Vi ved nu, at det er sandt – kilder bekræfter det entydigt – men Ahmed Samsam skal selv turde fortælle. Vi prøvede i Centro Penitenciario at få lov til at besøge Ahmed Samsam og tale med ham ansigt til ansigt. Men vi blev afvist ved fængslets første sikkerhedssluse.

Til gengæld har advokaten i hotelbaren på Condé Luna en besked med fra sin klient i fængslet:

»Ahmed wants to make this thing explode.«